Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Miraklernes tid er ikke nødvendigvis forbi


Miraklernes tid er ikke nødvendigvis forbi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kristian Wesenberg Andersen kriw@viborgfolkeblad.dk
Billede
Leder. 

I sidste uge læste jeg et opslag på Facebook fra en frustreret landmand. Som landmand har der traditionelt været en del at være frustreret over, men i dette konkrete tilfælde drejede det sig ikke om lave mælkepriser eller tårnhøje dyrlægeregninger, men derimod om landmandens vejbod, hvorfra han solgte jordbær, kartofler og ærter.

Du kender dem sikkert godt, de små salgsvogne rundt i landskabet, hvor man med tilliden som fast makker har mulighed for at forsyne sig med lækkerier fra haven og marken. Der er som oftest ingen til at tage imod penge. Der står blot en bøtte med penge, og så stoler man ellers på, at de handlende "husker" at betale, at de kan finde ud af at veksle rigtigt o.s.v.

Sådan gik det så imidlertid ikke for landmanden med Facebook-opslaget. Han hældte med rette sin galde ud over den eller de tyveknægte, som ikke kunne finde ud af at betale for de jordbær og ærter, de tog med sig fra boden. Og for at gøre ondt værre valgte fjolserne så også at tage byttepengene fra bøtten med sig! Undskyld mig, men hvad sker der lige?

Der er også flere andre steder, hvor hele betalingskonceptet bygger på tillid. Eksempelvis ved fyrtårnet i Hirtshals, hvor jeg stammer fra. Her koster det en flad 20'er for voksne og lidt mindre for børn at kravle til tops i fyret. For den klingende mønt får du til gengæld en fabelagtig udsigt, og du kan blive der, lige så længe du ønsker. Sådan et gammelt fyrtårn slår sprækker og skal indimellem lappes, og det koster penge. Derfor er en lokal støtteforening afhængig af, at de besøgende rent faktisk betaler - men ingen tjekker, om du smider penge i bøtten.

Det samme gør sig gældende med eksempelvis de fleste af de fodboldgolf-baner, der de seneste år er piblet frem. Her betaler man typisk 100 kroner for at gå en runde. Pengene går til bolde, trækvogne og så selvfølgelig til at klippe græsset og generelt holde banen ved lige. Her betaler man typisk enten via kontanter i en kuvert eller via Mobilepay. Heller ikke her kommer nogen og tjekker, om man rent faktisk afregner. Det er baseret på tillid. På en indgroet tro på, at vi er ordentlige mennesker, der har respekt for priser, regler og andres ting og levebrød.

Vores samfund er dybest set baseret på tillid og på, at vi opfører os ordentligt. Og sådan skal det gerne blive ved med at være. Men det er nok desværre naivt at forestille sig, at alle er enige. Der vil til evig tid være nogle fjolser, som synes, de er hævet over love, regler og almindelig god opførsel. Nogle som gør, som det passer dem. Nogle som stjæler jordbær fra vejboden uden at betale.

De skal bare ikke have lov til at ødelægge det for os andre. Lad os være enige om, at tillidens vej fortsat er den rigtige. Og lad os så håbe, at bare nogle af fjolserne ser lyset. Miraklernes tid er ikke nødvendigvis forbi.