Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kalkbrydningens historie fortælles uden ord

Livsvilkårene for en kalkminearbejder kontra kalkværksbestyreren illustreres med denne model, som er lavet af scenograf Erik Peitersen. Foto: Morten Dueholm

Kalkbrydningens historie fortælles uden ord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De fleste af en række nye udstillinger er på plads i den tidligere bestyrerbolig ved Mønsted Kalkgruber. Her fortælles kalkbrydningens historie med modeller og billeder - og helt uden ord.

Mønsted: Kalkbrydningens historie fortælles helt uden ord i den tidligere bestyrerbolig ved Mønsted Kalkgruber og Mønsted Kalkværk.

Restaureringen af bestyrerboligen fra 1872 og 1873 har været en del af den store renovering af de oprindelige sidebygninger ved kalkgruberne, som med en stor bevilling fra Realdania i 2014 er gennemført og markeret med en stor indvielse i fredags. Her klippede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) snoren og omkring 700 mennesker var forbi gruberne til åbent hus i forbindelse med det fine besøg.

Bestyrerboligen var også i en årrække privat hjem for violinisten Anker Buch og hans familie, men i dag har den altså fået det oprindelige udtryk tilbage, og huset er det første, gæsterne møder efter, at de har været omkring billetsalget i det ligeledes restaurerede tidligere udhus. Og her får de gennem de tidligere stuer og værelser en hurtig indføring i kalkbrydningens historie.

Det sker med billeder og oprindelige artefakter som en original tipvogn, der har transporteret kalken fra gruberne til kalkværket, og en hestevogn som kunderne har brugt, når de hentede den brændte kalk fra værket.

Det er en sprogløs udstilling. Dels fordi der kommer besøgene af mange forskelige nationaliteter, og derfor skulle vi have mindst tre tekster på dansk, tysk og engelsk, og dels fordi folk alligevel ikke får læst de lange tekststykker. Og vi er sikre på, at folk forstår fortællingen på denne her måde.
Ann Dithmer, Mønsted Kalkgruber

Modeller og kontraster

Desuden fortæller flere modeller - lavet af scenografen Erik Peitersen - om livsvilkårene for både kalkarbejdere og bestyrer. Det er illustreret med en model, hvor man ser hjørnet af kalkværksbestyrerens kontor overfor stuen hos en kalkminearbejder og hans familie. Modellens to miljøer er adskilt af glas, og fortæller med møbler, tapet og forskellen på tøjet, hvor langt der var fra den levefod, en arbejder levede under, og den bestyreren levede under.

Også en model af kalkværksbestyrerens kontor anno 1930 med blandt det originale pengeskab skaber et billede af, hvordan bestyrerboligen har set ud dengang, der stadig blev brudt kalk på fuld i kraft i Mønsted.

Generelt er det er altså historiefortælling med billeder og modeller som virkemidler og ikke ord.

- Det er en sprogløs udstilling. Dels fordi der kommer besøgende af mange forskelige nationaliteter, og derfor skulle vi have mindst tre tekster på dansk, tysk og engelsk, og dels fordi folk alligevel ikke får læst de lange tekststykker. Og vi er sikre på, at folk forstår fortællingen på denne her måde, siger Ann Dithmer fra kalkgruberne.

Stor landskabsmodel

Hun har taget nogle af billederne til udstillingen, og fundet de nu forstørrede fotostater af oprindelige sort-hvide billeder fra kalkbrydningen i gamle dage, der får god plads på væggene både i bestyrerboligen og i billetsalgsbygningen. Her er det kalkstøvet på tøjet, trætte øjne og store barkede næver, der fortæller den ordløse historie om et hårdt arbejdsliv for den almindelige kalkminearbejder.

Billederne er ikke forsynet med navne, og det er også bevidst.

- Der er nok lokale, der ville ønske, at der var navne på billederne, men det er ikke en udstilling, der fortæller de enkeltes historie, men i stedet hele stedets historie, siger Ann Dithmer.

Der mangler endnu en stor landskabsmodel a la den, der findes i kalkværket, som forestiller hele området ved kalkgruberne. Den nye landskabsmodel skal fortælle historien om, hvordan kalken blev anvendt og vil vise kirketårne, der bliver kalket, huse der bliver muret op, og eksempelvis folk der spreder kalk på markerne. Det er også Erik Peitersen, der står for at få lavet denne model.