Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Storvildtjæger: Ulven har en plads i vores natur

Søren Ervig mener, at ulven skal have en plads i den danske natur. Foto: Jesper Krogshave

Storvildtjæger: Ulven har en plads i vores natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foredragsholder og tidligere naturguide, Søren Ervig, mener, at ulven fortjener en plads i Danmark. Han mener, at frygten for rovdyret er unødvendig.

Løvel: Med 28 år som vildmarksguide i de canadiske Rocky Mountains har Søren Ervig utallige gange været tæt på ulven. Med ulvens genetablering i den danske natur er debatten om, hvordan vi som land håndterer rovdyret, startet. En rundspørge foretaget for Naturstyrelsen viser, at 12 procent af danskerne er bange for ulven. Det er en frygt, som Søren Ervig mener er uberettiget og synd for danskerne. Og for ulven.

- At være bange for ulven vil føre nogle ting med sig, som hverken er godt for ulven eller os selv. Ulven lider under et fjendebillede, hvor vi langt tilbage så ulven som en konkurrent og en fare, siger Søren Ervig.

Spørgsmålet er nu, hvorvidt danskerne er klar til at give ulven en plads i den danske natur, mener Søren Ervig. En plads, som han mener, at ulven fortjener.

- Det ville være smukt, hvis vi har råd og plads til ulven, ligesom vi har med for eksempel havørnen og kongeørnen, som heller ikke er dyr, vi vinder på, mener Søren Ervig.

Ulve og mennesker
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man finde rigtig meget information omkring ulven. Blandt andet en undersøgelse om angreb på mennesker i perioden 1950-2000.Undersøgelsen viser, at i alt 17 mennesker blev slået ihjel af ulve i Europa, Rusland og Nordamerika.

Heraf udgjorde dødsfald som følge af rabiessmittede ulve fire af tilfældende i Europa og fire i Rusland.

I samme periode var antallet af ikke dødelige angreb 58 i Europa.

 

Naturstyrelsen har foretaget en undersøgelse om danskernes holdning til ulven. Undersøgelsen inkluderer svar fra 501 personer fra hele landet, samt 802 personer fra forskellige dele af Jylland

12 procent af de adspurgte i hele landet var bange for ulven.

I Vestjylland lå samme tal på 18 procent.

Kun to procent på landsplan var "meget bange" for ulven.

Samtidig mente 90 procent af hele rundspørgen, at der levede ulve i Danmark.

Ikke en fare

Søren Ervig kan egentlig godt forstå, at nogle danskere kan blive forskrækket over, at ulven er i den danske natur. Men man behøver ikke frygte et ulveangreb, hvis man til daglig færdes i den danske natur.

- Jeg har selv været få meter fra en ulv, uden at føle frygt overhovedet. Selvom jeg ved, at ulven potentielt kan dræbe mig, siger Søren Ervig.

Det handler om at have et realistisk billede af ulven. Selvom ulven potentielt udgør en fare, mener Søren Ervig, at ulven som udgangspunkt altid vil flygte fremfor at angribe. Han peger på, at man omkring Oslo og Rom, ikke har registreret ulveangreb i mange år, selvom ulve og mennesker lever tæt på hinanden. Derfor er frygten for ulve ifølge Søren Ervig irrationel, og han sammenligner det med at være bange for trafikken.

- Ulven vil af natur være bange for mennesker og derfor altid flygte, mener Søren Ervig.

- Skulle en ulv begynde at komme nær mennesker, er det selvfølgelig noget, der skal tages hånd om. Men det bør være af kvalificerede personer, og ikke en almindelig jæger, vurderer Søren Ervig, som i øvrigt kalder sig selv for ulverealist og ikke ulveelsker.

Interesser på spil

Søren Ervig mener, at noget af modstanden mod ulven kommer fra folk, der føler, at ulven kan true dem økonomisk. Det er danske jægere, der er bange for, at ulven tager for meget hjortevildt, og nogle jægere stiller sig derfor imod ulvens indtog. Der bør dog være plads til at dele med ulven, og man kan ifølge Søren Ervig kigge på, at den danske hjortevildtbestand aldrig har været større.

- Det store spørgsmål er, hvor meget hjortevildt er nok, før jægeren vil dele. Men det gør jægeren jo allerede med trafikken og landbruget, hvor meget vildt bliver slået ihjel hvert år, siger Søren Ervig.

I forhold til landbruget, hvor ulven kan finde på at tage får, er der oprettet en godtgørelsespulje. Denne mener Søren Ervig skal være mere effektiv end den nuværende.

- Den nuværende form er for ineffektiv. Ved at gøre det effektivt, vil det kunne lægge en dæmper på ulvehadet, mener Søren Ervig.

Søren Ervig har som sagt været vildmarksguide i næsten 30 år. Derudover er han tidligere storvildtjæger og nuværende foredragsholder om naturen.