Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Den tredje vej for Tange Sø


Den tredje vej for Tange Sø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kristian Pihl Lorentzen, Ans, medlem af Folketinget for Venstre
Billede
Læserbrev. 

Læserbrev: Debatten om Tange Sø har bølget frem og tilbage i mere end 20 år. "Det Midtjyske Søslag" er dog ikke blot en lokal debat om fremtiden for Danmarks største kunstige sø, der opstod i 1920 ved den visionære etablering af Tangeværket. Det er også en principiel debat om, hvor langt man skal gå i naturgenopretningens hellige navn.

Og det er en debat om afvejningen af en lang række hensyn, herunder hensynet til den fauna og flora, der har tilpasset sig forholdene i Tange Sø gennem næsten 100 år. Visionen om at genskabe en selvreproducerende laksestamme i Gudenåen mellem Tange og Silkeborg er en anden stærk drivkraft i debatten. Dertil kommer hensynet til lokalbefolkningens forståelige stærke ønske om at bevare naturperlen Tange Sø, der i de fleste øjne er blevet en umistelig del af dansk natur med store rekreative værdier.

En række løsningsforslag er blevet vendt og drejet. Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at søen tømmes totalt som led i såkaldt naturgenopretning ved Gudenåen. Dette forslag er i mine øjne helt uacceptabelt. Store rekreative, naturmæssige og kulturhistoriske værdier ville gå tabt. Danmark har i forvejen absolut ikke for mange søer. Ja, en række steder bruges der store summer på at genskabe søer. Derfor kan vi hurtigt forkaste denne løsning.

Et andet forslag går på at grave en 6-7 km lang omløbskanal gennem skoven langs østsiden af søen. Også dette forslag er i min optik helt hen i vejret. Ikke alene koster det flere hundrede millioner kroner - de penge kunne bruges langt bedre andre steder, hvis man havde dem. Dertil kommer, at den lavbundede Tange Sø bliver stillestående vand, hvis hele Gudenåen ledes uden om søen. Hvem tør spå om, hvad det betyder for søens vandspejl og karakter på længere sigt?

Desuden vil løsningen ødelægge et velfungerende og velholdt Tangeværk, der fungerer som et lysende fyrtårn for produktion af grøn energi, om end produktionen i dag ikke betydning for forsyningssikkerheden. Et meget stort aktiv set i sammenhæng med Energimuseet. Derfor må vi også forkaste dette forslag, der er alt for vidtgående og helt ude af proportioner med de begrænsede fordele, der måske kunne opnås.

Det leder frem til en tredje vej. Nemlig en forbedret og økonomisk realistisk faunapassage i tilknytning til frislusen i Tange. Derved kan værket fortsætte grøn elproduktion i sammenhæng med ny produktion af grøn fjernvarme til egnens byer ved hjælp af varmepumper. Desuden kunne der satses på at få skabt en selvreproducerende laksestamme i Tange Å, som byder på ganske gode livsbetingelser. Og et nyt stryg kunne blive en stor turistattraktion.

Lad os nu komme op af skyttehullerne og i stedet mødes i et godt og realistisk kompromis, som den her skitserede tredje vej byder på. Og lad os droppe komplet urealistiske og urimelige løsninger såsom tømning af søen og gravning af lange kunstige kanaler. Bevar Danmarks natur - bevar Tange Sø!