Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Danmark på glaspladen

Torben Munksgaard, født i 1975. "Muren" er hans femte bog siden debuten i 2007. "Muren" er et slot stykke samfunds-satire.

Danmark på glaspladen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torben Munksgaard fejrer ti års forfatter-jubilæum med et brag af en samfunds-satire. "Muren" bærer duft af såvel Gustav Wied som Finn Søeborg, men er alligevel en sjælden original bog om livet bag ligusterhækken

Fakta
Torben MunksgaardEr født i 1975. Han debuterede som forfatter i 2007 med romanen "Retrograd", der blev oversat til norsk, svensk og finsk. I 2009 udgav han "Den perfekte mand" og i 2012 den stærkt anmelderroste roman "Sort hund". I 2014 udgav han "I virkeligheden". I 2013 modtog Torben Munksgaard Statens Kunstfonds treårige arbejds-stipendium. Han er søn af Karin og Torben Munksgaard i Haderslev.

   Hvad stiller man op i et pænt parcelhus-kvarter, hvis en af naboerne beslutter at bygge en høj mur rundt om sin grund? Sidder man bare med hænderne i skødet, mens naboen får leveret vognlæs med mursten og stakkevis af sække med cement? Eller kan man gøre noget? I så fald: Hvad?

Torben Munksgaard har valgt at fejre sit ti-års forfatterjubilæum med en leg over dette tema. Han lader den tilsyneladende galskab slå ned i et pænt, almindeligt parcelhuskvarter. Forretningsmanden Bjørn Thomsen er blevet forladt af sin kone. Det påvirker ham. Han sparkes ud af de sædvanlige baner, han altid har trillet i. Han begynder at se. Han begynder at spekulere. Og så er det, at det ganske langsomt, men sikkert går op for ham, at han faktisk ikke kan holde ud at se på naboerne. At han er træt af de ligegyldige hilsener på fortovet og høflige nik over hækkene. Han er blevet forladt, og det har rystet ham. Men til gengæld opdager han, at han lider af en inderlig trang til at forlade den parcelhus-verden, han i mange år har været en naturlig del af. Det kan han gøre ved at sælge - og flytte. Men Bjørn Thomsen vælger i stedet at lukke omgivelserne ude. Han beslutter at bygge en mur rundt om sin ejendom. Og så revner skallen om det pæne kvarter. Så viser det sig, at alle vi såkaldte almindelige mennesker slet ikke er så almindelige, når det kommer til stykket. Det viser sig også, at demokrati og respekt for privat ejendomsret er et forholdsvis tyndt lag fernis oven over nogle mørke kræfter, der gerne vil styre alting med paragraffer og cirkulærer. Og som inderst inde ønsker et kæft-trit-og retning-samfund. Hvor afvigerne bankes på plads.

 

 

 

 

 

Torben Munksgaard

"Muren" *****

549 sider, Linhardt og Ringhof

 

 

 

 

At dissekere en god luns af Danmark

Det vækker vild opstandelse i kvarteret, da det går op for beboerne, at Bjørn -Thomsen vil bygge en høj mur. I forvejen er naboerne bekymrede, fordi de nu og da har set Thomsen sidde oppe på taget af sit hus. Hvad laver manden der? Det mest enkle svar: At Thomsen nyder at sidde i stilhed på taget, falder ingen ind. Der må være en anden, en kriminel forklaring!

Torben Munksgaard har skrevet en oplagt samfunds-satire. Inden for rammen af en umiddelbar enkel handling lykkes det forfatteren at dissekere en stor luns af dagens Danmark. Det danske samfund er lagt på glaspladen, mens Munksgaard stiller skarp på mikroskopet. Og det, han kan se, er overraskende - og urovækkende.

Det er stor forfatterkunst at kunne bruge humor, ironi og satire til at påpege alvorlige skævheder i et samfund. Torben Munksgaard færdes i dette muntre, satiriske landskab med stor sikkerhed. Han springer fra tue til tue uden at ramme ved siden af. Og han har med historien skabt en bog, der både er morsom og tankevækkende. Varm og skarp. "Muren" rummer sit eget vanvid. Men der er mening i galskaben.

For er det nu også sådan, at flertallet har ret, fordi de er de fleste? Hvorfor er det en forbrydelse at isolere sig fra naboer, men ikke gider se på - når de samme naboer allerede i årevis har isoleret sig fra fællesskabet? Bare ikke via en mur, men via ligegyldighed og mangel på engagement?

Skeletterne i skabene

Det er både muntert og vemodigt, at mens naboerne i kvarteret diskuterer, hvordan de kan redde den gale Bjørn Thomsen eller stoppe den mærkelige mand, så dukker deres egne særheder op. Dem, der gemmes væk. Alt det der er ikke tales om. Ejendomsmægleren, der har lyst til at gå i dametøj. Overlægen, der drak som et hul i jorden, men pludselig holdt totalt op og ikke længere aner, hvad han skal med sit liv. Ægteskaber, der kun holdes sammen, fordi parterne ikke orker at blive skilt. Børn, der aldrig har fået kærlighed, men altid har haft pænt tøj. Osv. Osv. Der er skeletter inde i alle skaberne. Måske er Bjørn Thomsen faktisk den, der har de færreste problemer. For han har fundet en løsning. Muren. Som Munksgaard lader ham sige en dag, hvor overlægen henvender sig for at tale spørgsmålet om muren igennem med Bjørn.

  • Vi vil jo bare tale om, hvad vi kan gøre. Finde en løsning, siger overlægen.
  • Jeg har fundet en løsning. Jeg bygger en mur rundt omkring mit hus, så jeg slipper for at se på jer, siger Bjørn.
  • Nej, men Bjørn for helvede. Det løser jo ingenting.
  • Hvorfor ikke?
  • Så klager vi. Vi klager til kommunen.
  • Det skal I være velkomne til. Men hvorfor skal kommunen blandes ind i dette? Jeg gør jo ikke noget forkert?
  • Du bygger en mur for helvede. Du burer dig inde. Det kan man sgu´ da ikke. Hvad med dem, der bor overfor? Og os? Så skal vi gå og kigge på en to meter høj mur!
  • Tre meter, siger Bjørn.
  • Tre meter. Tre meter?
  • Det regner jeg med......

Dejlig dialog. Nå, men selvfølgelig kan man ikke i dagens Danmark bygge en tre meter høj mur rundt om sit hus - med mindre man er medlem af en rocker-bande. Naboerne ender med at få politiet til at storme Bjørn Thomsens hus og slå porten ind. For naboerne fortæller politiet om den enorme mængde kunstgødning, Bjørn Thomsen har købt hjem. Bjørn vil bruge gødningen for hurtigt at anlægge en ny græsplæne bag muren. Men naboerne frygter, han vil fremstiller sprængstof. Og den trussel må politiet tage alvorligt.

Men inden da har Torben Munksgaard taget os med ind i en række hjem i kvarteret og vist os en masse billede af dagens Danmark. Om man kan lide billederne afhænger af, hvordan læseren ser sig selv i disse. For Torben Munksgaard skriver om de fleste af os. Det sker med en let pen og en dejlig humor, der hist og her bærer dufte af såvel Gustav Wied som Finn Søeborg.

Men "Muren" er en særdeles original roman, med meningsfyldt galskab og bid, og alligevel fyldt med menneskelighed. Og så besidder Munksgaard en af de aller største kvaliteter for en forfatter: En boblende fantasi.