Leder: Wilbeks vej

Hvis alle mennesker kunne spejle sig i de danske håndboldherrers indsats, da de i går hjemførte EM-guldet til Danmark, ville det gå rigtig godt i landet, for hvis man opsøger heldet og lykken, så er der gode muligheder for, at det sker.

Det er nok ikke uden grund, at vil altid ønsker hinanden »held og lykke«!

Hvis man ser nøgternt på situationen før finalekampen, som kunne spillere og træner have fundet rigtig mange gode grunde til ikke at tro på sejr.

Vi havde tabt én gang til Serberne, vi skulle spille i en ond atmosfære med 20.000 fanatiske tilskuere som modstandere. Vi ville få dommerne imod os, og vi kunne frem for alt ikke blive ved med at være så heldige.

Spillerne gav ikke på noget tidspunkt før finalen udtryk for, at de ikke troede, det kunne lykkes. Ja, de sagde ligefrem, at de glædede sig til at spille i den »fantastiske« atmosfære.

Og hvad skete. Med en stoisk ro gik de på banen og tabte aldrig hovedet. Der var en helt fantastisk koncentration over specielt forsvarsspillet.

Selv de serbiske tilskuere måtte overgive sig og klappe af danskerne.

Vi kan kun begræde, at håndbold i verdenssammenhæng er en lille sport. Det var nemlig en fremragende reklame for lille Danmark, disse jernmænd gjorde.

Viborgs Ulrik Wilbek er en gulddreng, for han har fundet nøglen til at føre dansk mentalitet frem til at præstere i verdensklasse.

Wilbek er ikke bange for at give en ung spiller chancen, selv under det kæmpe pres i en finale. Han tillader også at spillere laver fejl.

Det betyder naturligvis, at de er trygge ved træneren. Der falder ikke nogen straf, men måske en samtale om, hvordan det kan gøres bedre.

Ja, Wilbek begik måske også fejl i sin søgen efter »heldet og lykken«. Det var nogle barske overskrifter, som var fremme efter den indledende runde.

Nu gik det godt - igen. Det kan ikke være nogen tilfældighed, at Ulrik Wilbeks hold triumferer den ene gang efter den anden.

Mange andre hold var kollapset mentalt under den proces, som EM-holdet har været igennem. Ja, der havde været oprør i spillertruppen og en værre ballade i pressen.

I dag bliver hele EM-truppen fortjent hyldet på rådhuspladsen i København. Og et stort tillykke skal lyde herfra til vores »egne«, nemlig Ulrik Wilbek og Rasmus Lauge.

Vi andre vil huske tilbage på en spændende slutrunde med et smil og en tro på, at man godt kan kæmpe sig ud af selv de værste scenarier i livet.