Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tegneseriens supernova

Fem stjerner

Tegneseriens supernova

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I komethalen på Luc Bessons filmatisering af Linda og Valentin har Cobolt genudgivet to af seriens bedste album.

Der er mange europæiske tegneserier, der smykker sig med titel af klassiker. Der er så dem, der bærer betegnelsen liiiiidt som lånte fjer. Ingen nævnt, ingen glemt. Og så er der dem, som kan bære rangen med oprejst pande, fordi de har trådt nye stier inden for medier og presset rammerne for billedbårne fortællinger.

Mellem de sidstnævnte - ja, vel nærmest helt fremme i admiralitet af klassikerstaben - finder man Pierre Christins og Jean Claude Mézières' science fiction-serie "Linda og Valentin".

Serien, der begyndte i det franske tegneseriemagasin Pilote i 1967 og kom til Danmark i albumform i 1972, følger de to rumtidsagenter Linda og Valentins eventyr på tværs af - nå ja - tid og rum.

To af seriens bedste fortællinger - "De Tusinde Planeters Imperium" fra 1972 og "Skyggernes Ambassadør" fra 1975 - er nu genudgivet af Cobolt i forbindelse med den franske instruktør Luc Bessons biografaktuelle filmudgave af tegneserien, som bygger på en uskøn kombination af de to ellers mesterlige album.

I "De Tusinde Planeters Imperium" kommer de to titelpersoner til planeten Syrte, der er centrum for et kolossalt rige bestående af et helt solsystem. Imperiet bygger på interplanetarisk handel og styres af De Vidende, en mystisk menneskelignende kaste, der befinder sig øverst i det enorme samfund, og gemmer deres ansigter bag stålhjelme.

Egentlig er Linda og Valentin sendt til Syrte for at observere, hvordan et rige, der aldrig har haft kontakt med mennesker, har udviklet sig, men de bliver snart kastet ind i den ulmende kamp, der pågår for at vælte De Vidende af tronen.

Historien, der er seriens anden, hvis man ikke lige tæller "Onde Drømme" med, rummer al den beske samfundssatire og slet skjulte tung-socialistiske kommentar, der prægede series første håndfuld album. Men det er skarpt, bidende og velfortalt, og sammen med Mézières streg, som her i de tidlige album stadig var mere karikeret end i det senere album, bliver slutresultatet et uendeligt læseværdigt stykke tegneserie.

Overflod af fantasi

"Skyggernes Ambassadør" foregår på den enorme rumstation Navlen. Et sted hvor alle galaksens racer og folkeslag mødes for at diskuteres interplanetære emner. En art FN i det ydre rum. Navlen er et gigantisk sted, hvor snart sagt hver eneste besynderlige folkeslag, galaksens milliarder verdener kan byde på, har skabt hver sin lille enklave af en ambassade.

Hertil ankommer Linda og Valentin som livvagter med Jordens ambassadør, der blandt andet skal diskutere idéen om et fælles politiorgan med andre af Navlens diplomater.

Men kort efter ankomsten kidnappes ambassadøren, og sammen med ham forsvinder også Valentin. Det er derfor op til Linda at løse mysteriet ved at arbejde sig gennem Navlens kringlede labyrinter af sære kulturer, forunderlige væsner og luskede handelsfolk.

Albummet, seriens sjette, repræsenterer alt det bedste, som serien rummer, og som har givet den sin fortjente status af klassiker.

Samfundskommentarerne og allegorierne er der, men der er også et idéoverskud, der formeligt vælter ud af siderne. Det er, som om Christin og Mézières her lukker op for alle hanerne og lader fantasien løbe uhindret ud over siderne. Og det hele virker bare så fuldstændig ubesværet.

I denne anmelders optik er det her den ene og første af makkerparret gyldne hattrick. De to andre kom med seriens næste album, "I den Falske Verden" fra 1976, og det næste igen, "Jævndøgnets Helte" fra 1978.

De to genudgivelser er, som sagt udkommet som en slags bøgerne-bag-filmatiseringen, og er i den anledning blev udstyret med serietitlen "Valerian", som "Linda & Valentin" er kommet til at hedde i filmversionen, og begge udgivelser er blevet peppet op med otte siders ekstramateriale om seriens og filmens tilblivelse. Det er både spændende og informativt, hvis man er til den slags, men det er kun overflødigt stjernestøv over to supernovaer af et par tegneserier.

Tegneserier

Pierre Christin og Jean Claude Mézières "Valerian - De Tusinde Planeters Imperium" og "Valerian - Skyggernes Ambassadør"

Begge oversat af  Jens Peder Agger, Cobolt, 56 sider.