Nu vil kommunerne i misforstået spareiver til at skære ned på antallet af politikere i byrådene. Det må ikke ske, vi skal ikke have færre politikere, men vi skal have politikere, som er vælgernes repræsentanter, og som tager opgaven alvorligt.
En engageret politiker skal turde markere sig, spørge ind til sagen og eventuelt sige nej.
Det kræver hårdt arbejde. Gå ind på kommunens hjemmeside og se dagsordener plus bilag til udvalgsmøderne! Alene den sproglige udførelse sætter mange skakmat, og mængden af oplysninger er jo skræmmende.
Flertallet af politikerne magter ikke at spille bold på den bane. Det er derfor, der på denne plads bliver efterlyst vidende og engagerede personer blandt hverdagens praktikere i debatten.
Det er for eksempel meget brugt at centralisere ledelse og administration. For eksempel med én leder for flere institutioner.
På papiret en besparelse. Men ofte er der et helt enormt spild af tid, kræfter og faglighed i det.
Nu skal personalet, som burde bruge tid på at passe børn, nemlig bruge oceaner af tid på administrativt arbejde med vanskelige elektroniske indberetninger, distribution af bilag, godkendelser og usikkerhed om, hvem der beslutter, hvad der må købes hvor. For ikke at snakke om ventetid og telefonopkald for at rykke for svar.
Det er derfor, det hårdt arbejdende frontpersonale er dybt frustreret i mange organisationer lige nu.
Hvis ikke vi har politikere, som kritisk kan give modspil til den fremmedgørelse, som skyller ind over danske arbejdspladser, og som kan sætte sig ind i arbejdet de steder, hvor kerneydelserne bliver præsteret, går vi ind i en periode, hvor velfærden kommer til at lide unødigt voldsomt.
Vi skal opbygge virksomheder, hvor vi får det bedste fra begge verdener: praktikerens og teoretikerens, og der er kun én vej: lakmusprøven.
Den består i, at læreren, pædagogen, hjemmehjælperen, vejmanden og skoleinspektøren til enhver tid skal kunne opleve bureaukratiet som en hjælp, der frigiver tid og energi til kerneydelserne.
Bureaukraterne gør det jo ikke af ondskab. De gør det, fordi de på universitetet har lært, at det er vejen frem. Derfor skal de hjælpes, og derfor skal praktikerne og deres repræsentanter, politikerne, se at blive skarpere.
En mere åben, ærlig og engageret debat med pligt til åbenhed for forandringer vil give et bedre lokalsamfund, hvor ressourcerne bliver brugt rigtigt.
Derfor skal vi ikke svække byrådene, men vi har en pligt til at vælge politikere, der vil sætte sig ind i tingene og ønsker indflydelse.
seneste kommentarer