Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Læserbrev: Viborg Bibliotekerne i krise


Læserbrev: Viborg Bibliotekerne i krise

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Ole Münster, forfatter, tidl. direktør
Billede
Læserbrev. 

Læserbrev: Bibliotekernes udlån styrtdykker, og streaming og digitalisering er godt i gang med at vende op og ned på biblioteket, som vi kender det i dag.

På Viborg Bibliotekerne er udlånet af CD'er på bare syv år faldet fra lidt over 75.000 om året til under 25.000 i 2015. Biblioteket er nu i den situation, at der er 15.000 flere CD'er, end der er udlån. Alligevel fortsætter biblioteket med at indkøbe CD'er vel vidende, at et en formentlig pæn del CD'er havner i en krybbe uden på noget tidspunkt at blive lånt ud. I 2015 blev der indkøbt over knap 1.400 CD'er. Det giver ingen mening.

Måske kan man ikke klandre biblioteket, for biblioteksloven kræver, at biblioteket stiller CD'er til rådighed, men man kan i hvert fald konstatere, at tiden er løbet helt fra biblioteksloven. Og man må allerede nu foregribe den situation, at biblioteket ikke har CD'er.

Styrtdykket i udlånet rammer biblioteket hårdt, for når der for eksempel ikke længere er CD'er på biblioteket, skal bibliotekarerne ikke indkøbe og pleje materialerne, og der er heller ikke længere den daglige formidling af CD'er. Det er bibliotekarens kernekompetence, og når den ikke kan vedligeholdes, er det ikke muligt at fastholde fagligheden.

Vi ser den samme udvikling med DVD'er, men her er faldet i udlån kommet lidt senere end CD'er og er ikke helt så dramatisk. Og lydbøgerne og multimediematerialerne går samme vej.

For biblioteket er det en meget alvorlig situation, for alle varerne på bibliotekets reoler forsvinder.

Tilbage har biblioteket stadig bøgerne, som er en kerneydelse. Men også her er udviklingen alarmerende. På syv år er udlånet faldet konstant og i alt med knap 90.000 eksemplarer i alt alene på bibliotekerne i Viborg. Faktisk er bestanden af bøger tæt på at være større end det samlede udlån.

Læg dertil, at når vi kan google alt, så er der også vendt op og ned på søgningen efter informationer - en traditionel kerneopgave på bibliotekerne.

Udviklingen rejser dermed nogle helt grundlæggende spørgsmål om, hvad bibliotekerne og bibliotekarerne skal lave i fremtiden. Det er derfor endog meget overraskende, at Viborg Bibliotekernes strategi fra 2015 ikke nævner den dramatiske udvikling med et ord!

Når man ikke beskriver udviklingen, som den er, så er det heller ikke muligt at sætte retning for biblioteket.

Faktisk er det svært at finde hverken hoved eller hale i strategien. Visionen er, at bibliotekerne vil udfordre borgernes behov for læring, men man fortæller ikke om, hvem der skal lære noget, og hvordan læringen på bibliotekerne skal spille sammen med de kompetencegivende uddannelser og den veletablerede folkeoplysning. Bibliotekernes eksempler på læring er utrolig spredte og uden nogen linje, og man gør sig ikke klart, hvad bibliotekerne kan bidrage med?

Og i det hele taget hvad det er bibliotekerne kan byde ind med. Her er Viborg ikke nogen undtagelse. I min bog "Bibliotekernes krise . vejen til en ny lokal kulturpolitik" viser jeg, at det er det samme billede i den øvrige bibliotekssektor.

Bibliotekerne ønsker også at bidrage til emner som flygtninge, ensomme og så videre, men også her fremstår bibliotekernes ydelser meget uklare, og effekten er ikke dokumenteret.

Strategien nævner også, at man vil fremme samproduktion mellem biblioteket og borgerne. Det er en rigtig god vej at gå, for borgerne har rigtig mange ressourcer, og det er der virkelig gode erfaringer med på kulturområdet. I Skanderborg har man for eksempel et kulturhus primært baseret på 200 aktive borgere, der er 100 procent involveret i kulturhuset. Der er grupper for arrangementer, biograf, børnekultur, jazz, udstilling, årstider og sport. Der er grupper, der rejser penge med markeder og sponsorer og en driftsgruppe. Borgerne bidrager med engagement og en mangfoldighed af ideer til kulturhuset med et stort og bredt spænd af spændende aktiviteter. Borgerne er som ambassadører for kulturhuset med til at skabe fortsat opmærksomhed for og opbakning bag kulturhuset og dets aktiviteter.

Hvis borgerne blev involveret med både at være at være udvikler, arrangør og afvikler af de kulturelle aktiviteter på biblioteket, ville den energi i den grad kunne løfte biblioteket. Men ifølge Danmarks Statistik, så har Viborg Bibliotekerne ingen frivillige, og det er selvom strategien lægger op til, at der skal være en samproduktion. Og på trods af at det vil være så oplagt med de store filialbiblioteker.

En opprioritering af de kulturelle aktiviteter vil også kræve, at bibliotekerne definerer sin kulturelle profil, og at biblioteket ser sig selv i sammenhæng med både det øvrige lokale kulturliv og folkeoplysningen, så der bliver et optimalt samspil. Her ligger der en stor opgave for kommunen.

Viborg Bibliotekerne burde også være optaget af bibliotekarernes kompetencer. Når biblioteket ikke længere har for eksempel CD'er, så skal bibliotekarerne ikke længere indkøbe og pleje CD'er, og der vil heller ikke være den daglige formidling. Dermed er det heller ikke muligt for bibliotekarerne at fastholde sin faglighed. Det gør man dog ikke i strategien, men førsteprioritet er, at bibliotekerne skal have "proaktiv undringspligt", men hvad er det? Og er det virkelig svaret på det enorme faglige udfodringer? Jeg tvivler meget.

Viborg Bibliotekerne bliver nødt til at definere sine ydelser og arbejde langt mere systematisk og dokumenteret, når de udvikler nye forretningsområder. Og så man gøre sig klart, hvad det er biblioteket særligt kan tilbyde.

Mit håb er imidlertid, at biblioteket finder tilbage til litteraturen og koncentrerer sig om sin kerneopgave.

Viborg Bibliotekerne bliver nødt til at gå væk fra sin strudsepolitik. Streamingen og digitaliseringen fortsætter, uanset om bibliotekerne vil det eller ej. Hvis man fortsætter som nu, er der en stor risiko for, at det kommer til at gå biblioteket på samme måde som postvæsenet, der toppede i 1997, men som nu henslæber en ynkelig tilværelse i et hjørne af supermarkederne - så længe det varer.

"Bibliotekernes krise - vejen til en ny kulturpolitik" kan downloades gratis på biblioteksvennen.dk.