Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vi skal tælle alt det, der tæller


Vi skal tælle alt det, der tæller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhverv. 

Vi har indrettet et system, hvor mange af de ofre og omkostninger, der er forbundet med at producere produkter og ydelser, ikke medregnes i de regnskaber og kalkulationer, som de enkelte virksomheder aflægger og gennemfører. Regnskaberne indeholder kun nogle af omkostningerne, hvorimod andre omkostninger holdes uden for. Det er selvfølgelig uholdbart, og det fører til store skævheder og uhensigtsmæssigheder. På samme måde er det kun en begrænset del af virksomhedens aktiver, der optræder på statussiden i regnskabsopgørelsen. Værdien af fx bygninger, maskiner, lastbiler og lagerbeholdninger er vi omhyggelige med at skrive ned. Vi regner ud og holder øje. Revisorerne ser efter og kontrollerer, at alt stemmer. Men hvad med medarbejderne, kulturen, tilliden, viden, videndeling, arbejdsmiljøet, relationerne; hvad med vores brand? Hvad med kundernes loyalitet og virksomhedens omdømme? Hvad med vores resiliens og bæredygtighed? Vi må erkende, at der er meget, som vi ikke holder særlig meget øje med, endsige forsøger at definere, beskrive og måle - kvalitativt og kvantitativt. Det kunne så være, hvad det være ville, hvis det ikke lige var, fordi nogle af disse faktorer er meget mere betydningsfulde for virksomhedens fremtidsmuligheder, end værdien af mursten og lastbiler.

At noget er bæredygtigt betyder, at det er i stand til at bære, opretholde eller genskabe sig selv. Sådan som naturen og livets processer igennem evolutionen uendeligt har gjort og gør det. Ud fra det burde bæredygtighed i enhver henseende være en selvfølge - en naturlig og selvindlysende bestræbelse. Men sådan er det ikke. Bæredygtighed handler om alt liv på kloden - om samfund, virksomheder og mennesker, og om hvordan vi på alle niveauer overlever og reproducerer os selv på en balanceret måde. Det er svært at forstå, at det skulle være nødvendigt at diskutere, om bæredygtighed er en god ide. Men det er nødvendigt. Bæredygtighed kommer helt åbenbart ikke af sig selv. Vi ved det udmærket: Ting hænger sammen. Hvad virksomheden gør, hvad jeg som forbruger gør, hvad politikerne beslutter - det virker og påvirker. Alt er forbundet. Alligevel opfører vi os mange steder på måder, som indebærer, at både individer og store systemer kommer ud af balance. Det er ikke natursystemerne, der er noget i vejen med. Det er vores tanker, holdninger, følelser og vurderinger - og handlinger.

Et bæredygtigt arbejdsliv forudsætter bevidsthed om og indsigt i begrebet bæredygtighed, herunder kræver det en bæredygtig ledelse. Bæredygtighed er et meget benyttet, men også et misbrugt begreb. Vi bruger det i flere og flere sammenhænge: Bæredygtig vækst, produktivitet, konkurrence, profit, pædagogik, skole, velfærd mm. Bæredygtighed peger både indad og udad, men det udadvendte er det mest håndgribelige. Det handler om virksomhedens medansvar for det omgivende samfund og til syvende og sidst medansvaret for kloden. Den antagelse, at den enkelte virksomhed kan opføre sig stort set, som det passer den, blot den overholder politivedtægten, holder ikke længere. Sagt kort: Vores billede af den enkelte virksomhed er - både i mange teorier og i megen praksis, at en virksomhed er en selvstændig, uafhængig og privat enhed, der med alle lovlige midler (og de er mange) kan og bør stræbe efter kortsigtet økonomisk gevinst. Hvad der inden for lovens rammer sker med naturen, mennesker, dyr, ressourcer, fremtidige generationer og meget andet er ikke virksomhedens ansvar. Virksomheden kan henvise til hård international konkurrence, behov for overskud til en række hver især gode formål, fx produktudvikling. Og over for det står en holdning, der kom meget fint og klart til udtryk i følgende udtalelse fra en erhvervsleder. "Jeg kan ikke længere overse naturens behov for, at jeg hjælper den, sådan at den kan hjælpe mig".

Bæredygtighed peger som nævnt også indad, og her møder resiliens- og bæredygtighedsbegrebet hinanden. Det primære indadvendte handler om det enkelte menneske, lederen, medarbejderen, ejeren m.fl., og om de følelser og tanker, håb og drømme, tro og ansvarlighed, der lever inde i de enkelte mennesker, og som ligger bagved og til grund for, hvorledes de enkelte mennesker beslutter sig og handler. Dette er det afgørende indre element: Hvad ligger der bag de handlinger og beslutninger, der kommer ud af og karakteriserer den enkelte virksomhed? Det er bæredygtighedens indre orientering, og det er på en måde her, det hele begynder. Det begynder med det enkelte menneske.

En bæredygtig samfundsudvikling er et resultat af millioner af menneskers beslutninger. Forbrugere, ledere, medarbejdere, investorer, politikere, fagforeninger m.fl. Beslutninger træffes ud fra vurderinger, motiver og ønsker. Beslutninger træffes også på basis af indsigt, oplysninger og information. Beslutninger træffes ud fra en bevidsthed om, hvordan beslutningstageren hænger sammen med den helhed, som beslutningstageren er en del af, og som beslutningen vedrører. I vort århundrede vil det formentlig blive mere og mere tydeligt for flere og flere mennesker verden over, at den relevante helhed at betragte er kloden. Sognet, kommunen, regionen, landet rækker ikke. Det er kloden, der er den relevante enhed. Kloden er en lille sårbar størrelse, som er afhængig af mig, og som jeg, mine børn og børnebørn er voldsomt afhængige af. Mennesker og dyr kan ikke leve på kloden under alle betingelser. Alle er vi kritisk afhængige af kloden og klodens tilstand. Bæredygtighed og helhedsansvar begynder med den enkelte: det enkelte individ, forbrugeren, politikeren og virksomhedslederen. Og det vigtigste spørgsmål er i virkeligheden: Hvad med de næste generationer? Hvad med de næste tusinde eller den næste million år? Det spørgsmål må vi stille, og vi skal måske være endnu mere konkrete og spørge: Hvordan giver vi fremtiden, de kommende generationer, en stemme, når der i dag træffes beslutninger, eller når der i dag ikke træffes beslutninger, af vidtrækkende betydning for netop fremtidige generationer?