Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politikere der sætter spor


Politikere der sætter spor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lars Norup norup@viborgfolkeblad.dk
Morten Dueholm
Leder. 

Folkebladet bringer i dag den sidste artikel i vores sommerserie, hvor lokale borgere får lov til at fortælle om et menneske, som har betydet meget for deres liv. Det har været livsbekræftende og inspirerende at læse om, hvad mennesker betyder for hinanden.

Som chefredaktør på Viborg Stifts Folkeblad taler man hver dag med politikere, og jeg kan godt afsløre sådan generelt, at de alle er bedre end deres rygte. De lever generelt ikke for at bekrige hinanden, men for at arbejde for lokalsamfundet og sætte deres præg på det.

Der er masser af politikere, som sætter spor for dig og mig.

For ikke at blive beskyldt for at blande mig i nogen valgkamp vil jeg her gerne fortælle om et par lokalpolitikere, der for længst er pensioneret, men som gjorde et stort indtryk, fordi de mange gange med en stærk personlig indsats satte deres egne behov og profilering til side for at opnå resultater.

Venstremanden Mogens Rohrberg er i dag en ældre herre. Han kunne have brugt sit liv på at tjene penge som forretningsmand, men han valgte politik og sad i amtsrådet og var med til at udvikle sygehuset i Viborg. Han sad også i byrådet og søgte konstant kompromiser til Viborgs bedste og blev måske derfor ikke borgmester.

SF-politikeren Anni Svanholt kæmpede alene i amtsrådet for miljøet. Hun sagde i 1980'erne alt det, som alle anerkender i dag, men blev latterliggjort og hånet, så hun nogle gange blev så berørt, at hun græd. Som en anden korkprop kom hun til overfladen igen og var klar til næste kamp - forud for sin tid.

Jeg husker Venstre-manden Aage Koch-Jensen, som senere måtte flygte til Konservative, fordi han satte socialdemokraten Bent Hansen i borgmesterstolen. Koch-Jensen ville ikke være med til at sætte en partifælle, som senere blev dømt for bedrageri, i borgmesterstolen. Han vidste, manden var svindler og lagde grunden for Bent Hansens imponerende karriere.

Jeg kunne nævne mange flere, som i deres politiske karriere har truffet svære og hårde valg. Mange har gjort indtryk, men jeg lader det blive ved de tre som en hyldest til folk, der går ind i politik, fordi de mener det, og ikke fordi de selv får et kick af at blive valgt.

Nu går vi ind til en periode med byrådsvalg på dagsordenen. Og der er på alle lister mennesker, som kunne have valgt et mere tilbagelænet liv, men som stiller op for at gøre en forskel. De går ind i en periode, hvor fritiden ikke byder på teater og sjov, men på at engagere sig i debatten for at få lov til at arbejde hårdt for en meget lille løn.

Lad os nu få valgt nogle politikere med rygrad. Nogle som har deres meningers mod, og som vil forandre verden. Det kræver i dag stor indsigt og mod at markere sig med en personlig kritisk indsats i politik. Men det er faktisk det, vi har brug for.