Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ny sag om fratrædelsesgodtgørelse og arbejdsgiverbetalt alderspension vækker opsigt

Majbritt Nielsen er stud.jur og ansat i Karnov Group. Pressefoto

Ny sag om fratrædelsesgodtgørelse og arbejdsgiverbetalt alderspension vækker opsigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmark er medlem af EU og medlemskabet griber dybt ind i danske juridiske forhold. Dette har generelt set ikke skabt store problemer i dansk ret, men senest har den opsigtsvækkende dom i Ajos-sagen skabt debat, idet Danmarks Højesteret ikke fulgte E

Debat om Ajos-sagen
Karnov Group er vært for et debatmøde om Ajos-sagen i Vandrehallen på Aarhus Universitet mandag 27. marts kl. 16.30 - 18.00.Her vil selve sagen, Højesterets argumentation samt forholdet mellem dansk ret og EU-retten blive debatteret. Blandt indholdsholderne er Torben Melchior (fhv. højesteretspræsident), Nina Holst-Christensen (kommiteret Justitsministeriet) og Ole Spiermann (advokat og partner, Bruun & Hjejle), mens Michael Hansen Jensen, professor, dr. Jur, Aarhus Universitet, er mødets mediator.

Tilmelding via https://kursusportalen.karnovgroup.dk/events/1184

 

Ajos-sagen drejede sig om, hvorvidt en funktionær, der havde været ansat mange år i en privat virksomhed, var berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven, da han blev opsagt. Den opsagte funktionær havde som fyldt 60 år ret til en arbejdsgiverbetalt alderspension, men han valgte i stedet at fortsætte med at arbejde i et nyt job.

Virksomheden afviste at betale fratrædelsesgodtgørelse, da funktionærloven på det tidspunkt indeholdt en bestemmelse om, at retten til fratrædelsesgodtgørelse bortfaldt, "hvis funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære en alderspension fra arbejdsgiveren, og hvis funktionæren er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det fyldte 50. år". Højesteret havde i en række domme fastslået, at denne bestemmelse også gjaldt, hvor funktionæren ikke aktiverede sin alderspension, men valgte at fortsætte på arbejdsmarkedet.

Den opsagte medarbejder var godt bekendt med denne retstilstand, men fremlagde, at retstilstanden i Danmark var i strid med et EU-forbud mod aldersdiskrimination, som EU-domstolen havde opstillet. Højesteret spurgte derfor EU-domstolen til råds, i hvilken forbindelse Højesteret anførte, at det kan skabe retsusikkerhed for en arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren ikke kan regne med, at klare danske regler bliver opretholdt.

EU-domstolen gav imidlertid funktionæren ret i, at den danske funktionærlov var i strid med det nævnte EU-retlige aldersdiskriminationsprincip, når loven også lod fratrædelsesgodtgørelsen bortfalde, hvor funktionæren ikke gik på alderspension, men fortsatte med at arbejde.

Det principielle problem

Højesteret stod herefter i den situation, at den danske funktionærlov førte til et resultat (funktionæren havde ikke krav på fratrædelsesgodtgørelse) og EU-retten til et andet (funktionæren havde krav på godtgørelsen). Hvordan skulle den konflikt løses?

Efter EU-retten går EU-retten forud for danske love og EU-domstolen fastslog da også, at det EU-retlige aldersdiskriminationsforbud måtte gå forud for funktionærloven. Efter dansk ret går EU-retten dog kun forud for danske lovbestemmelser, hvis har grundlag i dansk ret.

Højesteret undersøgte derfor, om Danmark med loven om Danmarks tiltræden af EU havde overladt EU-domstolen kompetence til at fastsætte et almindeligt diskriminationsprincip, som kan forpligte private, således at deres rettigheder efter dansk lovgivning må vige. Efter en nærmere gennemgang af denne lov nåede Højesteret frem til, at Danmark ikke har overladt en sådan kompetence til EU.

Herefter fastslog Højesteret, at hvis Højesteret i en sådan situation skulle undlade at anvende bestemmelsen i funktionærloven, ville Højesteret handle uden for rammerne af sin beføjelse som dømmende magt. Højesteret anvendte herefter den danske funktionærlov, selvom den var i strid med EU-retten, og gav således den danske virksomhed medhold i, at den ikke skulle udbetale fratrædelsesgodtgørelse til den pågældende funktionær.

Sagens betydning

Med sagen gjorde Højesteret det klart, at EU-rettens forrang frem for danske love til skade for private kræver, at Folketinget og regeringen (og evt. de danske vælgere) skal have givet sin tilslutning til denne virkning af EU-retten i dansk ret.

Højesteret fandt, at selvom den danske tiltrædelseslov på en række områder har givet EU-retten forrang frem for danske lovbestemmelser, så har tiltrædelsesloven ikke givet EU-domstolen almindelig kompetence til selv at fastsætte almindelige principper, som kan fratage danske borgere deres rettigheder efter klare danske lovbestemmelser. Hvis Højesteret herefter skulle undlade at anvende en klar dansk lov med henvisning til et EU-domstolen udviklet aldersdiskriminationsprincip, så ville Højesteret påtage sig en lovgivende rolle, der efter dansk forfatningsret henhører under regeringen og Folketinget.

Selvom Højesteret i den konkrete sag fulgte funktionærloven og ikke det EU-retlige aldersdiskriminationsprincip, stilles der med dommen ikke spørgsmål ved, at det er EU-domstolen, som fortolker og efter omstændighederne selv fastlægger indholdet af EU-retten, herunder i form af et almindeligt princip om forbud mod aldersdiskrimination, som fortrænger dansk ret til skade for private borgere. Ajos-dommen omhandler alene, om dansk ret giver mulighed for at opfylde det EU-retlige aldersdiskriminationsprincip til skade for en privat virksomheds rettigheder efter funktionærloven.

Højesteret svarede nej. Skal der skabes overensstemmelse mellem funktionærloven og det EU-retlige aldersdiskriminationsprincip, så er det op til lovgivningsmagten at gøre det - hvilket lovgivningsmagten allerede har gjort i form af en ændring af funktionærloven, der gælder for opsigelser, som finder sted efter den 1. februar 2015.

Hvad så nu?

Højesteret har frifundet virksomheden og det samme vil ske for de virksomheder, der har haft sager under behandlingen af denne sag. Danske arbejdstagere, der har fået afgjort en lignende sag efter de danske regler kan forudsigeligt nok føle sig skuffede over, at de ikke har fået deres sager afgjort efter EU-retten.

Man kan forestille sig en del sager mod Danmark om erstatning for sager afgjort på ufuldendt grundlag og arbejdsgivere skal ligeledes indrette sig efter de rettigheder, der nu finder direkte anvendelse mellem private.