Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Pyha - vi må ha et pusterum


Pyha - vi må ha et pusterum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Peter Rasmussen pr@fyens.dk
Michael Nørgaard
Debat. 

Nu kan man selvfølgelig mene, hvad man vil om verdens flygtninge og vores forpligtelse til at hjælpe dem. Der er som bekendt meget forskellige opfattelser af, hvor hårdt vi hver især synes, det belaster vores lille land at række hånden ud mod mennesker i nød.

Men hvad er meningen med, at regeringen nu vil stoppe helt for hjælp til den mest udsatte gruppe af flygtninge - de såkaldte kvoteflygtninge.

Kvoteflygtninge er de mest sårbare flygtninge, som det normalt er FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), der koordinerer genbosættelse af. Danmark har siden 1989 taget omkring 500 kvoteflygtninge om året. Men det skal være slut nu, mener integrationsminister Inger Støjberg (V) og får opbakning af resten af regeringen og Socialdemokratiet.

De flygtninge som partierne på tværs af folketingssalen nu er enige om, at vi ikke har plads til er for eksempel voldtægtsofre. Handicappede.  Børn, der har mistet deres forældre. Kvinder der er forfulgt i de flygtningelejre, hvor de bor. Og mennesker med akut behov for lægehjælp. Det er med andre ord hastesager. Grunden til at netop denne gruppe skal stoppes er ifølge integrationsminister Inger Støjberg (V) at:

- Der er kommet mange asyl-ansøgere til Danmark de seneste år, og det er en meget, meget stor opgave at få dem integreret. Derfor er det nødvendigt, at vi har et pusterum,  siger hun til Berlingske Tidende i lørdags - netop dagen før 13. søndag efter trinitatis, hvor temaet for prædiken i de danske folkekirker var historien om den barmhjertige samaritan .

Nu skal man selvfølgelig passe på med at bruge biblens ord som affyringsrampe for naive forestillinger om, hvordan vi skal behandle hinanden. De fleste af os tror måske, at Jesus bruger historien om jøden, der bliver reddet af manden fra Samaria til at forklare, hvem ens næste er. Netop én der træder til med hjælp på tværs af etnicitet, religion og andre ydre forhold.

Men det er der som bekendt også flere opfattelser af.

Marie Krarup (DF) har for eksempel argumenteret for, at en flygtning slet ikke er vores næste. Det er kun de mennesker, man kender personligt, der kan være det, siger hun. Og som præstedatter må hun  jo vide, hvad hun snakker om.

Men så lad os være konkrete et øjeblik. Vi trænger til et "pusterum", siger ministeren.

Integrationsministriets egne tal viser ellers, at vi er midt i et pusterum. Til og med 31. juli i år kom 1918 asylansøgere til Danmark. I 2015 var det 21.316 personer og sidste år var antallet 6.266. Selv om det er langt færre, der søger asyl, så er det også en langt lavere andel af dem, der får asyl. I 2015 var det 85 procent, der slap igennem. I år er det 33 procent. Tal fra beskæftigelsesministeriet, som avisen Danmark offentkliggjorde for to uger siden, viser oven i købet, at det går bedre med at få flygtninge i arbejde. For to år siden kom 12 procent i arbejde. I år er det 30 procent.

Jens Rohde, der er konverteret fra Venstre-mand til radikal, har beskyldt Støjberg for at have "blod på hænderne" i denne sag. Det er nu nok en lige lovlig drastisk beskyldning eftersom de 500 kvoteflygtninge, som Danmark tidligere tog næppe batter meget i en verden, hvor 65 millioner mennesker er på flugt - 1,2 millioner af dem har status som kvoteflygtninge. Men vi sendte i det mindste et signal om, at vi sammen med de andre medlemmer af FN var med til at løfte vores del af ansvaret. Det ansvar må de andre FN-lande nu løfte selv, mens Danmark tager sig et pusterum.