Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Historien om Faldborg kirke

Døbefonten, der formodenlig engang har stået i Faldborg Kirke. Den har levet en omtumlet tilværelse, men er i dag opbevaret hos Viborg Museum. Foto: Viborg Museum

Historien om Faldborg kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rødkærsbro: Ved den gamle amtsvej mellem Århus og Viborg lige vest for Rødkærsbro er der i sydsiden af vejen et mindesmærke bestående af en korbue i granit med inskriptionen "Herrens ord bliver evindelige", et stenalter, samt granitfoden til en døbefond. Selve døbefonden blev af Evald Tang Kristensen, der en overgang boede i Brandstrup ført med til Vejle, men siden er den flyttet og står nu på Viborg Museum.

Mindesmærket blev af menighedsrådet i Vindum Brandstrup Sogn i 1934 sat over den nedlagte Faldborg kirke, der blev revet ned i 1655. Kirken har været opført i middelalderen, og længe før der var noget der hed Rødkærsbro. Dengang har der formodentlig ligget en gruppe gårde i forbindelse md kirken.

Hvorfor kirken blev revet ned er uvist. Kirken er omtalt i flere oplagsværker og på Vindum-Brandstrup Kirkers hjemmeside har Vagn N. Nielsen publiceret en artikel, hvori han forsøger at samle den information, der findes om den nedlagte kirke.

Han skriver:

- Man ved, at kirken blev nedrevet i 1655, men hvad er der sket med byen Faldborg? En teori går ud på, at byen Faldborg er nedbrændt og at befolkningen er flyttet længere nordpå, nemlig til det nuværende Brandstrup - måske deraf navnet. En anden teori går ud på, at befolkningstallet er dalet voldsomt mellem år 1350 og 1400, hvor der var tre store pestepidemier. Andre steder i landet er der optegnelser fra disse år, derfortæller om en nedgang i befolkningstallet på lidt over 30 procent med det resultat, at mange egne blev næsten affolket, og mange kirker blev derfor nedlagt.

Man ved fra kilder, at kirken var ejet af Vindum Overgaard, hvis ejer Anders Bille efter en synsforretning i 1653 fik tilladelse til at rive den ned på grund af "brøstfældighed", hvilket vil sige, at den var i dårlig stand.

Godsejeren førte en del af granitkvadrene til sit gods, hvor de blev brugt til fundering af en ny stald - den nuværende hovedbygning. I århundreder derefter lå kirken hen som ruin, hvorfra egnens gårdejere hentede bygningssten og gravsten.