Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Femstjernede bobler: Billigere end champagne

2015 Secco 19Pfannebecker, Rheinhessen, TysklandVinova.dk: 125 kroner (12 procent)Duften er præget af sauvignon blanc-aromaer af stikkelsbær og hyldeblomst i fri leg med grønne æbler. I munden er vinen let perlende, frizzante, og smagen af stikkelsbær og søde æbler trænger let gennem boblerne. Den har en udmærket syre-/sødmebalance. Er den bedre med bobler end uden? Nja ... den er et velsmagende alternativ for dem, som ikke bryder sig om knastørre mousserende vine - og måske festligere end en hvidvin? I øvrigt økologisk og veganer-godkendt. Fire stjerner.Foto: Michael Bager

Femstjernede bobler: Billigere end champagne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vinbønderne i Champagne udfordres i de lavere prislag af konkurrenter i flere lande. I dagens test af tørre, mousserende vine scorer flasker fra Loire og Nahe højest.

Prosecco blev til glera
Indtil 2009 var prosecco ikke bare navnet på vinen, men også navnet på druesorten, som vinen blev lavet af. Men vinens popularitet tvang italienerne til at tænke kreativt for at beskytte deres værdifulde produkt - ligesom franskmændene for år tilbage fik gennemført, at kun mousserende vin fra området Champagne må kaldes champagne.I Australien var vinfirmaer nemlig begyndt at tappe prosecco af lokalt dyrkede druer, og derfor ændrede de italienske myndigheder simpelthen druens navn.Prosecco DOC er nu navnet på det område, hvor vinen historisk er blevet produceret - med underområderne Colli Asolani og Asolo som steder, der også må markedsføre vin som prosecco. Og med området Conegliano Valdobbiadene DOCG cirka i midten som stedet, hvor de bedste druer angiveligt dyrkes.

Italienerne har også fået EU-lovgivningens ord for, at druesortens gamle navn, glera, skal anvendes i stedet for prosecco. Der må tilsættes andre sorter til vinen, men højst 15 procent af sorterne bianchetta trevigiana, verdiso, perera, glera lunga og chardonnay.

For nylig kunne Berlingske fortælle, at der angiveligt var en mindre champagnefest i gang i Danmark. Med Dansk Supermarked og Coop som kilder berettede avisen dagen før nytår, at det er blevet moderne at drikke mousserende vin, og at Coop på et år har oplevet 65 procent stigning i salget af champagne.

Dansk Supermarked kan også sælge mere champagne:

- Vi har champagner lige fra 24 kroner til de lidt finere i klassen, der koster 15.500 kroner, fortalte Karsten Jensen, kategorimanager for vin og spiritus i Dansk Supermarked Group, til Berlingske.

Champagne er det dog næppe, hvis det koster 24 kroner. Man skal også være varsom med statistik. Det lyder som en fest af rang, når det fortælles, at der ved oktoberfesten i München drikkes omkring seks millioner liter øl, men tag i betragtning at de to ugers festligheder har et anslået besøgstal på seks-syv millioner mennesker.

Ligeså med champagnen: Knap 4,72 millioner danskere er fyldt 16 år og må dermed købe champagne. Det er sikkert at antage, at en del af dem ikke drikker spiritus, og en del af dem, der gør, drikker ikke champagne. I 2015 importerede Danmark 1,3 millioner liter champagne, og lægger vi Coops stigning i salget på 65 procent ned over det tal, skulle importen i 2016 være på 2,145 millioner liter.

Antager vi for nemheds skyld, at fire millioner danskere af og til drikker champagne, bliver det i snit til 0,54 liter champagne pr. person. Dertil skal selvfølgelig lægges de flasker, som danskere selv har købt i udlandet.

Det er måske ikke ligefrem en fest endnu. Men det kan det selvfølgelig udvikle sig til, og vi skal være de sidste til at dræbe festen, før den er kommet i gang! Mousserende vin behøver heller ikke at hedde champagne for at bringe glæde i hverdagen - det har vi sat os for at bevise i dag og i næste uges udgave af Livsstil, hvor vi smager roséfarvede bobler.

Stand-in for champagne

I dag gælder det de "almindelige" tørre vine, og de overrasker næsten alle positivt. Den største øjenåbner leverer Xavier Weisskopf, som laver vin i Touraine i Loire-dalen. Hans vingård hedder Le Rocher des Violettes (violklippen), og vinen i glasset er en pétillant, det vil sige trykket i flasken er højst 2,5 bar, hvor det i en champagne kan være op til seks bar.

Weisskopfs pétillant er lavet udelukkende på chenin blanc, og dens smagsprofil minder en del om en non-vintage champagne, der har fået et stort tilskud af reservevin (den vin som champagnehusene gemmer fra år til år for at kunne tilsætte til den den nyeste vin, så det er muligt at lave en ensartet champagne år efter år).

De to års flaskelagring, som den har fået, har givet den en lækker, blød bund og en mørk duft og smag med æblepræg. Det er overraskende godt til prisen, og det er ikke mindre godt, når man læser Weisskopfs egen beretning om årgangen 2013, der begyndte med frost i foråret, som ødelagde halvdelen af årets produktion. Da druerne skulle høstes, var langtfra alle perfekt modne, og der måtte sorteres for at undgå usunde druer i mosten.

