Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tror du ikke på Gud? Gud tror på dig!


Tror du ikke på Gud? Gud tror på dig!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Så har vi forladt påsken, og det bliver tiden, hvor unge og deres forældre planlægger og glæder sig til den forestående konfirmation. Tøjet er købt, festens indhold og sted er aftalt, og invitationerne er sendt. Nu er det så bare at vente på dagen.

For mig er det længe siden, jeg blev konfirmeret, vi skal helt tilbage til 1958. Det var helt andre tider og helt andre forhold, bl.a. fordi jeg boede på en institution for blinde og svagsynede langt fra mit hjem.

Konfirmationen gav for mig dengang og helt sikkert også for konfirmanderne i dag anledning til mange overvejelser. Skal jeg lade mig konfirmere, eller skal jeg ikke? Hvad betyder det i det hele taget at blive konfirmeret? Går man fra barndom til voksenalder? Til det sidste kan vi roligt svare nej. De unge fortsætter deres skolegang, deres teenagertilværelse med efterhånden mere og mere selvstændighed. Men ellers, hvad skal vi så svare de unge på deres spørgsmål?

Svarene afhænger meget af vores egen baggrund, bl.a. af om det overhovedet betyder noget for os selv.

For nogle år siden var der igen i tv en debat om konfirmationen, en debat der opstår næsten lige så tit som konfirmationen selv. Bør den ikke udsættes, til de unge er blevet voksne - 18 år - før de skal tage stilling til et så alvorligt spørgsmål, skal vi ikke helt afskaffe den? Har de unge overhovedet forstået indholdet i konfirmationen, er de i stand til at bekræfte deres dåb? Og så videre.

Der var to debattører i udsendelsen. Den ene en mand, der stod for ovenstående synspunkter, den anden præst og forfatter Kathrine Lilleør, der, da hun fik ordet, begyndte med at konstatere, at han - den anden debattør - tog helt fejl, helt havde misforstået konfirmationen. Hun konstaterede, at det er Gud, der bekræfter dåben, at det er en gave, som den unge kan tage frem og bruge en gang imellem eller lægge den til side til eventuel senere brug. Det afgørende var/er ikke den unges tro, men at Gud bekræfter dåbens gave og troen på den unge.

Det svarer meget godt til fortællingen om den russiske præst, der i en samtale med en ung videnskabsmand fik ridset alle de videnskabelige argumenter op for ikke at tro på Gud. Den unge videnskabsmand sluttede med at sige, at han var ateist, at han ikke troede på Gud, hvortil præsten roligt svarede: "Det gør skam ikke noget, han tror på dig".

Så altså i unge, der nu skal konfirmeres, glem usikkerheden, glæd jer over gaven, glæd jer over dagen, som I skal have sammen med jeres familie og venner.

God konfirmationsdag.