Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Få overblik over skattereformen: Billigere biler, lavere skat på lønindkomst og en gulerod til dem, der sparer op til pension


Få overblik over skattereformen: Billigere biler, lavere skat på lønindkomst og en gulerod til dem, der sparer op til pension

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lavere skat på lønindkomst, billigere biler fra alle hylder og en økonomisk gulerod til dem, der sparer op til pension. Det er forslagene i regeringens skatteudspil.

Skat: Venstre, Liberal Alliance og Konservative præsenterede tirsdag regeringens skatteudspil på Christiansborg under overskriften "Jobreformens fase II". Jobreformens fase I blev forhandlet på plads i efteråret 2015 og indebar blandt andet et loft over kontanthjælpen, 225-timers-reglen og integrationsydelse rettet primært mod nytilkomne og herboende udlændinge.

Forslagene i udspillet skal først og fremmest sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, så flere kommer væk fra offentlig forsørgelse og i job, lyder det fra regeringen. Det skal også bedre kunne betale sig at spare op til pension, så fremtidens pensionister bliver mere selvforsørgende - og endelig skal registreringsafgiften på biler sænkes betydeligt. Biler er simpelthen for dyre i Danmark, lyder begrundelsen.

Her er hovedpunkterne i forslagene, som regeringen nu skal forsøge at finde flertal for at føre ud i livet:

1

Skat skal spise mindre af din løn

Kristian Jensen, Karsten Lauritzen, Simon Emil Ammitzbøll og Brian Mikkelsen præsenterede regeringens skatteudspil, Jobreformens fase II, i Rentekammeret i Finansministeriet tirsdag. Få her i listeform overblikket over, hvad udspillet vil betyde for dig. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Der skal være en mærkbar økonomisk fordel for dem, der møder på arbejde hver dag frem for at blive hjemme og modtage en overførselsindkomst, lyder det fra regeringen, som har en række forslag til, hvordan det bliver mere attraktivt at tage lavtlønsjob eller forsørge sig ved forefaldende arbejde. De lavest lønnede får ifølge forslaget et særligt jobfradrag (værdi op til 4500 kroner årligt), og regeringen vil indføre et "socialt frikort", så udsatte borgere kan tjene et ekstra beløb skattefrit.

Skatteudspillet rummer også en række forslag, der i kroner og øre er mest til gavn for de højest lønnede. Regeringen foreslår at hæve topskattegrænsen tidligere end aftalt, så færre skal betale topskat, og at forhøje og fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Det sidste gavner dem, der tjener over 351.200 kroner årligt. Desuden skal skatten på fri telefon afskaffes. Det vil 480.000 danskere kunne mærke. 

 

2

Kassedamen får 5000 - direktøren 25.000

De foreslåede skattelettelser vil ifølge regeringens egne beregninger betyde, at en HK'er på mindsteløn (215.000 kroner årligt) får 5000 kroner mere i hånden årligt, mens direktøren med en årsindkomst på lige over en million sparer godt 25.000 kroner i skat.

For mellemlagene er der også skattelettelser i vente, hvis regeringen kan finde et flertal. En LO-arbejder med en årsindkomst på 361.000 kroner står til en skattelettelse på 6400 kroner årligt, mens en funktionær med en årsindkomst på 522.000 kroner slipper 9400 kroner billigere i skat.

Måler man skattelettelsen i procent, er den relative gevinst størst for kassedamen, der sparer 7,1 procent i skat. LO-arbejderen sparer 3,7 procent, funktionæren 3,9 procent og direktøren 5,7 procent ifølge regeringens udspil.

3

Mere attraktivt at spare op til pension

Regeringen foreslår et nyt skattefradrag for fradragsberettigede pensionsindbetalinger. Lavere skat på pensionsindbetalinger vil gøre det mere attraktivt at spare op til pension. Det medfører samtidig en skattenedsættelse til personer, der indbetaler til pension, så de får flere penge i hånden til forbrug.

Pensionsindbetalinger skal give ret til beskæftigelsesfradrag, foreslås det. Den nuværende forskelsbehandling, hvor indbetalinger til pension i modsætning til udbetalt løn ikke indgår i grundlaget for beskæftigelsesfradraget, afskaffes.

Udligningskatten, der som udgangspunkt betales af de samlede pensionsudbetalinger over et vist niveau, afskaffes også, foreslås det i udspillet. Samlet skal forslagene være med til at løse det såkaldte samspilsproblem, der består i, at tilskyndelsen til at spare op til pension er utilstrækkelig for mange, fordi de får for lidt ud af det i forhold til at leve for en ren folkepension.

4

Dyre biler kan blive langt billigere

I skatteudspillet foreslås det, at der bliver indført én fælles beskatning på 100 procent på alle personbiler. Regeringen vil afskaffe den høje registreringsafgiftssats på 150 procent og sænke den lave sats fra 105 til 100 procent. I dag betales der en afgift på 105 procent af en bils værdi op til 106.600 kroner og 150 procent i afgift af resten.

Forslaget kommer alle nye bilkøbere til gode - men der er langt flest penge at spare for køberne af luksusbiler. En mikrobil som en Opel Karl vil falde tre procent i pris - fra 102.995 kroner til 99.926, mens en Porsche Panamera ifølge TV 2's beregninger vil falde fra 2.676.600 til 2.059.547 kroner svarende til en besparelse på 23 procent. En typisk familiebil i mellemstørrelsen vil blive knap 14.000 kroner billigere.

Bilbranchen opfordrer til, at det nye afgiftssystem i højere grad prioriterer trafiksikkerhed og miljø. En kritik, der også har lydt fra Ingeniørforeningen og fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti. LO tager afstand fra skatteudspillet og kalder det en "Lamborghini-reform", fordi de foreslåede skattelettelser er største for dem med høje lønninger.

5

Samlet effekt af udspillet

Skatten på arbejde, biler og pension lempes i regeringens udspil med i alt 23 milliarder kroner. Lempelserne anslås at bidrage til, at beskæftigelsen stiger med 7600 fuldtidspersoner. Dermed bidrager reformen til at indfri regeringens ambition om at få flere i arbejde.

I dag er der cirka 50.000 danskere, for hvem gevinsten ved at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse - det såkaldte forskelsbeløb - er på under 2000 kroner. Regeringens forslag reducerer gruppen til knap 30.000 personer, således at 20.000 danskere vil få betydeligt mere ud af at tage et job end i dag.

Marginalskatten - altså skatten på den sidst tjente krone - reduceres med 7,7 procentpoint for personer med indkomster (inkl. pension) mellem 174.000 og 232.400 kroner og med 2,7 procentpoint for dem, der har en lønindtægt på over 569.400 kroner.

Kilder: Ritzau, TV2, Finans.dk samt regeringens udspil "Sådan forlænger vi opsvinget", august 2017