Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hvem skal være i Søndre Mose - og hvem har ødelagt den?


Hvem skal være i Søndre Mose - og hvem har ødelagt den?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: De seneste dage har der været flere læserbreve i avisen omkring Søndre Mose omhandlende hættemåger og al den larm og skade, de forvolder, men dog også et mere positivt forsvar for deres tilstedeværelse. Mon ikke det er en tilbagevendende begivenhed hvert forår, når mågernes ynglesæson indtræder - eller skal det være sådan?

Hvorfor har vi så mange hættemåger, at nogen betragter dem som skadedyr? Forklaringen ligger i de tiltag, vi mennesker har foretaget gennem tiderne. Hvis vi ser på de gamle matrikelkort fra først i 1800-tallet, var der på stedet en mose. Men allerede på målebordsblade fra slutningen af samme århundrede ses en livlig aktivitet med afvandingsgrøft med afløb til Søndersø midt gennem mosen og med mange tørvegrave i mosen.

For at intensivere denne tørvegravning, men også for at sikre afgrøder på allerede opdyrkede arealer, blev der i 1913 nedlagt en rørledning, som fik afløb nedenfor opstemningen ved Søndermølle. Derved kunne man sænke vandspejlet i mosen til et lavere niveau end i Søndersø. Det bevirkede, at der op gennem de to verdenskrige blev gravet mange tørv i mosen, hvilket fremgår af luftfoto fra 1945, hvor moserne fremstår som store søer kun adskilt af banedæmningen.

I 1990'erne havde man ikke længere interesse i denne lave vandstand. Da ønskede man at naturgenoprette mosen ved en hævning af vandstanden. Det kunne man ret enkelt gøre ved at afbryde rørledningen og åbne det tidligere afløb til Søndersø. Derved ville man få samme vandstandsniveau i sø som i mose. Ud over disse tiltag skulle der ryddes en del træer, især pilekrat, der efterhånden var vokset op i mosen, og som ellers ville drukne ved den højere vandstand.

Men er naturgenopretningen så lykkedes? Det er den nok ikke til fulde. Rydningen af pilebuske har uden tvivl ikke være effektiv nok, for især i den lavvandede Søgårde Mose (nord for banedæmningen) var der kort tid efter igen vokset buske frem på tørvebalker og småholme i vandoverfladen, og på disse holme etablerede hættemågerne sig, og i løbet af kort tid i så stort et antal, at de efterhånden blev en gene for de omkringboende. Deres tilstedeværelse gav også anledning til forurening af søens vand, og i 2013 og 2014 var vandoverfladen dækket med trådalger, og der forekom flere tilfælde af fiskedød.

Hertil skal føjes, at under banedæmningen var der et rørunderløb, der forbandt de to moser. Da underløbet var baseret på den tidligere lave vandstand, var røret dykket, og ingen vidste, hvor det lå. Efterhånden tilstoppedes røret, og vandet steg langsomt syd for banedæmningen, der så i april 2016 brød sammen. Dette har antagelig givet en mindre afstrømning gennem Søgårde Mose, og kan være en medvirkende årsag til denne moses katastrofale udvikling.

Den højere vandstand i Teglgårdsmosen (syd for banedæmningen) er nu ved etablering af et nyt underløb sænket til det tidligere fastsatte niveau, men det midlertidige højere vandspejl har druknet nogle af de pilebuske, der her var vokset frem. De står nu som visne buske ragende op over vandoverfladen, og de danner grundlag for en udvidelse af hættemågekolonien. Det har mågerne allerede fundet ud af og har i stor udstrækning også taget denne mose i besiddelse.

Men hvad med hættemågerne? I læserbrevene hælder politikerne til en løsning med at regulere bestanden af måger ved nedskydning m.m. Det lyder effektivt, men også ubehageligt og er efter min opfattelse ikke så effektivt som det lyder. Det vil blive en stadig og tilbagevendende jagt på måger, som samtidig vil virke forstyrrende på det øvrige fugleliv og de omkringboende.

Søndre Mose er en af Viborgs naturperler med et rigt fugleliv. Det kan man læse i et af læserbrevene, og i samme brev er opremset en del af de fugle, som lever og yngler i området. Det er hættemågerne en del af, men måske ikke i så store mængder, som der er blevet grundlag for. Jeg mener derfor, at man må se i øjnene, at den naturgenopretning, man har foretaget, har været mangelfuld.

Man skal ikke ind at regulere mågebestanden som sådan, men man skal ind og regulere de mange redemuligheder, der er for mågerne. Det vil sige, at man for det første skal have fjernet en del af de buske, som står ude i vandet, men også en del af de holme eller banker, der ligger i vandoverfladen, så der ikke igen vokser nye frem. Dette skal gøres så selektivt, så der stedvis efterlades rede-muligheder for hættemågerne, som der også skal være plads til.

Der skal derfor udarbejdes en helhedsplan for færdiggørelsen af det mangelfulde naturgenopretningsarbejde, der hidtil har fundet sted. Det skal være en plan, der gør, at naturen fremover kan hvile i sig selv uden indblanding, nu hvor vandspejlsniveau ligger fast.

Det skylder vi naturen, og det skylder vi de nuværende beboere i området, men også de mange nye beboere, der fremover flytter til området. Det bør der være basis for rent økonomisk, når man tænker på, hvad der i øvrigt investeres i udbygning af dette naturskønne område.