Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Offergave fra bronzealderen dukkede op af mulden

Denne sjældne bronzeøkse blev fundet ved hjælp af en detektor af Troels Thomsen nord for Mønsted, og den har formentlig været en offergave. Foto: Mikkel Kjeldsen

Offergave fra bronzealderen dukkede op af mulden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arkæologi

En bronzeøkse fra den ældre bronzealder er blevet månedens detektorfund hos Viborg Museum, der får flere og flere fund fra private, der har været ude med detektorerne.

Mønsted: Et fund af de meget sjældne. Sådan kategoriserer arkæolog Mikkel Kjeldsen fra Viborg Museum fundet af en bronzeøkse nord for Mønsted-.

Her har Troels Thomsen været ude med metaldetektoren og fundet bronzeøksen i et vådområde nord for Mønsted, og fundet er udpeget som månedens detektorfund for januar hos museet, lige som øksen er sendt videre til Nationalmuseet som danefæ.

Øksen er en såkaldt pålstav fra den ældre bronzealder, som strækker sig fra 1800 til 1100 år før kristi fødsel. Betegnelsen pålstav stammer fra de islandske sagaer og betyder retteligt våbenøkse. Men om denne økse har været ment som et redskab eller et våben eller begge dele er uvist. Mikkel Kjeldsen anser det dog for usandsynligt, at den nogensinde er blevet brugt.

- Der kan stadig ses støbegrater på siderne, hvor de to støbeforme har mødt hinanden, og den er ikke renset af efter støbningen, så den har ikke været brugt som hverken redskab eller våben, siger Mikkel Kjeldsen.

 

En offergave

Han mener i stedet, at bronzeøksen er en offergave, og at den er fremstillet med det ene formål at være en gave til guderne.

- Den er fundet i et vådområde, og der er ingen kendte gravhøje eller lignende i nærheden, så det er en offergave, som er givet for at få bedre høst eller jagt, som jo har været yderst vigtigt for menneskerne dengang. Vi ved ikke helt, hvad de har troet på dengang, men man ser ofte soltegn og heste i symboler fra den tid, så der har været en form for soldyrkelse, siger Mikkel Kjeldsen, der også oplyser, at området nord for Mønsted ikke er et område, hvor museet  tidligere har gennemført udgravninger, da der ikke har været udstykninger af nye grunde, hvilket vil betyde, at museet tjekker for fund fra fortiden. inden gravemaskinerne går i gang.

Flere detektorfund

Bronzeøksen blev som nævnt fundet ved hjælp af en detektor, og museet får støt flere og flere fund indleveret af private, der er udstyret med en detektor.

- I 2016 har vi fået omkring 1000 forskellige fund ind, som er fundet af folk med detektorer, og det er 100 mere end året før. Vi begyndte at registrere detektorfundene i 2008, og her kom der 16, så det er en stor stigning, og generelt er der flere og flere, der leder med detektorer i kommunen, siger Mikkel Kjeldsen.

Fundene og finderne registreres, hvis fundene, som det er tilfældet med bronzeøksen, vurderes til at være danefæ, da Nationalmuseet skal bruge kontaktoplysninger, hvis der gives en danefæ-dusør. I 2008 registrerede museet derfor fem-seks forskellige navne bag fundene, men sidste år var tallet 95, hvilket altså også afspejler, at der er generelt er en stigende interesse for at gå på opdagelse efter fortiden ude i naturen med detektorer.

Og så er de fund, der ikke sendes videre til Nationalmuseet ikke talt med, påpeger Mikkel Kjeldsen, der regner med, at der kommer en danefæ-dusør for fundet af den sjældne bronzeøkse. Hvor stor er op til Nationalmuseet at vurdere, siger han.