Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jesper tabte 250.000 kroner - men mistede ikke det vigtigste

Jesper Olesen i det hjørne af Superkiosken i Aalestrup, hvor triumfer og skuffelser blev skabt - især i de unge dage, før internettets mange bettingselskaber tog over og pengebeløbende blev større. Foto: Morten Dueholm

Jesper tabte 250.000 kroner - men mistede ikke det vigtigste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra barnsben har Jesper Olesen hygget sig med at spille penge på sportskampe. Men hygge blev fortrængt af ludomani, der ud over masser af penge også var ved at koste venner og familie.

Aalestrup: Badet i lyset fra tekst-tv stiller Jesper Olesen sig i hjørnet af Superkiosken i Aalestrup.

På skærmene foran ham lyser fodboldklubbernes navne op efterfulgt af en stribe tal. Odds, der fortæller, hvor mange gange man kan få sine penge igen. Hvis man altså rammer rigtigt.

At ramme rigtigt - og forkert - det har Jesper Olesen prøvet tusindvis af gange. For nok er Jesper Olesen kun 27 år gammel, men spil og gambling har stort set altid været en del af hans liv.

Jesper Olesen stod også her i den lokale kiosk, da han for 22 år siden spillede på sine første kampe. Tilbage i 90'erne. Dengang, da Rednex storhittede med "Cotton Eye Joe", Me & My sang "Dub-I-Dub" og Take That smeltede pigehjerter med "Back For Good". Dengang, da Jesper Olesen var fem år. Dengang, da det var hyggeligt at spille.

Han kom ned i Superkiosken med sin morfar og fik en 10'er at spille for. Jesper Olesen var så ung, at han ikke havde lært at læse alle navnene på odds-kuponen, men han fik sat pengene, og spændingen steg. Og det var en fantastisk følelse, når kampene gik hjem.

- Det fangede mig i en rigtig tidlig alder, og selvom jeg kun spillede for en 10'er eller en 20'er, blev det ekstra spændende at se kampene. Det gav mig et adrenalin-kick. Det var spændingen. Og den del voksede bare, når beløbene steg til 500 eller 1000 kroner, fortæller Jesper Olesen og fortsætter:

- Jeg er fra en sportsfamilie både på min mors og fars side. Og jeg er måske den største sportsnørd af os alle. Det kom ind med modermælken. Spil var bare en del af det. Når jeg besøgte min morfar, spillede vi kort og talte om odds. Det var der, det startede.

Han har det fint med igen at stå i hjørnet blandt odds-kuponer og blinkende tv-skærme. Trangen til at spille er stort set væk, men han ved også, at det kræver standhaftighed ikke at falde i igen.

- Nogle mennesker kan måske holde det til at spille små beløb, men ikke mig. Hvis jeg spiller bare lidt, vil jeg helt sikkert blive mere og mere ivrig og til sidst begynde at sætte store beløb med stor risiko. Derfor har jeg valgt at sige, at jeg aldrig skal spille på en kamp igen, konstaterer Jesper Olesen, mens han holder en oddset-kupon i hånden.

Morten Dueholm

Fakta
Defination af ludomani
  • Ludomani er afhængighed af pengespil.
  • En ludoman kan ikke begrænse sit spil, selvom han/hun ofte godt kan se, at spilleadfærden ikke er hensigtsmæssig.
  • WHO definerer ludomani som en spillemæssig forstyrrelse, der dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser.

Udvikling af ludomani
Ludomani udvikler sig ofte over flere år fra kontrolleret spil til risikospil over problemspil til ludomani. Men for nogen kan det gå meget hurtigere.
  • Risikospilleren er en person, som bliver mere og mere optaget af spil og bruger flere og flere penge på spillet. Risikospilleren er optaget af muligheden for gevinst. Personens spil er overvejet og planlagt, vedkommende har prøvet at vinde, men spillet griber ikke voldsomt ind i privat- og studie/arbejdsliv.
  • Problemspilleren bruger stadigt flere penge og mere tid på spil. Personen læser bøger om spil, udregner gevinstchancer, analyserer og vurderer. Spil lægger beslag på meget energi, fysisk som psykisk. Omgivelserne mærker ofte ændringer i opførslen, men de kan have svært ved at koble det til ludomani. Problemspilleren formår derfor stadig i et vist omfang at skjule sit problem. Pengeforbruget øges, men økonomien er ikke løbet løbsk.
  • Den ludomane er afhængig af pengespil. Spillet er det centrale, venner, uddannelse/arbejde og fritidsinteresser nedprioriteres. Gælden er voksende, og der er risiko for, at vedkommende isolerer sig.

Årsager til ludomani
  • Der findes ikke nogen enkle forklaringer på, hvorfor nogen mennesker udvikler ludomani. Vi ved, at en række forskellige faktorer kan spille ind:
  • Arvelige forhold – fx familiære og genetiske forhold.
  • Sociale faktorer – fx vennernes indflydelse.
  • Individuelle faktorer – fx personlighed, biokemi og psykiske tilstande.
  • Ydre påvirkninger - fx reklamer og kultur.

