Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Folkeskolens fremtid på sikker kurs.


Folkeskolens fremtid på sikker kurs.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: 25 millioner kroner ekstra til børnene i budget 2018 - deraf ca. 19 mio. til skolerne. Det er, hvad 28 medlemmer af Viborg byråd har besluttet. Hvordan de konkret skal udmøntes, er der endnu ikke taget endelig stilling til. Men med vedtagelsen af det politiske udspil: "Udfordringer til alle og uddannelses til flere" er retningen sat. Hvordan det konkret skal ske vil blive til i et samarbejde med skolebestyrelser, skolelederne og øvrig personale.

Folkeskolen i Viborg Kommune gør det godt - ja nærmest helt fantastisk. 71.916 kr. er det beløb, Kommunernes Landsforening KL har opgjort kommunens udgift til pr. elev. Det er den 11. laveste udgift i Danmark i 2015. Men ser vi på andet end økonomi, så er f.eks. karaktergennemsnittet 7,4, hvilket er det 18. bedste i Danmark, og næsten 92% af eleverne får mere end 2 i dansk og matematik.

Med andre ord. Der er dokumentation for, at vore ansatte i folkeskolen gør det godt. Derfor er min opfordring også, at vi burde tale skolen op i stedet for ned. Vi burde fokusere på det flotte arbejde, der udføres i skolen.

Men politisk har vi endnu større ambitioner. For mange unge kommer ikke i gang med eller færdiggør en uddannelse eller får et arbejde, når de forlader skolen. Det skal vi gøre noget ved. Vi ønsker derfor med det politisk vedtagne udspil at blive endnu bedre. Her er der sat fokus på særligt 2 områder.

  1. Vi skal løfte den del af eleverne, der af forskellige årsager har det svært. Det skal ske ved en tidlig indsats, hvor vi får meget mere fokus på overgangen fra pasning til skole. Vi ønsker, at alle dagtilbud og skoler skal gøre en ekstra indsats her, og at det sker i et samarbejde med familieområdet. Skoleledere har peget på muligheden for at ansætte pædagoger i skolen, der "henter" børnene i daginstitutionen, forstået sådan at de lærer barnet at kende her og derved kan sætte ind, når barnet starter i 0.-klasse med den rigtige indsats. Men der er også andre muligheder - og det er ikke noget, vi politisk skal diktere den praktiske gennemførelse af.
  2. Vi skal forbedre udskolingen, så flere unge kommer videre med det, den unge har interesse og evner til. Derfor ønskes et samarbejde mellem overbygningsskolerne, så de får bedre mulighed for at tilbyde varierende tilbud til eleverne ligesom vi ønsker særlige praktikvejledere, der kan samarbejde med virksomheder i de forskellige områder omkring målrettede forløb for de unge. Vi skal løfte de elever, der fagligt har det svært. Det kunne også være med flere målrettede camps, som flere kommuner har startet op med stor succes. I Silkeborg har de vedtaget at lave profilskoler. Måske skulle vi i Viborg lave profiloverbygningslinjer. Det kunne ud over at hjælpe dem, der har det sværest, også udfordre alle de elever, der har talenterne, så færre af disse søger de private skoler.

Og hvordan skal vi så følge op på det? Det skal ikke være med mere kontrol. Men en mulighed er, at det sker i de årlige kvalitets rapporter.

På næste byrådsmøde vedtages en ny fordeling af resurserne til skolerne. Den består både af tildeling til almenområdet og ændring af specialområdet.

Nogle har fejlagtig fået den opfattelse, at en ny model sikrer, at det politiske udspil kan gennemføres på den enkelte skole. Det er helt forkert. Arbejdet med en ny resursemodel blev igangsat længe inden det nye udspil "Udfordringer til alle og uddannelses til flere", blev udarbejdet og vedtaget. Men med udspillet blev rammerne for den nye model justeret, da den skal understøtte det, vi politisk har sat som retning.

Processen har været uskøn og pga. tidspresset for at kunne give de enkelte skoler kendskabet til deres grundlæggende økonomi nu, har der ikke været tid nok til at inddrage den arbejdsgruppe, der var nedsat. Til almenområdet mener jeg, den nye model er faglig velbegrundet og inddragelsen af de socioøkonomiske kriterier ligeledes velbegrundede. Nogle har kritiseret grundlaget for de socioøkonomiske indekser for de enkelte skoler. Vi har valgt at bruge de kendte parametre, som Kora har lavet, da vi ikke har dokumenterede anbefalinger, der er bedre.

I forhold til specialområdet er jeg mindre sikker på den nye model. Men har ikke et bedre bud end det, der er vedtaget. Her følger vi derfor området opmærksomt og har valgt en implementering over 2 år, hvor en evaluering af modellen skal ske. Venstre ønsker her at inddrage skolerne i den evaluering, så evt. justeringer kan gennemføres i fælles forståelse ud fra en faglig indgang.

Som nævnt i indledningen har vi i Viborg Kommune en super god folkeskole. Måske i virkeligheden den bedste i Danmark målt ud fra, hvor der leveres mest for pengene. Den skole, ønsker vi, skal blive endnu bedre. Ikke ved kun at stille ekstra krav. Men også ved at sætte ekstra penge af. 25 millioner i alt til dagtilbud og skoler fra 2018. Hvordan vi så også får mest for disse 25 mio. Det glæder vi os til, at vi i fællesskab finder ud af.