Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Åndens (af)magt


Åndens (af)magt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Indholdsredaktør Morten Guldberg
Michael Nørgaard
Debat. 

Indholdsredaktør Morten Guldberg

I denne måned begyndte et nyt studieår med den obligatoriske lovprisning af de erhvervsfaglige uddannelser, naturvidenskabelige universitetsfag og de heldigvis mange, som vælger fornuftigt og strategisk rigtigt i forhold til fremtidens beskæftigelsesbehov. Altså går i gang med et studie, som kan føre til noget, skabe vækst, hjælpe eksporten etc. (vi kender sangen) fremfor at lægge til køkkenmøddingen af overflødige akademikere med støvede kandidatgrader i nichestudier som tibetologi og oldgræsk.

Personligt har jeg været i defensiven med en ældste datter, som netop har givet sig i kast med litteraturhistorie - et fag som notorisk må frarådes alle, der ønsker andet end passiv forsørgelse i deres erhvervsdue-lige fase af tilværelsen, for ikke blot er der allerede mange af slagsen uden job; udsigterne til, at beskæftigelsessituationen inden for en overskuelig fremtid ændrer sig i positiv retning, er minimale.

Den historie har jeg selv rejst rundt med - ledsaget af et skævt smil - til alle, som spurgte. Men så slog det mig pludselig, mens jeg læste om robotternes indtog på arbejdsmarkedet og om det forestående overgreb mod gymnasiasterne, der trues på deres digitale eksamensliv:

Tænk, hvilken mulighed det er at få lov til at læse bøger, skønlitteratur og tilmed forvandle det til en uddannelse.

Studerende på litteraturuddannelserne læser ikke flere bøger, end samtlige deltagere i samfundsdebatten gjorde for et århundrede siden.

Vi bruger ikke begrebet ret meget længere, og vi respekterer desværre nok heller ikke betydningen efter fortjeneste, men god, gammeldags dannelse kan ikke erhverves ad digitale kanaler eller via eksakte videnskaber.

Den får man kun ved at læse bøger. Væsentlig flere bøger end det store flertal af danskere har kræfter til i dag.

Der er ingen grund til at indsnævre det til "de unge". De læser endnu mindre end vi andre gjorde i deres alder, men hvor mange "voksne" i dag får proppet klassisk litteratur ind mellem facebook-opdateringerne?

Jeg læste en bog af Herman Bang i min sommerferie og nød et sprogbilledligt univers, som omtrent er gået tabt. Svært at diskutere det med nogen, for de fleste er ligeså illitterære som jeg selv. Fordi bøger, litteratur, dannelse - ånd - har mistet prestige og anseelse i et omfang, hvor vi kan trække på smilebåndet af mennesker, som tager det alvorligt.

Det kan godt være, det lyder højpandet og elitært, men overvej et øjeblik fremtidsperspektiverne med friske øjne: Robotterne er på vej ind i produktionen, og meget snart kan de mere end nogle metalplader, i journalistikken har kunstig intelligens allerede indfundet sig som leverandører af ganske velskrevne nyhedshistorier bygget på indtastede basisoplysninger.

Robotterne kan det meste og bedre, men kunstig intelligens bygger på logaritmer.

Ånden fra kombinationen af litteraturen, billedkunsten, musikken og resten af vores kulturarv vil - med den viden vi har nu - vil adskille os fra vores kommende kolleger af plastik og metal.

Så hvad gør vi klogt i at satse på? Jeg sætter sgu en tier på min datter og hendes medstuderende.