Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Graviditet en selvfølge

Bent Haller har skrevet en dejlig bog om sin oldemors historie.

Graviditet en selvfølge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bent Hallers nye roman "Abelone på Bangsbo" er en herregårds-roman, som Morten Korch aldrig ville skrive, men den rammer lige ned i virkeligheden

Rammen er en herregård i Vendsyssel. En ung, spændende pige er bogens hovedperson, men der optræder både primitive og brutale mennesker, store kunstneriske begavelser og meget charmerende mænd med sans for kvinder - og så herregårdens lokale spøgelse, frk. Ingeborg.

Dertil kommer bogens titel "Abelone på Bangsbo". Så må der være dømt dansk herregårdsroman.

Det er der sådan set også. Men det tør siges, at Bent Hallers historie om Abelone, der var stuepige på godset Bangsbo, er en helt anderledes herregårdshistorie end dem, Morten Korch skabte sin karriere på.

Haller er en forfatter fra den øverste hylde i moderne dansk litteratur, og den herregårds-fortælling, han har skrevet, er historien om hans egen oldemor, der blev ansat som stuepige på Bangsbo i 1890'ernes Nordjylland.

På det tidspunkt var livet på landet ikke for tøsedrenge. Dengang var der forskel på folk. Nederst i hierarkiet befandt daglejerne sig. Landbrugets freelancere, men mennesker, der kæmpede benhårdt hver dag for at bjerge den daglige grød. I en verden, hvor den fattige stort set var retsløs. Det er den historie, Bent Haller fortæller gennem Abelone. En ung, fattig pige. Forældrene driver et lille husmandssted. Faderen er delvis invalideret efter et styrt fra ladens loft. Han må derfor presse sine to sønner til hårdt arbejde - selv om knægtene kun er i konfirmationsalderen. Og datteren Abelone, den ældste i flokken, må ud at tjene.

Men Abelone fungerer ikke ind i sin ramme. Hun kan ikke holde ud at arbejde hos bønder, der ikke er renlige - og hun vil ikke finde sig i, at bonden og sønnerne gramser på hende. Hun stikker af fra alle pladserne. Forældrene er ved at fortvivle. For der er ikke overskud til at mætte en ekstra mund.

Hvor godtfolk er...

Men så lykkes det Abelone at få plads som stuepige på det lokale gods, Bangsbo. Netop i de år, hvor godset tilhørte Johan Knudsen, og hvor hans vennekreds fra den københavnske åndselite konstant kom på besøg.

Abelone trådte lige ind i en hverdag med folk som Gustav Wied, Herman Bang, L. A. Ring, Betty Nansen, Thorvald BIndesbøll og Carl Ewald.

Johan Knudsen var en storsindet og tolerant vært. Alt kunne ske - alt var muligt på Bangsbo. Og Abelone blev dybt betaget af denne kreds af farverrige mennesker og den nye verden, de repræsenterede.

Især blev hun glad for Herman Bang og indledte en form for romance med ham, som det nu lod sig gøre med den homoseksuelle Bang, der gik med lyserøde skindhandsker og brugte make-up. Alle andre steder end på Bangsbo blev han forfulgt. Fordi man forfulgte afvigere.

Men Abelone var på sin egen måde også en afviger - det samme var godsejeren, Johan Knudsen. Han var bare en afviger ed mange penge - og gav plads til anderledes tænkende. Og han havde stor respekt for Abelone. Han så måske noget af sig selv i pigens sind. Måske var det derfor, han stillede et aftægtshus til rådighed for hende, da hun efter et års tid måtte forlade Bangsbo - fordi hun blev gravid.

Naturligvis blev hun gravid. For det blev stuepigerne på landets godser dengang. Der var nærmest garanti for graviditet. Pigerne var stort set var forsvarsløse, uanset hvad godsejeren, hans sønner eller mandlige venner udsatte dem for. Men Abelone var ikke et af disse ofre. Hun styrede selv. Hvem der var far til hendes barn, vides ikke. Bent Haller ved det heller ikke. Han gætter på, det var forfatteren og journalisten Carl Ewald, der var berygtet for sine dameeventyr. Men Haller indrømmer selv, at han nok mere ligner Gistav Wied, så hvem ved...

"Abelone på Bangsbo" er en velskrevet historie, der i sprog og stil nærmer sig en klassiker i litteraturhistorien, Knuth Beckers "Det daglige brød".

Det er en bog, der får en hver læser til at føle sig glad for, at vort samfund har flyttet sig.

 

Bent Haller

"Abelone på Bangsbo" ****

352 sider, Lindhardt og Ringhof