Torsdag den 26. januar 2012, 08:46
Af Jens E. Christensen,, Vildsvinhøjen 4, Viborg
LÆSERBREV

Hvor var det herligt at høre Morten Messerschmidts tale i EU i sidste uge, hvor han gav Helle Thorning Schmidt en opsang. Sjældent har et tre-minutters indlæg haft en sådan power og været så klar i substansen: Helle Thorning er kommet til magten på én lang stribe af løgne og valgløfter, hun er løbet fra.

Hun opfordres til at bruge al sin tid i Eu´s organer de næste 6 måneder. Gevinsten vil være, at hun så kun kan gøre minimal skade herhjemme.

Regeringen har nu intet folkeligt mandat. Der mangler sammenhæng i mangt og meget, og skrækscenariet er, at den styrer landet direkte mod afgrunden. Messerschmidts sammenligning med det synkende Titanic, mens violinerne spiller, er desværre kun alt for tydelig. De nederste dæk er allerede fyldt med vand.

Det er i grunden sørgeligt, at et valg kunne resultere i dannelsen af denne regering. V var ved valget landets største parti (nu er det endnu større), Løkke Rasmussen fik et rekordstort antal personlige stemmer – og her kan man passende huske på, at V havde været regeringsparti i ca. 10 år, hvilket plejer at slide.

S havde et historisk dårligt valg, ligesom SF´s valg også var beskedent. Men K´s tilbagegang samt Enhedslistens fremgang resulterede så desværre i, at man med møje og besvær kunne stable en S-R-SF regering på benene med EL som støtteparti. Det eneste, som kan trøste en anelse, er, at de radikale formentlig har godt fat i tøjlerne, så de socialistiske partier ikke geråder ud i alt for sporadiske tiltag.

Det har været kutyme at måle en regerings evner eller mangel på samme efter dens første 100 dage. I dagspressen har vi kunnet læse en opgørelse over regeringens løftebrud: der var nævnt ca. 20, hvorfor de ikke igen skal opremses. Nuvel, man må så sige, at kan der ikke etableres et flertal for et forslag – ja, så må det falde. I dén henseende kan hverken S eller andre trylle. Politik er og bliver det muliges kunst. Men anderledes alvorligt er det, hvis man direkte har løjet og stukket vælgerne blår i øjnene for at komme til magten.

Det er herligt, hvis man er optimist og ser lyst på fremtiden, men det nytter næppe her. For med den nuværende regering ved roret ser fremtiden ikke specielt lys ud for landet. Man kan så håbe, at regeringen grundet manglende evner og visioner samt forsøg på socialistiske tiltag fælder sig selv.

Men indtil da klynger den sig desperat til taburetterne - ganske som en druknende til et halmstrå.