Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Derfor reagerer de valgte så stærkt


Derfor reagerer de valgte så stærkt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lars Norup norup@viborgfolkeblad.dk
Morten Dueholm
Leder. 

Når der i forhold til byrådets prioriteringer af opland kontra Viborg bliver sået tvivl om, hvorvidt de valgte politikere fra oplandet har passet deres arbejde og sikret oplandsbyerne deres retfærdige del af "kagen", så bliver der reageret.

Flere politiske repræsentanter fra oplandet har allerede i debatspalterne gjort opmærksom på, at de ikke mener, der er noget at komme efter, og endnu flere har over for folkebladet luftet deres utilfredshed med påstandene.

En enkelt har sendt opgørelse over anlægsudgifterne over tre år. Den viser godt nok, at der er investeret mest i Viborg pr indbygger, men det er kun udgifterne og ikke indtægterne. For eksempel er der et stort grundsalg i Viborg, og købte bygninger bliver efterfulgt af en indtægt.

For eksempel bliver købet af landsretten formentlig efterfulgt af et salg af den attraktive bygning på Hjultorvet.

Vejen i banegraven fylder voldsomt i budgettet, og man kan vel med rette hævde, at den er nødvendig for at løfte udvidelsen af regionshospitalet og dermed skabe arbejdspladser til hele kommunen og ikke kun til Viborg by.

Byer som Hammershøj, Karup, Møldrup og topscoreren Løgstrup har i perioden været topprioriteret i forhold til udgifter pr indbygger. Folkebladet vil i den kommende periode behandle tallene journalistisk.

SF-politikeren Søren Gytz Olesen skriver ganske rigtigt i dag, at der er større kræfter udefra, som har indflydelse på fremtiden for vores mindre byer. Mange politiske beslutninger i Folketinget peger i retning af en centralisering, som et byråd ikke kan gøre ret meget ved.

Men det bedste, lokale borgere kan gøre, er at sikre fortsat stærk lokal repræsentation i byrådet, at bakke op om landsbyfællesskabet, at handle lokalt og i øvrigt at sætte børnene i den lokale skole.

Der er endnu et kæmpe arbejde med at skabe fællesskabsfølelse fra øst til vest og fra nord til syd. Derfor skal vi sprede kultur og viden i kulturhuse og på skoler, og vi skal have et sammenhængende cykelstinet. Borgere, som tager initiativer, skal belønnes med finansiering og hjælp til deres projekter.

Vigtigst er det dog at fastholde en decentral politik med kommunale institutioner. Borgerne skal have servicen så tæt på som overhovedet muligt.