debat
Minder: Ak ja, tiderne er meget forandret fra den tid, som jeg kan huske tilbage fra. Jeg begyndte i skolen i 1929. Vi lærte blandt andet at tage hensyn til andre og gøre, hvad der blev sagt.
Når man så læser aviser i dag, vil man jo helst læse de gode nyheder, men det triste af alt er hver dag at se de mange indbrud i private hjem og overfald inde i byerne.
Grunden er jo den djævelske narkotika som jo er kommet hertil med folk fra andre lande. Jeg husker fra trediverne og efter krigen, da gik der folk på landevejene, vi kaldte dem bissere, landstrygere og landevejens børn.
De var rolige og skikkelige unge mennesker, bare de fik lidt sprit i kaffen og nattely, hvor de kom frem. En aften, jeg var lige blevet færdig i kostalden, kom der er mand dinglende derind. Jeg bød ham velkommen, han var ude at bede om natteleje. Jeg bød ham med ind og få aftensmad, men han sagde nej tak, bare han kunne få hovedet nedad.
Vi havde en tom kalvebås, hvor jeg bredte lidt hø ud, han lagde sig, og jeg dækkede ham med nogle jutesække, og han sagde: »Nu ligger jeg som i en brudeseng«. Morgenen efter, da jeg kom ud i stalden, gik vores gæst frisk rundt. Han sagde: »Du ville ikke rigtig snakke i aftes, da jeg talte om brudeseng. Jeg har altså været gift, men min kone kunne ikke nøjes med mig, og jeg er altså ikke en andelsmand, så derefter gik jeg«.
Han kom med ind og fik morgenmad, han var en hæderlig mand at tale med. Han fik en lille madpakke og en skilling. Han sagde tak, og så gik han.
Han kom til os en gang hvert år for at hilse på os. Jeg tog så vores gæstebog frem, om han ville skrive i den, med glæde skrev han:
Blev I træt på jeres vej gennem livet,
syntes alting at gå jer imod,
og blev byrder for tunge jer givet.
Var der sorger, I ikke ret forstod,
I skal se, at en dag vil solen skinne.
Den vil lyse varme i jert sind,
gøre hverdagens trængsler til et minde,
lukke tro håb og kærlighed derind.
Tak for natteleje
Peter Aarøe født ved Skamlingsbanken 1902
seneste kommentarer