Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Knausgårds lange rejse bevæger sig altid indad

Karl Ove Knausgård - enormt velskrivende. Men skriver han om andet end sig selv?"Om sommeren" - fjerde og sidste bind i Knausgaards velkomst til en lille datter.

Knausgårds lange rejse bevæger sig altid indad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den norske forfatter, der rystede hjemlandet med seks-binds værket "Min kamp", har netop afsluttet et fire-binds værk skrevet til en lille datter - spændende om Knausgård på et tidspunkt kan komme videre end til velskrevne dagbøger

  "Om sommeren" hedder den fjerde og sidste bog i Karl Ove Knausgårds serie, opkaldt efter årstiderne. Serien er skrevet som en hilsen til Knausgårds lille datter. De to første bind i serien, "Om efteråret" og "Om vinteren" er formet som breve til det ufødte barn. De to seneste, "Om foråret" og "Om sommeren" er til det lille, nye menneske - og alle vi andre, der lever på denne klode - og holder af den. I al fald det meste af tiden.

Den fjerde og sidste bog i serien, opkaldt efter årstiderne, er Karl Ove Knausgård for fuld udblæsning. Hvilket reelt betyder Knausgård i al stilfærdighed. For sådan er stilen. Afdæmpet, eftertænksom, dyb. Menneskelig orienteret. Bogen er meget præget af den essayistiske stil, Knausgård både behersker og dyrker. Han skriver om ribs, om sommer, om mariehøns og krabbefiskeri. Om det liv der venter det nye, lille mennesker. Og han skriver om drømme og håb, om længsel og angst. Og han gør det på denne særlige Knausgårdske facon, så vi alle sammen kan nikke genkendende. Han skaber billeder, vi kan se.

Men, og det er så lige der, hvor Karl Ove Knausgårds forfatterskab balancerer på kanten: Han henter først og fremmest stoffet langt inde i sig selv, dybt nede i Knausgård. Forfatterens styrke er indlysende. Først og fremmest skriver han formidabelt. For det andet ejer han en sjælden evne til at se, til at iagttage ud fra eget ståsted og til at bygge iagttagelserne ind i rammer, vi andre kan føle også omfatter os. Spørgsmålet er, om det nu også er tilfældet. Eller om Knausgård helst vil have lov at pille videre i egen navle.

Er det nok?

Knausgårds forfatter-værk er imponerende og enestående i ny, nordisk litteratur. Han debuterede i 1998 med romanen "Ude af verden", der som den første debutant-bog nogensinde blev indstillet til den norske kritikerpris. Han fulgte op med "Alt har sin pris", der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Og så kom seks-bindsværket "Min kamp", skrevet i perioden 2009-2011. Værket chokerede nordmændene, fordi de syntes, Knausgård gik for tæt på historien om familien. For de lidt mere hærdede danskere var den kritik svær at forstå. Men det er måske forklaringen på, at Knausgaard ikke fik Nordisk Råds Litteraturpris, selv om han i perioden var den mest læste forfatter i Norden. Derefter skrev han en fornem samling essays "Sjælens Amerika" - og i 2015-2017 har han så skrevet firebindsværket, kaldt op efter årstiderne. Det er såvel i sproglig som i ren fysisk forstand en imponerende produktion. Ikke mindst fordi der også undere vejs er blevet tid til at skrive et par debatbøger og andre essays - samt kronikker.

Knausgård er født i Oslo i 1968, men voksede op dels i Arndal, dels i Kristiansand. Nu bor han i Sydsverige. Han studerede kunsthistorie og siden litteraturvidenskab på universitetet i Bergen, men siden årtusindeskiftet har han været fuldtidsforfatter.

"Om sommeren" er et smukt punktum for firebinds-værket, der bød Knausgårds datter velkommen til verden. Velskrevet, som altid. Klog, som altid. Men uanset hvor spændende, det har været at følge Knausgårds store litterære og mentale rejse, er der noget vemodigt over, at rejsen er så indadvendt. At de største fjelde og dybeste dale er i forfatterens eget sind. Det gør såvel "Min kamp" som "årstiderne" til nogle fantastisk velskrevne dagbøger. Men hvor stor er en forfatter, som ikke skriver romaner, men udelukkende megalange essays? Eller sagt på en anden måde: Er Karl Ove Knausgård og hans liv så spændende, at det er nok til at fylde et stort forfatterskab?