Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Minister og kommuner i åben konflikt om folkeskoler

Undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) har med et brev (indsat i billedet) til de ansatte i folkeskolerne skabt harme hos bl.a. en række kommunale topembedsmænd. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix

Minister og kommuner i åben konflikt om folkeskoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunale topembedsmænd retter hård kritik mod undervisningsminister Merete Riisager og beskylder hende for at politisere i et brev, som ministeren har sendt ud til landets skolelærere. Professor kalder ministerens ageren for tåkrummende.

Folkeskolen: Undervisningsminister Merete Riisager (LA) skaber uklarhed om, hvem der egentlig ejer landets folkeskoler, når hun i et brev fra den 14. august til skolelærerne opfordrer dem til at udfordre kommunernes ønske om at drive skolerne i en bestemt retning.

Det mener de kommunale skolechefer, der i en højest usædvanlig skriftlig orientering til medlemmerne i Børne- og Kulturchefforeningen kalder ministerens brev til lærerne for utidigt og stærkt kritisabelt.

- Udover, at brevene er politiserende, så forstærker henvendelsen i sig selv den stigende uklarhed om, hvem der ejer folkeskolen, skriver foreningen, der nu har taget kontakt til Kommunernes Landsforening (KL) med ønsket om reaktion på ministerens breve.

Undervisningsminister Merete Riisager, som før hun blev minister adskillige gange har udtrykt sin skepsis over for den tre år gamle folkeskolereform, fremhæver i sit brev til lærerne, der har lærernes formand og mindst lige reformskeptiske Anders Bondo Christensen som medunderskriver, en række justeringer af netop reformen. Blandt andet et forsøg, hvor 50 skoler i tre år må forkorte de lange omdiskuterede skoledage ved at skære i timetallet på den understøttende undervisning. Riisager peger også på, at forligsparterne bag reformen er blevet enige om at justere i de såkaldte Fælles Mål, så nogle af målene reduceres fra bindende til vejledende.

Initiativer, som skal give lærerne "bedre muligheder for at give god undervisning og bedre rammer" og øge deres "professionelle råderum", så "eleverne ikke oplever undervisningen og skoledagen som meningsløs spildtid", skriver ministeren.

Folkeskolereformen
Trådte i kraft i august 2014 (vedtaget og fremlagt året før).Forligspartierne var den daværende regering (S, RV og SF) samt V, K og DF. Siden trådte også LA ind i forligskredsen.

Med reformen kom længere skoledage bl.a. i form af den såkaldt understøttende undervisning samt øget timetal i bl.a. dansk, matematik og natur/teknik. Samtidig blev der afsat en mia. kr. til et kompetenceløft til lærere og pædagoger. Det var også i forbindelse med skolereformen, at lektiecaféerne blev etableret. I først omgang som frivillige tilbud. Fra 2015 har lektiecaféerne været obligatoriske.

Samtidig med reformen trådte en ny og meget omdiskuteret arbejdstidsaftale mellem kommuner og lærere i kraft. En aftale, der betyder fuld tilstedeværelse for lærerne på skolerne - også i forberedelsestiden.

Det var i særlig grad uenigheden om arbejdstidsaftalen, der førte til lærer-lockouten, der varede i 25 dage i foråret 2013. 

 

Sabotage af reformen

Men Merete Riisager skal ikke navigere uden om kommandovejen og kontakte kommunalt ansatte lærere direkte med politiserende budskaber, siger Jan Henriksen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen og børn- og ungedirektør i Middelfart Kommune.   

- I princippet opfordrer hun lærerne til at udfordre et eventuelt kommunalt ønske om at drive folkeskolerne i en bestemt retning, siger han. 

Professor og skoleforsker Niels Egelund fra Aarhus Universitet forstår godt vreden fra de kommunale embedsmænd. Han mener, at ministeren ved at alliere sig med lærerformanden og fremhæve forsøgsordninger og reformjusteringer, som bestemt ikke er kommunernes kop te, saboterer kommunernes bestræbelser på at håndhæve intentionerne i reformen.

- Der er jo tale om en minister, som udtalt ikke er begejstret for reformen og som tvinger sit ministerium til at foretage en kovending af rang. Og med Anders Bondo Christensen som medunderskriver fraterniserer hun nu pludselig med fjenden for at fremme egne skolepolitiske synspunkter. Var jeg kontorchef i Undervisningsministeriets folkeskoleafdeling, ville jeg krumme tæer over sådan et brev, siger Niels Egelund.

Flere kommunalpolitikere deler embedsmændenes irritation.

- Brevet handler mere om ministeren og hendes meritter end om folkeskolen. Og når man henvender sig direkte til ansatte henover hovedet på deres arbejdsgiver, er det mangel på respekt, siger Mette Nielsen (S), medlem af KL's børne- og kulturudvalg og byrådsmedlem i Viborg.

- Vi har at gøre med en minister, som ikke kan skille rollerne ad. Folkeskolen har behov for ro og kontinuitet og har slet ikke brug for en minister, som forsøger at genåbne diskussionen om præmisserne for skolereformen, siger Jane Jegind (V), medlem a KL's børne- og kulturudvalg og rådmand i Odense.

Læs ministerens brev her

- Jeg forstår ikke kritikken

Undervisningsminister Merete Risager (LA) afviser fuldstændig kritikken.

- Jeg forstår den overhovedet ikke. Jeg er minister for folkeskolen, og det er helt naturligt, at jeg kommunikerer direkte med de ansatte, lige som jeg i øvrigt også kommunikerer med alle andre interessenter omkring folkeskolen, siger Merete Riisager.

- Kritikken går på, at du politiserer over for lærerne og direkte opfordrer dem til at udfordre deres arbejdsgiveres måde at indrette skolerne på. Anerkender du, at du politiserer? 

- Det er komplet uforståeligt. Jeg er minister og politiker og beskyldes nu for at politisere. Embedsmændene derimod er sat i verden til at drive folkeskolerne inden for de rammer, som Folketinget og kommunalpolitikerne lægger. De er ikke sat i verden til at blande sig i, hvad jeg siger til hvem.

- Hvad synes du egentlig om skolereformen?

- Jeg synes det, som jeg har syntes i hele min ministertid. Reformen står ved magt. Den skal komme til at fungere. Det er min opgave som minister at få både reform og folkeskole til at fungere. Det sker ved at styrke de dele af reformen, som fungerer og justere de dele af reformen, som ikke fungerer så godt.

- Du var ikke undervisningsminister, da reformen blev vedtaget i 2013. Hvad syntes du om den dengang?

- Det er ikke så vigtigt nu. Det kan du jo slå op på Google, siger Merete Riisager.

Avisen Danmark har googlet ordene "Merete Riisager" og "folkeskolereform 2013" og fandt bl.a. følgende formulering fra undervisningsministeren, der dengang var undervisningsordfører for Liberal Alliance:

- Folkeskolereformen er en katastrofe, der venter på at indtræffe (Berlingske november 2013).

Ud over brevet til skolelærerne har Merete Riisager sendt lignende breve til pædagogerne på skolerne, skoleledelserne, skolebestyrelserne og til de politiske børn- og ungeudvalg i kommunerne.

Sidstnævnte har Anna Mee Allerslev (R), borgmester i København og formand for KL's børn- og ungeudvalg, som medunderskriver. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hende.  

 

 

 

Læs børnechefernes reaktion på Merete Riisagers brev