Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


KKK - kuldslået kristen kriger


KKK - kuldslået kristen kriger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

"Jeg ville aldrig stemme på den der lille, pæne bøssedreng, er jeg lige ved at sige". Udsagnet tilhører en kendt teolog og debattør fra et debatprogram på DR2 den 8. maj, og var møntet på den nyvalgte franske præsident. "Jeg ville aldrig have den der mugne, halvfascistiske børneskænder som præst", havde jeg nær sagt", kunne en lignende sætning lyde.

Hensigten med slige miskrediterende og uetiske ordvalg, som burde ligge langt under et oplyst menneskes værdighed, er naturligvis den at man får luft for sin følelse af afsky og nederlag. Hastigt derefter undskyldes (på skrømt), da udsagnet jo faldt i kampens hede. Man fik dog sagt det, man ville. At man dermed i høj grad siger noget om sig selv, snarere end om målet for udtalelsen, overses. Kort fortalt formes et menneske af sit genom samt en uendelig strøm af tildragelser livet igennem og din håndtering af disse forhold, gør dig til den, du er.

Én skæbne af den tristeste slags må dog være den, at den ganske verden opleves som endeligt udkikket og kategoriseret - alt ligger i mur- og nagelfaste rammer. Modvilligt og naturligvis kun med verdens frelse på sinde, nedlader den sig til overhovedet til at diskutere andres definitivt forkerte og afvigende holdninger, som af samme grund kan behandles efter forgodtbefindende, når man samtidig har fritaget sig selv ikke blot for ansvaret for sine følelser - men også for, hvordan man udtrykker dem.

Selvsagt fører denne stive uforsonlighed til snæversyn og selvgodhed mod alt det, den ikke kan rumme - det ekskluderes og opfattes som forkasteligt, fortjener foragt og nedgørelse og inkvisitorisk at kastes på møddingen. Samme mangel på visdom, men rigdom på stupiditet førte til det mørke, som en anden velkendt præst faldt i (men dog kom ud af), da han i 30´erne som skribent for et stort dagblad skrev hjem fra Tyskland, at landet måtte have lov til at skille sig af med sine jøder.

Det enkelte menneske var uden betydning. Ideologien - den urokkelige tro - stod over mennesket, og menneskeforagten kunne frit tage over. Hvis du derimod skulle være så heldig, at du tager selve eksistensen mere alvorligt, end du tager dig selv, kan du måske med årene, forudsat du kan huske og er tro mod din ungdoms idealer, håbe at blive rundere og mere inkluderende i din holdning til medmennesket, hvem det så måtte være, og måske opleve, at større viden, erfaring, og empati fører til ny indsigt.

Et eksempel på dette, kunne være - ja, hvorfor ikke - den i sin tid øverst ansvarlige for den amerikanske krigsførelse i Vietnam, Robert McNamara, som i 1995 om krigen skrev: "Det var forkert, det vi gjorde. Forfærdeligt forkert". 20 år efter krigens afslutning viste det sig, at McNamara ikke blot var en uempatisk, brutal og forurettet bedsteborger. Han havde karakter til, trods sine uhyrlige fejltagelser, at vokse til noget større.