Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mening: Hellig mad


Mening: Hellig mad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så er det påske, og for mine to piger er det kulminationen på flere timers forberedelse i form af klip af gækkebreve, der er pågået siden vinterferien. Formålet er klart og tydeligt: At få så mange påskeæg som muligt ud over dem, som falder af under familiebesøg i helligdagene. Og dem er der nogle stykker af.

Helligdage betyder ud over at have fri også masser af lækker mad. Og påsken er kun begyndelsen på én lang kulinarisk rejse mod sommerferien, hvor vi skal omkring flere poster. Der er store bededag, Kristi himmelfartsdag og til slut pinsen, inden vi begynder på sommerens grillfester på terrassen.

Når dette magasin udkommer, sidder jeg hos min onkel og tante i Fredericia og spiser tunrand, lammesteg med verdens bedste flødekartofler og broccolisalat - alt hjemmelavet - og til sidst citronfromage af den fløjlsbløde slags. Som altid vil min jævnaldrende fætter, hans mor og jeg diskutere, hvorvidt citronfromagen er blevet for skarp eller - endnu værre - for mild, mens vi altid tager anden og tredje gang. Diskussionen er en tradition, ligesom årets smag af de stegte sild til julebordet.  

Så kommer store bededag, hvor vi aftenen før som så mange andre danskere spiser det tørre brød med smør og allerhelst røget rullepølse. Og hvert år sværger jeg, at nu vil jeg prøve at bage hvederne selv ... Det er aldrig blevet til noget, men måske i år. Jeg er også begyndt at bage boller bistået af den 11-årige bageekspert, der bare gør, som de gør på Youtube.

Når det bliver varmere og pinse, trakterer min tante med grydestegt kylling serveret med små, faste, nye kartofler, brun sovs og mormorsalat eller rabarberkompot. I over 40 år har dette måltid, der varsler sommerens komme, været efterfulgt af en dukkert i Vejle Fjord fra sommerhusets bådebro, men nu er sommerhuset solgt. Det er første år, jeg ikke skal plaske rundt i iskoldt fjordvand, uanset hvor koldt det er, grundstøde uden at opdage det og komme op med blødende knæ, så tante må have førstehjælpskassen frem.

Sommerhuset kan de sælge. Bare de ikke laver om på menuen - for maden, den er hellig.