Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nye regler for lån til fordel for kapitalejere

Jens Højmark. Pressefoto

Nye regler for lån til fordel for kapitalejere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selskabsloven ændrede sig ved årsskiftet, så det ikke længere er ulovligt i Danmark for et kapitalselskab at yde lån til selskabets ejere eller ledelse. Dermed har danske virksomheder nu samme vilkår som i Norge og andre EU-lande.

Lov og Ret
Klummen om Lov og Ret er leveret direkte til Erhverv+ af advokatvirksomheden Delacour, hvor Jens Højmark er advokat (L) og associeret partner.

Lån til fordel for kapitalejere eller ledelsen har hidtil været ulovligt i Danmark. EU-reglerne på det selskabsretlige område indeholder imidlertid ikke sådanne begrænsninger, hvorfor Danmark har været et af de eneste EU-lande, der har forbud mod denne type lån med ringere konkurrencevilkår til følge. De danske regler på området var således strengere end i for eksempel Tyskland, Holland og Norge.

Forbuddet har blandt andet været begrundet i hensynet til at beskytte selskabets kapital og dermed reducere risikoen for, at selskabets kreditorer led tab.

Ved årsskiftet blev selskabsloven imidlertid ændret, hvorefter det blev lovligt for et kapitalselskab (for eksempel aktieselskab og anpartsselskab) at yde et lån eller stille sikkerhed til fordel for selskabets ejere og ledelse. Det lovlige kapitalejerlån forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt:

  1. Lånet skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår
  2. Beslutningen om at yde lånet skal træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen.
  3. Der kan først træffes beslutning om ydelse af lån efter, at selskabet har aflagt sin første årsrapport.

Selskabets ledelse er ansvarlig for, at betingelserne for, at kapitalejerlånet lovligt kan ydes, er opfyldt, og et eventuelt ulovligt kapitalejerlån kan medføre erstatnings- eller strafansvar for ledelsen.

Det er fortsat lovligt at yde kapitalejerlån, hvis lånet ydes til et dansk moderselskab, eller hvis lånet ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, eksempelvis hvis lånet opstår som følge af kreditgivning i almindelig samhandel.

Tidligere ulovlige kapitalejerlån

Hvis et selskab allerede før den 1. januar 2017 har ydet et ulovligt kapitalejerlån, og lånet ville have været lovligt, hvis det var ydet efter de nye regler, kan lånet lovliggøres. Dette forudsætter, at betingelserne oplistet ovenfor er opfyldt, herunder at selskabet på den førstkommende ordinære generalforsamling efter den 31. december 2016 træffer beslutning om lovliggørelse af lånet, eller beslutning om bemyndigelse til, at det centrale ledelsesorgan kan foretage lovliggørelse af lånet

Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med lovens ikrafttræden sat samtlige verserende sager om kapitalejerlån i bero, indtil årsrapporten, som selskabet skal indsende i 2017, er indleveret. En efterfølgende lovliggørelse af kapitalejerlånet vil derfor gøre det muligt for långiver, låntager og bestyrelsesmedlemmer, som var involveret i långivningen, at undgå at blive pålagt bøder, krav om tilbagebetaling og renter.

Skattemæssige konsekvenser

Lovændringen indebærer ingen ændring i de skatteretlige konsekvenser af kapitalejerlån. Det er derfor værd at være opmærksom på, at et kapitalejerlån til en fysisk kapitalejer med bestemmende indflydelse fortsat vil blive beskattet som løn eller udbytte, hvis ikke lånet er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

De nye muligheder for at yde lovlige kapitalejerlån vil derfor navnlig være relevante i tilfælde, hvor selskabets ejer er et selskab med en ejerandel mellem 10 og 50 procent, og lånet derfor kan ydes uden beskatning som løn eller udbytte. Ændringen af selskabsloven bør medføre, at Danmark i højere grad bliver i stand til at konkurrere med de øvrige EU-lande og dermed øge Danmarks chancer for at kunne tiltrække og fastholde virksomheder i landet.