debat
Svigtede børn: Hvilken løsning er bedst for børn og unge, som fjernes fra deres forældre grundet svigt? Socialforskningsinstituttet har søgt at samle resultater på området, og dette er bl.a. gengivet i et notat udarbejdet af Københavns Kommune, og beskrevet nedenfor. Resultaterne viser, at der i dansk sammenhæng ikke findes fuldstændig sikre beviser på, om den ene eller den anden anbringelsesform er bedst.
Dette skyldes selvfølgelig, at det afhænger af det enkelte barns situation, barnets relation til egen familie, dets alder med mere.
De undersøgelser, der foreligger for Danmark, og som er udarbejdet eller bekræftet af Socialforskningsinstituttet, tyder samlet på, at anbringelser i familie-/netværkspleje har en række fordele, som flere børn/unge kunne profitere af, end tilfældet er i dag. Tre forhold skal fremhæves:
Færre sammenbrud: Sammenbrud i anbringelser har store konsekvenser for det anbragte barn på grund af kontinuitetsbruddet og det omsorgstab, skyld og nederlagsfølelse, som barnet eller den unge kan opleve i forbindelse med sammenbruddet. Desværre er der forholdsvist ofte sammenbrud i anbringelser - ikke mindst når det gælder teenageanbringelser. Undersøgelser viser dog, at familiepleje og særligt netværkspleje er nogle af de mest stabile
anbringelsesformer, hvilket er med til at sikre barnet kontinuitet i opvæksten.
Nære voksenrelationer og stabil voksenkontakt: Meget tyder på, at en væsentlig faktor for et godt anbringelsesforløb er barnets eller den unges mulighed for at etablere nære og stabile voksenrelationer. Særligt i forhold til mindre børn betoner flere studier vigtigheden af, at barnet i sin tidlige udvikling knytter nære bånd til få, nærværende omsorgspersoner, men også større anbragte børn fremhæver i undersøgelser vigtigheden af nære relationer med stabile voksne, der er emotionelt tilgængelige.
SFI’s forskningsoversigt om anbragte børn og unge fra 2009 viser, at den ramme, som plejefamilieanbringelser udgør, kan være medvirkende til at opfylde barnets eller den unges behov for nære relationer. Socialforskningsinstituttet fremhæver, at børn anbragt på institution ikke har de samme muligheder som plejefamilieanbragte børn for at knytte an til bestemte og nærværende voksne, da at personalet på institutioner kun er til stede i begrænsede tidsmæssige perioder, går på barsel, holder ferie, skifter job o.s.v. For institutionsanbragte børn bliver børnegruppen, som også bor på institutionen, derfor ofte det afgørende tilhørsforhold.
Skolegang: Uddannelse er en af de vigtigste parametre for at bryde negativ social arv. Børn, der er anbragt på døgninstitutioner (og socialpædagogiske opholdssteder), bliver i høj grad undervist på interne skoler. SFI’s undersøgelser af anbragte børns undervisning og skolegang viser, at de anbragte børn på institutioner får en undervisning af ringere kvalitet og af mindre omfang end børn i folkeskolen.
En »normal« opvækst: En anbringelse i familie- eller netværkspleje giver barnet/den unge mulighed for at få en opvækst der, trods anbringelsen, minder meget om andre børn og unges opvækstvilkår. Børnene/de unge får i højere grad mulighed for at få tilknytning til almensamfundet med f.eks. fritidsaktiviteter og skolegang sammen med ikke-anbragte børn.
Det hænger sammen med, at plejefamilier sammenlignet med andre anbringelsessteder har tættere kontakt til omverden og typisk er bedre til at facilitere for eksempel fritidsaktiviteter for de børn, der er anbragt.
Forskningen i anbringelser peger således på en række fordele ved anbringelser i familie-/netværkspleje. Omvendt har døgninstitutioner også mange fordele, som ikke bør overses, f.eks. at de besidder specialiseret socialfagligt personale, der er uddannet og har erfaring med at tage imod og håndtere udsatte børn/unge med helt særlige problematikker eller behandlingsbehov.
Der er således ingen entydige forskningsmæssige konklusioner på området, men dog indikationer af, at en større andel børn og unge vil kunne profitere af at blive anbragt i en familie-/netværkspleje.
seneste kommentarer