Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mette med »måtter« i rygsækken

???????Avisudklip bevidner, at Mette Nielsens far var Danmarks yngste fagforeningsformand som 23-årig. Han døde i et trafikuheld tidligt i Mette Nielsens barndom, og det kom til at præge hendes opvækst. Familien har knyttet tætte bånd.
Foto: Morten Pedersen

Mette med »måtter« i rygsækken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikeren Mette Nielsen finder styrke i modgangen. Og hun har haft mere modgang end de fleste.

»JA!« Svaret kom resolut, da hun blev hjulpet ind i ambulancen. Fortumlet og forslået med en knust arm efter at have været impliceret i et alvorligt færdselsuheld ved Hobro. Hun kunne nemt have været død efter at være kørt ud foran en anden bil. Spørgsmålet fra Falck-redderen, som hun svarede på, lød: »Er du ellers frisk og rask?«

Mette Nielsen, 43 år, og højt profileret socialdemokratisk formand for ældre- og sundhedsudvalget i Viborg Byråd ser sig selv som frisk og rask, men svaret på Falck-redderens spørgsmål var ikke helt rigtigt. Hun har reelt ignoreret og derfor offentligt fortiet, at hun i 16 år har haft diagnosen »sklerose«.

I ambulancen fik hun forklaret, at hun faktisk har sklerose og at hun fik medicin for det, hvorefter det gik med fuld udrykning mod Aalborg Sygehus. Chaufføren i den anden bil slap uden fysiske mén fra ulykken.

Det private

Vi har været på besøg hos Mette Nielsen i hjertebyen Klejtrup ved den nord-østlige kant af Viborg Kommune. Her bor hun i et nydeligt restaureret stuehus med tilhørende udbygninger sammen med mekaniker-manden Lars og sønnerne Mads Emil, 17 år, og Markus, 13 år. Et hjem med hjemmebag og hygge. Der skal ikke mangle noget.

Aftalen er, at vi for første gang kan skrive om Mette Nielsens private side, fordi vi søger svaret på, hvad der har skabt byrådets måske mest energiske politiker, som kan skille vandene med sin insisteren på at være sig selv og være »på«. Hun er aktiv 24-7 og er helt sin egen. Altid on-line, også i ferien. Mails bliver besvaret to gange i døgnet.

Ud over byrådsarbejdet, er hun fuldtids ansat som centerleder på et bosted i Mariagerfjord Kommune.

Mette Nielsen kunne, da det gik hårdest til med det, hun kalder presse-tsunamien under de kraftige sociale besparelser i 2011-12, få det til at se ud, som om hun nød det hårde pres. Man kunne opleve socialdirektøren flade ud i en sofa og ligne en udbokset sværvægter efter et hårdt møde, mens hun stod med et sikkert, fast blik ved siden af ham.

Mette Nielsen bryder grænser og har oplevet at blive »omtalt« i det kommunale MED-system og i personalebladet på grund af udtalelse om, at bruge ressourcerne i forvaltningen anderledes. Hun går til grænsen mellem det at være politikeren, som beslutter politikker, og sagsbehandleren der følger folks personlige sager til dørs.

»Måtter«

Men hvorfor mon ingen i offentligheden før nu har fået noget at vide om sygdommen sklerose?

Svaret skal nok findes i opvæksten hos Mette Nielsens mor, som hun med sin himmerlandske dialekt konsekvent kalder »måtter«. Måske har hun tilmed en energisk arvemasse fra faren, der blev fagforeningsformand i »Brænderiarbejdernes fagforening« som 23-årig og var landets yngste af sin slags.

»Det med»vil selv«og»kan selv«har jeg helt sikkert fra min mor, som bare har været så sej. Når jeg støder på modstand, så har jeg lært at vende det til noget positivt, for jeg ser bare på, hvordan min mor har gjort,« siger Mette Nielsen.

Ordsproget om, at modstand gør stærk passer vist fint på familien. Faren døde i et trafikuheld, da Mette Nielsen var to år. Lillebroren døde af tarmslyng, da han var otte uger gammel, og Mette Nielsen skulle begynde i 5. klasse. Hendes mor var blevet gift igen, da Mette Nielsen var ni år, og ægteskabet gav Mette Nielsen to søskende, som i øvrigt begge er ramt af kroniske sygdomme.

Tro det eller ej, listen af sygdomme og ulykker i familien er endnu længere!

»Mor brækkede hoften, blev fejlopereret og kunne ikke gå, da min lillebror var et og min søster var to år gammel. Jeg var 15, og vi søskende fandt sammen i et helt fantastisk sammenhold og klarede »ærterne«. Vi fandt virkelig ud af, hvad man kan uden »systemet«. Det har givet et fantastisk sammenhold, som stadig holder.

