Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dansk landbrug er en eksportsucces


Dansk landbrug er en eksportsucces

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Af Klaus Høeg, bestyrelsesmedlem i Landboforeningen Midtjylland og Landbrug og Fødevarer.
MRSA Mrsa svinestald
Læserbrev. 

Læserbrev: Under overskriften "Kapitalfonde tager over" og "Hvad får vi ud af støtten til landbruget?" er Jens Frydendal atter på banen med et af sine lidt mavesure indlæg om dansk landbrug. Denne gang har Jens Frydendal oven i købet fået tildelt en hel side i avisens "Danmarks sektion", hvilket har givet hr Frydendal rig mulighed for at male med den brede pensel.

Landbruget får således endnu en omgang med den sædvanlige unuancerede retorik om, at vi i landbruget ødelægger naturen ved at forringe vandmiljøet, flora og fauna osv. Det vil simpelthen føre for vidt her at kommentere på alle Hr. Frydendals påstande, men hvorom alting er, så sidder jeg tilbage med det overordnede indtryk, at:

Landbruget bare er en udgift for samfundet, og at landbruget mest af alt er i vejen!

Lad mig således knytte følgende kommentarer til Jens Frydendals indlæg:

Den danske fødevareklynge eksporterer for 156 mia. kr. om året. Det er næsten en fjerdedel af den danske vareeksport. Dansk landbrug skaber sammen med de afledte virksomheder som slagterier og mejerier 120.000 arbejdspladser i Danmark, som ville forsvinde uden dansk landbrug. Eller sagt på en anden måde: Hvis vi lukkede dansk landbrug i morgen, så ville arbejdsløsheden fordobles. Dertil kommer, at vi selv skal til at spise udenlandske gulerødder i stedet for danske. Vil Frydendal virkelig hellere det?

Det er rigtigt, at - sammenlignet med andre lande - er en stor andel af Danmarks landbrugsjord opdyrket. Det skyldes, at vi har et godt klima (til landbrug), og at landet således er nemt at opdyrke. Landbruget fylder ifølge Danmarks statistik faktisk væsentligt mindre i det danske landskab i dag, end det gjorde, da Frydendal var barn.

Landbrugsarealet er faldet fra ca. 76 pct. i 1940 til ca. 62 pct. i dag! Og det er ikke kun, når det drejer sig om jorden, at vi producerer mere med mindre! Vi har en af verdens mest klimaeffektive produktioner, og dansk landbrug producerer til stadighed mere med mindre udledning af fosfor, ammoniak og kvælstof.

Frydendal beklager sig også over støtten til dansk landbrug. Den er historisk bestemt og indført af EU. Danmark modtager EU's landbrugsstøtte på lige fod med alle andre lande i EU. I dag er støtten afspejlet i jordpriserne og således ikke til stor glæde for den nytilkomne landmand. Var EU-støtten aldrig blevet indført, så ville jordpriserne have været lavere, og landmandens bundlinje ville formodentlig have været stort set den samme, som den er i dag.

Landbruget lever altså ikke af støtten. Vi lever med den! Frydendal glemmer vist også, at landbruget betaler masser af skat og afgifter. Når det samlede regnskab gøres op, så er landbruget og de afledte virksomheder en betydelig nettobidragsyder til det danske samfund.

Det er i øvrigt ikke korrekt, at 40 pct. af de beskæftigede i landbruget er udlændinge. Dette tal er 17 pct. ifølge Danmarks Statistik. Generelt set så er det ærgerligt, at Frydendal ikke finder det nødvendigt at holde sig til fakta, når han kaster sin vrede over vores erhverv.

Endelig er Frydendal ked af, at nabogården nu ejes af en sjællandsk kapitalfond. For som han spørger: "Hvordan bærer man sig af med at byde sådan en til naboformiddagskaffe?" Faktum er, at det er en meget lille del af dansk landbrug, der ikke ejes af landmænd. Men det er rigtigt, at landbrugsbedrifterne bliver stadig større, og derfor bliver behovet og dermed brugen af udefrakommende kapital, og dermed også fra kapitalfonde, uden tvivl mere normalt fremover.

Man kan ikke forvente, at en ung landmand selv kan købe en gård til 30-40 mio. kr. Spørgsmålet er så, om det gør noget, at der kommer nye penge ind i dansk landbrug fra pensionskasser og kapitalfonde. Det er måske nærmest en nødvendighed!

Hvis Frydendal kigger over til naboen, mon så ikke, at han stadig her finder, at det er en landmand, der driver gården - og mon ikke denne formentligt meget gerne byder på en kop kaffe!