Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


SKAT: Det kan næsten kun gå galt


SKAT: Det kan næsten kun gå galt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Ph.d., professor, adjungeret professor Steen Hildebrandt
Kim Haugaard
Danmark Debat. 

SkaJeg tror, man rammer forkert, hvis man hævder, at det er SKATs størrelse og struktur, der ødelagde SKAT og skabte alle de skandaler og den mistillid og ineffektivitet, der har karakteriseret SKAT i mange år. Der findes tusindvis af organisationer af samme størrelse og samme struktur verden over, der fungerer perfekt. Man fordrejer forholdene, når man ekspederer alle forklaringer på SKATs situation over på størrelse og struktur.

Skal man finde forklaringerne på, og dermed også nøglerne til de nødvendige ændringer i SKAT, skal man som minimum snarere se på følgende fænomener og begreber: Ledelse, Kultur, Politik, Kompetencer og Digitalisering. Der findes ingen opskrift på god ledelse. Hvad der er den rigtige og bedste ledelse i en given organisation og situation afhænger af hundredevis af ting, bl.a. alder, størrelse, teknologi, opgave, konkurrencesituation, kultur m.m. Jeg vurderer, at en simpel analyse af og refleksion over, hvad vi i offentligheden véd om SKAT, vil vise, at SKAT gennem en årrække har været karakteriseret ikke bare ved en ringe topledelse, men også ved ringe ledelse rundt om i organisationen.

Én af forklaringerne på dette er den gode gamle, at man i alt for høj grad har udnævnt ledere ud fra deres snævre faglige kompetencer og har troet, at hvis man var en dygtig skatteperson, var man også en god skatte-leder. Sådan forholder det sig imidlertid ikke i virkeligheden, hvad vi har enorme mængder af evidens for.

Skal SKAT fungere, uanset struktur, kræver det en kompetent, erfaren og meget selvstændig topleder/topledelse. Det betyder bl.a. en topleder, der ikke bliver jaget rundt i managen af skiftende mere eller mindre kompetente, kortsigtede og ansvarlige ministre. Og det betyder en topledelse/topleder, der har en klar afstand til den til enhver tid siddende minister og til departementet.

Hvis man fortsat giver skiftende ministre lov til at hundse rundt med SKAT efter skiftende luner og indskydelser, så kan hverken struktur eller ledelse redde SKAT fra fortsatte katastrofer og ineffektivitet. Et eksempel på dette er måske i virkeligheden netop det tiltag, der lige nu lanceres. Det stærkeste og mest gennemgående argument for og kommentar til netop dette tiltag er, at der i det mindste sker noget. Det er en livsfarlig cocktail at blande en nytænkning og nyorganisering af SKAT sammen med regeringens ønsker om en udflytning af statslige arbejdspladser.

Vedrørende kulturen er det et velbegrundet indtryk, at SKAT har været karakteriseret ved en meget splittet, embedsmandsagtig og bureaukratisk kultur, der i de senere år bl.a. har været påvirket af en stærk afhængighed af Finansministeriets særlige og vedholdende NPM-inspirerede målings- og belønningstænkning. En kultur kan kun ændres ved, at der udvikles en ny og bedre kultur. Det kræver ledelse, og det tager tid. At udvikle en sund kultur i SKAT - hvad det så end konkret betyder - bliver besværliggjort af, at man nu yderligere sønderdeler SKAT i mange geografisk adskilte styrelser og adresser. Var der i forvejen en stærk og sund kultur, kunne dette godt gå an. Men det er der ikke, og derfor er de foreslåede decentraliserings- og udflytningstiltag meget farlige - efter min vurdering. For tværtimod: Der er ikke en stærk kultur, men snarere en usund kultur, og dertil kommer det måske i denne sammenhæng vigtigste, nemlig at SKAT er en syg og nedsmeltet, stærkt svækket organisation. En organisation, der har været igennem alle de begivenheder, som SKAT har været igennem, er ramt på sin inderste sjæl, integritet, selvrespekt, værdighed, loyalitet m.m., og derfor er SKAT en syg og svækket organisation. Ikke nok med, at befolkningen i dyb forstand har mistet tilliden til SKAT. SKAT er blevet til grin i den almindelige befolkning. Man griner af SKAT. Og noget værre findes ikke.

En sådan organisation skal man ikke hakke i stumper og stykker, og specielt ikke uden at sikre, at der er nogen, der er stærke nok til med meget stærk og kærlig hånd at holde sammen på stumperne. Den nye struktur indeholder, så vidt jeg kan se, ikke en sådan benhård, kærlig og meget stærk koncerntop. Tvært imod, så efterlader den nye struktur stumperne i selvstændige, isolerede, geografisk adskilte og tilsigtet stærke siloer, der er lette ofre for impulsive, popularitetssøgende og kortsigtede skiftende ministre. Og siloer, som under alle omstændigheder og ud fra alle erfaringer - uden en stærk koncernledelse - mangler tilskyndelser til samarbejde, videndeling, synergiudnyttelse, helhedssyn m.m.

Politik er en selvstændig faktor i alt dette. SKAT og SKATS skandaler og problemer er bl.a. et produkt af politik. Letsindige, kortsigtede ministre, der er gået ind og ud af svingdøre og har slået ud med armene i forsøg på at sætte sig nogle hurtige spor, er noget af den virkelighed, der har karakteriseret SKAT. Det, må man sige, er lykkedes. Nok over al forventning. Der er ikke plads til nogen som helst tvivl om, at de mange skatteministre, der har været forbi SKAT i de seneste år, bærer hovedansvaret for alt dette. Der påhviler de skiftende ministre et meget stort ansvar for den misere, som SKAT nu befinder sig i. Man kan ikke nu stille sig op og give SKATs størrelse og struktur skylden. Det er en alt for billig omgang. I øvrigt: Set fra mange vinkler er SKAT ikke en stor organisation, og den har ikke og har ikke haft en struktur, der på nogen som helst måde er særlig.

Enhver organisation er afhængig af de kompetencer, der er til stede i organisationen. Jeg kan ikke afsige særlig kategoriske domme her, men der er intet i alt det, der igennem de seneste år er kommet ud til offentlighedens kendskab om SKAT, der efterlader en fornemmelse af en højkompetent organisation. Tvært imod, må jeg sige.

Når det kommer til IT og digitalisering, ser det ud til, at man har været ramt af en dobbeltsidet inkompetence, nemlig dels en alarmerende intern mangel på IT- og digitaliseringskompetencer. Og en sådan organisatorisk inkompetence er den sikre vej til at komme i kløerne på inkompetente og skruppelløse sælgere af og rådgivere vedrørende digitalisering og IT. Og det ser ud til, at det i særlig høj grad lige netop er, hvad der er sket i SKAT. inkompetente indkøb og inkompetent rådgivning vedrørende og ledelse af IT- og digitaliseringsprocesser, der formentlig er uden sidestykke i danmarkshistorien.

I denne situation forekommer det hasarderet at sidde inde i København og tegne en ny geografisk, decentral og funktionsmæssigt opdelt struktur for SKAT og tro, at man kan få denne organisation til at fungere i løbet af et års tid. Forudsætningerne for dette synes slet ikke at være til stede. Det kan næsten kun gå galt.