Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mors Mazda


Mors Mazda

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Du er ikke heldig med dine biler, sagde en kollega til mig. Det var, da han havde læst min artikel her på siden om min oplevelse med en Chrysler, som viste sig at være en nedrakket taxa og gav mig den udfordring, at jeg måtte køre med håndholdt gearstang.

Uheldig og uheldig?

I hvert fald var familien mere end heldig med den Mazda 323, som vi i 1983 fik til at klare vort transportbehov.

Det var så heller ikke en bil, hvis køb jeg var involveret i. Nej, det var min hustru, der tog bilkøbet i egen bestemmerhånd. Helt egenrådigt gik hun i den lokale sparekasse og fik tilsagn om et billån. Derefter til Mazda-forhandleren Tranberg Biler A/S Kolding - og kom hjem med en knaldrød fabriksny Mazda. Nummerpladen havde bogstaverne K P, og hustruen erklærede, at bilen dermed var døbt Knaldperlen. Pris 84.437,00 kr., hvilket i 2016-kroner svarer til 185.080,00 kr.

Nu har jeg, hvad biler angår, altid været noget stivsindet konservativ. En japanerbil? Nej, man kan da ikke køre rundt i en riskoger.

Som tiden gik måtte jeg jo bide det i mig: Knaldperlen var virkelig en perle.  Den var pålideligheden selv. Der i 1980'erne var vi udsat for nogle hårde vintre med dybfryser-kuldegrader. Det tog Knaldperlen med et godt sind. Den startede med det vuns, selv om den stod i en åben carport.

Vi havde den i otte år - og batteriet blev aldrig udskiftet. Den pådrog os aldrig uforudsete mekaniker-regninger. End ikke en ny lydpotte havde den nøde at få.

Den fik nogle nye hjul, men det var bestemt ikke Knaldperlens skyld. Nogle gemene tyveknægte afmonterede dem - og stak af med dem. Det var, da den holdt på sygehusets parkeringsplads, mens min hustru passede sin nattevagt.

Det var den eneste gang, Falck måtte komme Knaldperlen til undsætning.

Som årene gik, blev det lovbefalet, at bilerne skulle køre med lys også om dagen. Det gav jo den udfordring, at vi skulle huske at slukke lyset, når vi forlod bilen. Den havde ikke som nutidens biler automatisk tænd og sluk. Under en ferietur i Sverige kunne det være gået grueligt galt. Vi skulle ud at vandre en længere tur. Da vi havde gået fem-ti minutter, opdagede vi, at vi var gået den forkerte vej. Vi vendte om og kom igen tilbage til parkeringspladsen - og så, at lyset ikke var slukket på Knaldperlen.

Uha, vi skulle gå flere timer, og så havde batteriet nok været fladt, når vi kom tilbage. Jeg turde slet ikke tænke på, hvad vi skulle have gjort med et udueligt batteri ved Vänerns bred langt fra al mulig hjælp. Derefter satte vi en stor seddel på instrumentbrættet: Husk lyset.

En grøn bølge begyndte at gå over fædrelandet. Bl.a. blev blyet fjernet fra benzinen. Det blev Knaldperlens endeligt. Det var dens motor ikke bygget til - så forudseende havde japanerne trods alt ikke været.

Resultatet blev, at motorblokken til sidst revnede.

Og vi måtte tage afsked med den nok mest trofaste af de mange biler, vi i årenes løb har været ejere af.

Men den sendes fortsat en venlig tanke - ikke mindst af min hustru, der ikke altid kan dy sig for at fremhæve Mazdaen, når der var/er besvær med efterfølgerne. Som jeg mest har stået for købet af.

 

 

Fakta
Mazda 323/1.3 DXHK DIN: 55 ved 6000 omdrejninger pr. minut

Tophastighed: 140

Benzinøkonomi ved konstant 90 km/t: 17,9 km/l

Min 1983-1992