Hvis vi skal finde de rigtige løsninger for fremtidens velfærd, for folkeskolen og for hele samfundets udvikling, er det helt nødvendigt at få dem, nogen kalder velfærdens kernetropper, på banen.
Hvor er læreren, sygeplejersken, social- og sundhedsassistenten, pædagogen, lægen og politimanden henne i debatten?
Banen er fuldstændig domineret af politikere og centralt placerede embedsmænd, de såkaldte DJØF’ere.
Hvem er bedre end praktikerne til at fortælle, hvordan man kan øge kvaliteten i servicen - blandt andet ved at fjerne unødigt bureaukrati?
Uden praktikernes kraftige indspil vil der ske en yderligere centralisering, hvor der bliver brugt endnu flere kræfter på kontrol og bureaukrati.
Det virker unægtelig som om, praktikerne har mistet mælet i chok over de kraftige nedskæringer. For det kan ikke passe, at man i dagens Danmark er bange for at åbne munden af skræk for afstraffelse (fyring).
Hvis en pædagog skal søge skriftligt og i en kompliceret proces visiteres til selv latterlige små indkøb, skal det frem.
Hvis børn svigtes, og der ikke sker noget fra »systemet«, skal det frem. Vi har senest i disse dage i Nordjylland set, hvor slemt det kan gå, når man i årevis affinder sig med, at intet sker.
Når politiet fyrer kontorpersonale, sætter dusinvis af betjente sig til at lave arbejdet, og chefen er fræk nok til at påstå, at det ingen effekt har på politiets arbejde, bør der rejse sig en storm af protester.
Sådanne påstande bliver ikke rigtige, bare fordi chefen siger det. Mon ikke, han først og fremmest tækkes sine chefer og i netop den debat svigter både personale, som laver meningsløst arbejde, og borgerne, der er plaget af indbrud?
Politikerne er næsten hele deres vågne tid omgivet af forvaltningsfolk. Praktikerne møder de undtagelsesvis.
Hvordan skal politikerne kunne få en ordentlig baggrund at træffe beslutninger på, hvis ikke de bliver »fodret« andre steder fra end fra dagsordener og bilag, hvor de anbefalede beslutninger er tydeligt markeret?
Politikerne har i panik over pludselige sparekrav fulgt den dagsorden, som er lagt for dem, nemlig en logik med mere central styring, centraliserede budgetter og central kontrol.
Det er i sådant et miljø, man opfinder det meningsforladte begreb »rejsende i ledelse« og »teambaseret arbejde«, hvor der intet team er.
Det er udansk. Det er ineffektivt. Det er demoraliserende, og det er undergravende for udvikling af arbejdspladserne og de ansattes trivsel.
Kom nu ind i kampen, praktikere!
seneste kommentarer