Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


De indhentede en drøm

"Galadriel", ægteparrets hjem en stor del af året. Her, som en sejlbåd skal ses: For fulde sejl over bølgerne.

De indhentede en drøm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frihed skal man ikke have - frihed skal man tage, siger Myrna og Leo Schmidt, der valgte et liv på havet

Et eller andet sted - ude i midten af Atlanterhavet - nåede den tidligere skoleleder Leo Schmidt sin drøm. Han sad ved roret. Nordøst-passaten drev båden over havet. Han sejlede i Christoffer Columbus' kølvand, mens flyvefiskene sprang. Himlen, havet, vinden og lydene fra en sejlbåd. Ellers intet. Jo, det helt afgørende: Frihed!

- Frihed er ikke noget, man får. Frihed er noget, man tager, siger ægteparret Myrna og Leo Schmidt.

- For friheden er der altid. Den eksisterer som mulighed. Men du skal turde samle den op og bruge den.

Det er ægteparrets erfaring efter en årrække som langturssejlere. De sagde farvel til den kendte hverdag, til uret, til kalenderen, til pligterne. Men også til trygheden. De har aldrig fortrudt. Sejlbåden "Galadriel" blev deres hjem. Så skulle plænen ikke klippes, gruset ikke rives og carporten skulle ikke have Gori. Til gengæld skulle båden vedligeholdes og repareres. Arbejdet var mindst lige så omfattende. Men det gav mening. For er båden ikke i orden, er havet en dårlig ven.

Nu har Leo Schmidt samlet en række oplevelser fra sejlerlivet i bogen "Frihed", udgivet på forlaget Nordstjernen". Det er en dejlig bog for mennesker, der kan lide at sejle, og især en interessant bog for folk, der har lyst til at stikke til søs - for alvor. At få én på opleveren ude på oceanet.

En anden slags Kløvedal

Leo Schmidt er velskrivende. Men han er også et nøgternt menneske. Derfor får man en helt anden oplevelse ved at læse "Frihed", end når man sidder med langturs-sejleren over alle, Troels Kløvedals bøger.

Kløvedal er en større fortæller på den måde, at han inddrager en hel masse personlige historier om kærlighed og erotik, politik og historie, kultur og kunst i fortællingerne. Herligt.

Men Kløvedal sejlede også med "Nordkaperen", med plads til en større besætning. "Galadriel" er til to. Skipper og gast. Eller omvendt. For rollerne skifter nu og da. Og en stor del af tiden var det ægteparret Schmidt, der var om bord. Alene på havet.

Derfor er Leo Schmidts bog en fortælling om det at sejle, om det at søge oplevelser - og også en glimrende turistfører for alle, der har lyst til at besøge de steder, ægteparret Schmidt har lagt roret forbi.

Eksempelvis mindes jeg ikke at have læst en bedre og varmere skildring af Lissabon - den portugiske hovedstad - end i denne bog.

Den rummer en fortælling om den såkaldte Fado-festival. Fado er en særlig portugisisk form for viser. Vemodige, gribende, sentimentale. Som når irerne synger "Danny Boy".

I de gamle kvarterer i Lissabon står byen på den anden ende, mens der er Fado-festival. Det sker sidst i september.

Skildringerne af de tidligere danske, vestindiske øer, er også fyldt med herlige historier.

Alt i alt er "Frihed" en spændende kombination af en håndbog, en inspirationskilde for mennesker, der har lyst til at få et bevægeligt gulv under fødderne og en række korte, meget oplysende og klart fortalte historier fra Middelhavslandene og Caribien. Om det så er den lille fortælling om Christoffer Columbus' hemmelige kærlighed, får vi den med.

Sagen er den, at på den lille ø, La Gomera, en af de mere ukendte Kanarie-øer, boede en underskøn kvinde ved navn Beatriz de Bobadilla. Historien er, at den spanske dronning fik hende gift med en guvernør på øen - for at få hende væk fra Madrid, fordi kongen kiggede meget på Beatriz. Da Columbus en dag ankrede op ved øen og så denne kvinde, blev han dybt betaget - og fremover besøgte han ofte den lille havn på vej ud eller hjem fra sine rejser.

Livet som en mosaik

Der er skrevet mange bøger om og af de senere års mange langturssejlere. Jeg er ikke stødt på én, der har givet mig samme klare fornemmelse af, hvorfor nogle mennesker vælger denne livsstil.

Leo Schmidt fortæller både direkte og indirekte, hvorfor det er livgivende at søge oplevelserne. Ikke at skulle møde det samme sted på same tidspunkt hver dag. Et sted skriver han:

- Nysgerrighed giver livsappetit og plads til, at drømmene kan komme ind. Se livet som en mosaik af forsøg på at bringe drøm og virkelighed i samspil.

Samspil mellem drøm og virkelighed! Det er vel noget af det, de fleste mennesker stræber efter. At realisere drømmene. Det gjorde Leo og Myrna Schmidt. De så friheden ligge for enden af bådebroen, og de turde samle den op.

På den baggrund kan det måske være svært at forstå de mennesker, der konstant tænker på tryghed. Leo Schmidt fortæller, at han en aften holdt foredrag om sejlerlivet. Efter kaffen kom en kvinde op til ham og spurgte, om de har en hjertestarter med på "Galadriel"...

For en mand, der kender bølgerne og vinden på Atlanten, kan et sådant spørgsmål resultere i et skævt smil. Men sådan set er der intet i vejen med spørgsmålet.

Leo Schmidt har en fortid som lærer og skoleleder, dels i Nr. Åby, dels i Odense. Myrna Schmidt arbejdede i sundhedssektoren. Parret har fast adresse i Middelfart.

 

Leo Schmidt

"Frihed" ****

205 sider, rigt illustreret

Forlaget Nordstjernen