Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det hus, kan vi godt li'


Det hus, kan vi godt li'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Leder. 

Hold da kaje for en lussing, Viborg Bibliotekerne fik i et langt læserbrev i fredagens udgave af Viborg Stifts Folkeblad.

Udlånet af bøger og musik rasler ned og, og de ansatte famler rundt for at finde på noget at lave.

"Viborg Bibliotekerne bliver nødt til at gå væk fra sin strudsepolitik. Streamingen og digitaliseringen fortsætter, uanset om bibliotekerne vil det eller ej. Hvis man fortsætter som nu, er der en stor risiko for, at det kommer til at gå biblioteket på samme måde som postvæsenet, der toppede i 1997, men som nu henslæber en ynkelig tilværelse i et hjørne af supermarkederne - så længe det varer," skrev Ole Münster i sit indlæg.

På modstående side kan du så i dag læse en kronik, hvori Britta Thuun-Petersen, biblioteks- og borgerservicechef i Viborg Kommune, giver sin version af sagen.

I snart 25 år har herværende skriverkarl haft den glæde at bo i Viborg, og så heldigt er det faldet ud, at min arbejdsplads i alle disse år har haft base blot få meter fra biblioteket i Vesterbrogade.

Det sker nu og da, at en sådan skriverkarl mangler inspiration til at komme videre med en artikel, som kan være svær at knække. Det vil sikkert mange læsere godt kunne lugte sig frem til, når de ser de færdige resultater, men ingen er jo forpligtet ud over sine evner... Ingen nævnt, ingen glemt.

Så kan et kvarter eller måske ligefrem en halv time, hvor man besøger biblioteket, ofte være givet ganske godt ud. Bare det at slå sig ned med et spændende tidsskrift, en ukendt avis eller måske en bog kan give bonus, således at man - mens man nyder roen og ånden - pludselig finder koden til, hvordan man kommer videre med arbejdet hjemme på redaktionen.

Ole Münster efterlyser groft sagt, at bibliotekerne - og det gælder altså i følge ham måske i særdeleshed biblioteket i Viborg - får en forretningsmodel, der kan gøre dem bæredygtige.

Det er i sagens natur meget vigtigt for en privat virksomhed, der kun kan overleve, hvis der er nogen, som gider at betale for det, man laver. Jeg skulle hilse at sige, at det da om noget er et vilkår, som mediebranchen er bekendt med.

Men et bibliotek er ikke - og bliver det forhåbentligt aldrig - en privat eller blot halvprivat virksomhed. Det er en kulturinstitution, der, som Britta Thuun-Petersen skriver det, blandt andet har denne opgave:

"Viborg Bibliotekerne skaber således ikke alene rammerne for nye oplevelser, viden og læring, men er i lige så høj grad en krumtap i forhold til nye relationer og værdifulde kulturudvekslinger, bl.a. i forhold til musik og børnekultur men også hvad angår integration for nye medborgere i Danmark."

Går dette op i en højere enhed, behøver det ikke være en forretning for mig. Det vil jeg gerne være med til at betale for via min skat.