En halvtredser billigere er Menys crémant fra Loire fra producenten Marcel Martin. Til 99,95 er den testens billigste - og overraskende kedelig. Lige ud ad landevejen og uden nogen detaljer i hverken duft eller smag der kan gøre en nysgerrig. Let at drikke og let at glemme. Det mest overraskende er nok, at det lader sig gøre at få en så anonym vin ud af en blanding med både chenin blanc og cabernet franc.

Så virker virken fra tyske Pfannebecker mere ærlig. Fjerde bind af Salmonsens Konversationsleksikon (1895) beretter, at man navnlig i Tyskland fabrikerer "meget betydelige Kvantiteter eftergjorte Champagnevine ved at imprægnere Hvidvin, til hvilken der er sat Sukker og forskellige kunstige Æter-arter [sic!], med Kulsyre i lignende Apparater som dem, der anvendes ved Fremstillingen af Mineralvande."

Nu om dage fremstilles de fleste tyske mousserende vine efter den traditionelle metode, altså med andengæringen, der udvikler bobler, på flaske - ligesom i Champagne. Men Pfannebecker i Flörsheim-Dalsheim i Rheinhessen (lige oven over den nordøstlige spids af Frankrig) laver en vin som beskrevet i den gamle encyklopædi.

Secco 19, hedder den, og denne Sodastream-udgave af en mousserende vin er lavet på samme blanding, som bruges til Pfannebeckers hvidvin Werkstoff (70 procent riesling, 30 procent sauvignon blanc), som fik fem stjerner i samme årgang i disse spalter i juni 2016.

Her er blot tilsat kulsyre, og hvad betyder det så for vinen? For det første leveres den stadig med et praktisk skruelåg, da trykket ikke er ret højt i flasken. Deraf følger naturligvis, at boblerne er beherskede i forhold til en "ægte" mousserende vin - nogenlunde som i en let perlende danskvand - og det betyder, at vinen opleves som en boblende hvidvin, snarere end en klassisk mousserende vin.

Dybest set kunne man lige så godt drikke hvidvinen, men skal det nu være festligt med bobler, er dette en nem genvej, og smagen er stadig domineret af lækre sauvignon blanc-aromaer. Meeen ... oplevelsen kommer ikke i nærheden af vinen fra Xavier Weisskopf eller for den sags skyld vinen fra en af the grand old men i moderne tysk vin Armin Diel.

Dyb tysker - velduftende italiener

Hans, eller rettere datteren Caroline og kældermester Christoph Friedrichs Nahe-riesling med bobler, Riesling brut, som i den aktuelle 2008-udgave kan prale af seks års flaskelagring, koster en halvtredser mere, end Weisskopfs chenin blanc, og med en pris på 199 kroner ligger den der, hvor det begynder at blive interessant, når vi taler champagne.

Kan den så leve op til det? Ja, så afgjort. Den dybde, som vinen har, har jeg til gode at opleve i en champagne til samme pris. Det er naturligvis ikke en ung, frisk vin; den bærer præg af den lange lagring, men hvis du holder af vin, hvor alderen kan smages, er det et meget godt køb.

Er du til en lettere, mere frisk vin, som også er nem at drikke, så kig længere mod syd. Prosecco fra de italienske regioner Veneto og Friuli-Giulia-Venezia er i nogle år vokset i popularitet som et letforståeligt og billigt alternativ til både champagne og tørre crémanter. Bortset fra, at der bruges indfødte italienske druesorter, først og fremmest glera (som tidligere hed prosecco), og ikke de klassiske pinot-sorter og chardonnay, er den afgørende forskel på prosecco og andre mousserende vine, at italienerne andengærer vinen på tanke i stedet for på flasker.

Ved charmat-metoden, som den kaldes, hældes vinen efter første gæring på en temperaturkontrolleret, lukket tank. Kuldioxiden, som udvikles ved andengæringen i tanken, fastholdes i vinen ved at holde den under tryk, indtil den skal tappes.

Ofte er prosecco en hurtigt overstået vin uden stor dybde eller mange nuancer, og dagens vin fra Silvano Follador falder ikke uden for den ramme. Men den har en sjældent tydelig syre, som løfter helhedsoplevelsen af vinen markant. Og så er det formentlig den bedst duftende prosecco, jeg har haft i glasset. Druerne - glera med tilskud af verdiso, perera og bianchetta - er i øvrigt dyrket biodynamisk.

Endnu længere mod syd, i sydafrikanske Stellenbosch, har vi fat i en ærkeklassisk blanding af pinot noir, chardonnay og pinot meunier, der er fremstillet på helt traditionel vis med andengæring på flaske. Det er endt som en frugtig og lettilgængelig vin med god frugtsødme, der balanceres af både syre og bitterhed. Den har en snert af gummi især i duften, men den forsvinder efter lidt tid i glasset, og overordnet er her god vin til pengene.