Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Roman: Nettet som gud

Jeppe Krogsgaard Christensen: ?April 2026?. Foto: Robin Skjoldborg/Gyldendal

Roman: Nettet som gud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skræmmende bog om en nær fremtid, hvor internettet lever sit eget liv

Der findes mange romaner med dystre fremtidsvisioner, såkaldte dystopier. Det kan så trøste læseren, at den grumme tid som regel ligger ude i en fjern fremtid. Den trøst kan ikke hentes i en ny dansk variant af genren, nemlig Jeppe Krogsgaard Christensens roman, som har titlen "April 2026". Der er altså kun ni år til.

 I sin opbygning skiller denne roman sig også ud sammenlignet med de klassiske. Der er tale om en roman som en slags novellecyklus, hvor de enkelte tekster forholder sig til samme overordnede tema, nemlig et samfund uden kunst. Derudover holder en antydet ramme også sammen på stoffet.

Læseren føres ind i dette samfund gennem de forskellige personers forhold til det. Nogle drager fordel af det som bogtyven Nicholas. Han ved, at der stadig er et behov for stof om gamle dage. Det går ud over en gammel dame og hendes arvede bogsamling. En anden type er den kyniske forretningsmand Christian, der fryder sig over, at de skærme på hans gang, der tidligere viste kunst, nu kun viser nyheder. I virkeligheden er også de personer ofre. Rørende er historien om Jennifer, som lever på erindringen om børnesangen "Solen er så rød, mor" og engagerer en gruppe musikere i sit hjem for bare at høre en bestemt sang. Man kan gætte på hvilken.

Nettet får på et tidspunkt så megen magt, at det handler selvstændigt. Først forsvandt den fysiske kunst og var kun at opleve på de iScreens, som næsten alle romanens personer er i besiddelse af. Men så tog nettet over og fjernede kunsten. Præsten "Thomas synes faktisk at Nettet er det tætteste mennesket nogensinde har været på noget guddommeligt". Det samme synes den noget kreative oversætter af japansk litteratur, Hanne, som reddes, da hendes oversættelser forsvinder. Hun taler om "guddommelig indgriben". For at sikre sin position som kulturminister producerer Esben en film med unge mennesker, som han lægger sine egne replikker i munden. Han kalder dem "verbale retningslinjer". Og så skal for eksempel Amina sige: "Der er så lidt kunst tilbage, og vi lever faktisk i en form for hungersnød". Freja kommenterer i en pause sine replikker med ordene: "... det var sjovt at tale som en fra middelalderen".

 Det står ikke helt klart, hvad der startede denne kunstens forsvinden fra samfundet. Der er ingen Big Brother eller ordenspoliti, som man kender det fra andre dystopier. Jeppe Krogsgaard Christensen har selv udtalt: "Vi har tilladt internettet at lægge sig over vores liv og tanker, og der er næppe noget, der har påvirket vores identitet og adfærd mere i det ny årtusinde". Det er en både tankevækkende og skræmmende roman, Krogsgaard Christensen har lagt frem. Den er sine steder bevægende, andre steder humoristisk. Og jeg tror, at forfatteren står bag den højskoleelev, som siger om kunsten: "Den skal ikke noget, men den kan meget". Det gælder også for denne roman. Roman: Jeppe Krogsgaard Christensen: "April 2026".

192 sider, Gyldendal