Den græske tragedie - og Viborg

Grækenland blev igen reddet i 11. time. 1000 milliarder kroner betyder, at de offentligt ansatte igen kan få løn, og at pensionisterne kan få pension. I hvert fald i en periode endnu. For man må spørge sig selv, hvor længe dette enorme beløb rækker.

I Grækenland går det nemlig ad Pommeren til.

Den, som kan, flygter ud af lan det. Det er dem med den bedste uddannelse - de unge, som der er brug for, når landet skal bygges op igen.

Spareplanerne betyder, at folk får betydeligt mindre at leve for, efterspørgslen falder, og det sender mange ud i arbejdsløshed.

Samtidig kommer meldinger om, at landet som følge af al den dårlige omtale får betydeligt færre turister.

Historien om Grækenland er også historien om nepotisme, korruption, kaos med manglende skattebetalinger, historier om totalt manglende og uforsvarlig styring af den offentlige sektor.

Ja, og så kan vi rejse til Italien og se en næsten identisk historie - her kan man ikke få et offentligt job uden at have de rigtige forbindelser.

Vi rejser videre til Spanien og for den sags skyld til Frankrig, der ellers fører sig frem som Europas patriark.

Det er en tanke værd, at demokrati er et nyt begreb i alle disse lande. Nogle fik først demokratiske tilstande mange år efter 2. Verdenskrig.

I diktaturer placerer man sine venner i magtfulde stillinger og køber deres loyalitet. I diktaturer kan man udmærket benægte fakta.

Grækerne tror, de har haft demokrati, fordi de formelt set har kunnet vælge en regering. Det er bare ikke nok. Demokrati er kun rigtigt, hvis det opleves ude i det enkelte hjem, og den brede befolkning føler, det nytter at bidrage til fællesskabet.

Det, vi har oplevet i Sydeuropa, er en vigtig påmindelse til os i Nordeuropa og selvfølgelig også til os her i Viborg.

Hvis vi først begynder at gradbøje demokratiet, og det lykkes for folk med magt at holde ting skjult med begrundelsen at midlet helliger målet, er vi på forkert kurs.

Hvis håndværkere får opgaver, fordi de kender de rigtige mennesker, er vi på forkert kurs. Hvis offentlige kasser bliver lænset af grådige bengnavere, er vi galt på den.

Der er ikke ét eneste element af den græske tragedie, som der ikke også findes elementer af i Danmark. Ja, såmænd også her i Viborg.

Må jeg være så fri at påstå, at det eneste værn mod neoptisme, korruption og misbrug af magt er en stærk og fri presse, som ikke lader sig blive ét med »magten«.

Indtil nu går det, men kære medborger, forstå nu i tide at værdsætte det journalistiske samfundsbidrag.