Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ny forskning: Varmt vand under Kvols

Kortet viser, at der geotermisk varme under cirka to tredjedele af landet. Og mest i i den midterste del af Jylland. Kun i de hvide områder er der intet varmt vand i én-tre kilometers dybde. Kort: Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Ny forskning: Varmt vand under Kvols

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Førende forskere tegner kort over Danmark, som viser, at der er masser af varmt vand under størstedelen af landet. Det mest velegnede til fjernvarme er under Midtjylland - herunder i Viborg-området.

Viborg: Varmt vand i et par kilometers dybde, som har en temperatur på mellem 40 og 80 grader, som er bedst egnet til at udnytte i fjernvarmerørene, er der mest af i det midtjyske område.

Det viser et nyt tredimensionelt Danmarks-kort, som forskere fra Danmarks Geologiske Undersøgelser og Geoscience på Aarhus Universitet har fremstillet på baggrund af den nyeste forskning.

Kortet blev præsenteret på en international geologisk konference i Strasbourg for nylig, fortæller dagbladet Politiken.

Geologerne, der står bag den nye viden, er netop gået i gang med et forskningsprojekt, som Innovationsfonden støtter med 17 millioner kroner. Det skal finde frem til den bedste og billigste metode til at bore ned til og senere udnytte det varme vand i fjernvarmeanlæg. 

Baggrunden er, at fjernvarmeselskaber og andre interessenter ikke har råd til fejlslagne projekter - hvilket erfaringerne fra Kvols illustrerer.

 

Forskerne vurderer, at geotermisk varme har et større potentiale end olie- og gasforekomsterne i Nordsøen. Og statsgeolog Lars Henrik Nielsen vurderer over for Politiken, at Danmark om 10 år vil have flere geotermiske anlæg, som det man har haft i Thisted gennem flere år.

- Jeg kan på baggrund af Viborg-projektet godt forstå, at de, der sidder med geotermiprojekter, er ekstra forsigtige. Men nu indfører vi en slags forsikring, hvor staten står som garant. Og vi sætter ikke flere boringer i gang ad gangen, end der er økonomi til at dække via forsikringen, siger ingeniør Jean-Pierre Posselt fra Energistyrelsen. 

Niels Dueholm, formand for det kommunalt ejede Energi Viborg, der lukkede geotermiprojektet i Kvols i sommeren 2012, er overrasket over at høre om den nye forskning. Men han mener fortsat, at man traf den rigtige beslutning ved at lukke projektet i sin tid.

- Her og nu er projektet død og begravet, og vi må finde andre alternativer til varmeproduktionen. Men den teknologiske udvikling gør, at det, der ikke er rentabelt eller muligt i dag, kan være interessant om nogle år. Og vi har heller ikke begravet projektet mere, end at vi kan grave ned til borehullerne og hive de forseglede propper af, hvis det bliver aktuelt på et tidspunkt, siger Niels Dueholm.