I forbindelse med byrådets behandling af forslaget om at adskille kirke og skole i praksis i form af at lægge præsternes konfirmationsforberedelse uden for den centrale undervisningstid i skolen gør kirkens repræsentanter ihærdige forsøg på at kortslutte den demokratiske proces og forlanger nu en anden beslutningsprocedure i byrådet end den, byrådet selv har planlagt. Det fremgår klart af biskop Karsten Nissens udtalelser refereret i avisen den 7. januar.
Det er en meget uklog indblanding, som risikerer at give bagslag for folkekirkens anseelse.
Et indblandingsforsøg, der må tolkes som desperation, fordi man ikke kan acceptere, at den verdslige magt kræver, at hensynet til folkeskolens undervisning går forud for kirkens arbejde med konfirmander.
At biskopper som missionsinteresserede gerne vil have stor indflydelse på de verdslige instititutioner er meget logisk omend uacceptabelt fra et sekulært og demokratisk synspunkt.
At Karsten Nissen forsøger at få opbakning til sin mission ved at bruge grundloven som argument er imidlertid helt forfejlet og kan kun forføre den uvidende læser.
Grundlovens § 4 siger: »Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.«
Denne bestemmelse fastsætter både, hvilken religion vi skal tilhøre, og at dens kirke skal under støttes af staten, men denne formulering om støtte kan ikke med rimelighed fortolkes som, at kirken blot frit kan have adgang til de verdslige institutioner – eller at de verdslige instititutioner har pligt til at servicere kirken, når den ønsker det.
Fortolkningen af § 4 er et politisk anliggende, og der er i denne bestemmelse ikke noget til hinder for, at staten støtter andre religioner og livssyn, når blot også den evangelisk–lutherske bliver det.
I Norge er en sådan politisk holdning slået igennem, hvilket betyder, at alle tros- og livssynssamfund får økonomisk støtte. Det gælder også vores søsterorganisation Human-etisk Forbund, der tilmed også har fået vielsesret.
Da Norge har et rødt flertal, kan vi måske se frem til, at et lignende i Danmark efter en valgsejr kan kopiere den norske ordning. Det vil vi i Humanistisk Samfund arbejde for.
Nok er Viborg Stift det, der har den højeste procent medlemmer i landet, men folkekirken skal ikke tro, at det er udtryk for bred opbakning til kirkens politiske praksis, og antallet af udmeldelser kan sagtens forøges, når utilfredsheden vokser, og kendskabet til, at de ceremonier, der tilbydes kan erstattes af de vores forening tilbyder. De er ganske vist ikke religiøse, men det er der også mange af folkekirkens medlemmer, der heller ikke er.
seneste kommentarer