Ukueligheden hos »måtter«, fortsætter ind i alderdommen, hvor hun er kræftramt og gennemgår behandling med kemo og stråler, men hun både cykler og er aktiv deltager i livet.

»Da hun fik kræft-diagnosen, blev jeg meget ked af det. Men hun er jo fuldstændig sej. Og hvad kan jeg så andet end at få hold på mig selv og gøre alt for at støtte hende,« konstaterer Mette Nielsen.

Idrætten

Idrætten kom til at betyde rigtig meget for Mette Nielsen - både fodbold og håndbold. Hun knoklede i mange år på, så det gik hårdt ud over knoglerne. To benbrud og seks operationer senere er boldsporten droppet. Men nu har hun en ambition om at løbe 24-timers løbet i Viborg i næste weekend.

Og sådan bliver det, hvis ellers den opererede hofte vil!

Mette Nielsen forsikrer, at hun føler sig »fuldstændig rask«. Sklerosen har tidligere voldt problemer med »attacks«, hvor hun én gang næsten ikke kunne gå, men ny medicin, som hun får én gang om måneden, holder sygdommen i ave.

Da Mette Nielsen havde fået diagnosen sklerose, tog hun ud og spillede en fodboldkamp og scorede to mål. Hun besluttede i første omgang, at hun ville have som mål at kunne gå, når sønnerne Mads og Markus skulle konfirmeres. Hun er uddannet som pædagog, men valgte så at læse til cand.pæd.soc på Århus Universitet under sin revalidering.

»Jeg sætter mig hele tiden mål. Store som små, og jeg går ikke på kompromis med dem. Og så tvinger jeg mig selv til at tænke positivt.«

Det, som generer mest i dag, er armen, som aldrig har helet helt efter trafikulykken. Tre operationer senere, hvor den ene er en knogletransplantation, er knoglerne nu begyndt at hele, men funktionen er ikke optimal. Så der er indkøbt en bil med automatgear.

Klejtrup

Det var boldklubben og udviklingen af Klejtrup, som Mette Nielsen i første omgang kastede sig over. Hun og andre aktive borgere fik på trods skabt en udviklet landsby, som på et tidspunkt blev »årets landsby« i Danmark.

Det blev springbrættet til politik. Ved kommunesammenlægningen udtalte forskerne, at det var umuligt for nye politikere at blive valgt ind i de nye, store kommuners byråd. Mette Nielsen sprængte listen og har nu været medlem af byrådet i 10 år.

Med inspiration fra arbejdet i Klejtrup blev hun formand for demokratiudvalget, og senere kom formandsposter i de sociale udvalg. Hun har mange møder, blandt andet i børne og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, og der er ikke længere tid til aktiv deltagelse i lokalsamfundets foreningsliv. Dog deltager hun i arbejdet med borgerplaner for Klejtrup.

»I det øjeblik, jeg ikke længere har politiske ambitioner, så forlader jeg politik!« konstaterer hun på spørgsmålet om, hvad fremtiden byder på. Med andre ord, så holder hun en dør åben for nye politiske udfordringer.

»Som barn insisterede jeg på, at jeg ville være socialminister,« spøger hun med et skævt smil, så man fornemmer, at tanken ikke ligger hende fjern.

Hvis nogen skulle have noget imod den ambition, må de hellere holde mund med det. Mette Nielsen fastholder, at hun gennem hele livet har haft en indre kraft, der siger, at hvis nogen sagde, at hun ikke»måtte«eller»kunne«noget, så var det vigtigt at trodse dem.

Politik

»Det skræmmer mig aldrig, når der er politisk gang i den. Målet er ikke at være enig, men at få en diskussion om det,« siger Mette Nielsen, som dog mener, at hun har udviklet en større evne til at gå på kompromis i forhold til sine første år i politik.

»Det er stadig vigtigt for mig at være tilgængelig for de borgere, som ikke har noget selvværd. Der er masser af mennesker med rigelige ressourcer, for eksempel borgere, der er modstandere af vindmøller og etagebyggeri. Jeg har fokuseret på at være til stede for dem, som mangler ressourcer. Systemet skal være til for borgerne og ikke omvendt!«

Mette Nielsens 10 år i lokalpolitik har været præget af konstante sociale besparelser. Hun forklarer sin aktive deltagelse med, at det var nødvendigt for, at kommunen ikke skulle blive sat under administration af staten.

»Men der er en kant. Lige nu står vi og mangler penge til driften af et helt nyt plejecenter. Regering og folketing må snart forstå, at skal vi skære mere, så er der kun velfærden at skære på!«

Så pas hellere på, derovre på Christiansborg!