Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Går det frem, eller tilbage for dem?


Går det frem, eller tilbage for dem?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Redaktør Lars Norup stiller spørgsmålet i lørdagens Leder i VSF. Mit svar er: Ja, det går både frem og tilbage.

Det er korrekt, at der de sidste 10 år er sparet ca. 17 % på voksenhandicap området i Viborg Kommune, og det har haft mærkbare konsekvenser for borgerne, der bor i mere almindelige boligformer. Det mest fremtrædende er ensomhed, depressioner, tegn på omsorgssvigt, overvægt osv. Simpelthen på grund af for lidt bostøtte. På det botilbud, hvor min egen søn bor, er beskeden, at der ikke er timer til, at borgerne kan få hjælp til deres sociale- og fritidsliv.

Timer betyder i min verden det samme som økonomi - og det betyder, at man ikke mener, at det er vigtigt for handicappede og psykisk sårbare at have et liv ud over arbejde/beskæftigelse og fjernsyn og computer. Samtidig har man inden for området bebudet et paradigm skifte, som betyder et skift fra bofællesskaber med fælleshuse til at den enkelte borgere bor i hver sin lejlighed evt. med opgangsfællesskab. Sagt med andre ord endnu tættere på det almindelige liv, hvilket er et princip, jeg kun kan hylde, hvis paradigmeskiftet i forhold til relevant bostøtte følger med.

Og lige præcis med hensyn til det sidste, har jeg meget svært ved at få øje på skiftet. Jeg har oplevet en del unge, som har fået det skidt, fordi de er blevet ensomme, fordi deres færdigheder ikke bliver vedligeholdt og dermed f.eks. glemmer, hvordan man varmer maden. Man regner jo med, at man får mere tid til andre ting, når ens børn flytter hjemmefra - men sådan er det ikke, hvis du har en udviklingshæmmet barn, der er man stadig på.

Paradigmeskiftet kræver, at vi bliver ved med at tænke på træning og vedligeholdelse af færdigheder i alle livets forhold, og at man bliver støttet i at gøre mest muligt selv. Derfor har det været vigtigt for os i S at få afsat penge i budgetforliget 18-21 til at styrke det sociale netværk for udsatte unge og til udvikling af relevante boformer til unge handicappede med fokus på fællesskab, kontakt og tilsyn.

Jeg tror, at vi og de handicappede kan få meget mere glæde af hinanden - så kære Lars Norup - der er også tegn på fremskridt!