Konsekvenser af ludomani
Ludomani kan have mange alvorlige konsekvenser både for spilleren og de pårørende. For hver ludoman er der 8-10 mennesker, hvis liv bliver påvirket af det. Den ludomane bruger rigtig meget tid og tankekraft på at spille og planlægge sit spil. Det går hårdt ud over andre vigtige aspekter af livet som uddannelse, job og fritidsinteresser. Den ludomane kan fx finde på at bruge natten foran computeren i stedet for at sove. Spilleproblemerne går også ofte ud over forholdet til venner, kærester og andre pårørende. Ludomani kan også få økonomiske konsekvenser, som kan føre til gæld og økonomisk kriminalitet.

Typiske kendetegn ved ludomani
Ludomani kaldes det skjulte misbrug. Det gør det, fordi de fleste tegn på misbruget let kan forveksles med andre problemer. Det gør det også, fordi mennesker reagerer forskelligt på ludomani. Nogle reagerer ved at blive modløse, indadvendte og trætte, andre bliver rastløse, impulsive og aggressive. Derfor findes der ikke en entydig tjekliste, men en række kendetegn.
  • Fysiske kendetegn - Hjertebanken, stress, hovedpine, indre uro, svedeture, mave- og muskelsmerter, nedsat immunforsvar.
  • Psykiske kendetegn - Søvnproblemer, koncentrationsbesvær, rastløshed, humørsvingninger, angst, depression, selvmordstanker.
  • Adfærdsmæssige kendetegn - aftalebrud, forklaringsproblemer, social isolation, kritisk og irritabel, manglende overblik, ubeslutsom og uengageret, mentalt fraværende, impulsiv.
  • Spilleafhængige er stærkt optaget af spil, praler af gevinsterne uden at nævne tabene, kan finde på at lyve om deres deltagelse i spil mv.


(kilde: ludomani.dk)

Farlige penge

Vi forlader Superkiosken og rykker et par hundrede meter videre ned gennem Aalestrups gader - hen til barndomshjemmet, hvor Jesper Olesen voksede op.

Her, ved spisebordet, skænkes kaffen op. Ved dette bord, hvor Jesper Olesen har haft flere skænderier om lån af penge med sine forældre. Og ved dette bord, hvor Jesper Olesen sad, da han traf, hvad han selv kalder "den bedste beslutning i mit liv".

Den beslutning vender vi tilbage til.

For optakten til vendepunktet i Jesper Olesens liv tog 20 år, hvor spil for hyggens skyld blev afløst af ludomaniens ødelæggende håndgreb.

Ungdomsarbejde på Grundfos og en sidegesjæft som livredder øgede indtægten markant - og eskalerede de beløb, som Jesper Olesen brugte på at spille for.

- Det tog overhånd, da jeg blev 18 år og begyndte at tjene penge. Samtidig havde jeg ikke rigtig nogle udgifter. Vi var også en gruppe kammerater, der spillede poker. Først var det 100 kroner, så var det 200, og det steg bare lige så stille og roligt, som tiden gik, og vi blev ældre.

Poker fangede dog aldrig rigtig Jesper Olesen, som i stedet brugte flere og flere penge på at oddse - og han spillede oftere og oftere.

- Engang var der kampe fredag, lørdag, søndag. Man skulle vente på, at kampene kom. Nu er der kampe hele tiden, og der er alle muligheder for at spille på mobiltelefonen. Min bedste ven var i en lang periode mobilen, for den gjorde det så nemt at spille.

Morten Dueholm

Dyr fornægtelse

Mens beløbenes størrelse kunne give Jesper Olesen større spænding og igen fremelske adrenalin-kicket, så skubbede gamblingen Jesper Olesens venner i baggrunden.

- Som beløbene steg, begyndte jeg også at give afkast på mine venner og for den sags skyld også familiemedlemmer i et stykke tid. Det fyldte utroligt meget i mig. 10 procent af mit liv var arbejde. 10 procent var familie og venner. 80 procent var spil, siger Jesper Olesen.

Spillet havde tidligere været noget, han kunne tale med sine venner og familie om. Om hvilke kampe, der havde gode odds. Hvordan man var heldig eller uheldig med udfaldet af en kamp. Eller hvor mange penge, man havde vundet.

Men den del stoppede. Spil kom i stedet til at handle om at tjene penge.

- Jeg stoppede med at se det som noget hyggeligt, og begyndte at tænke det som en forretning. Som en mulighed for at tjene ekstra penge.

Tjente du så penge?

- Nej for pokker. Det forbandede er, at hvis jeg tabte 500 kroner, så skal de penge hurtigst muligt vindes igen. Og vandt jeg 1000 kroner, så spillede jeg ikke kun for de 500 kroner, jeg har vundet. Så var det alle 1000 kroner, der blev sat på spil igen. Det går måske godt i en uge, hvor det bare lykkes, men så kommer der tre uger, hvor intet går, som man håber, fortæller Jesper Olesen med en lettere nedslået stemme.

En kæmpe idiot

For at få finansieret sine tab og nye spil var Jesper Olesen tvunget til at låne penge af både familie og venner.

- Jeg har ikke altid været i kridthuset herhjemme. Og det har jeg slet heller ikke blandt mine venner. Nogle af vennerne har også taget mig til side for et alvorsord en gang imellem. For det eneste, jeg talte om, var penge og spil. Og jeg kan sagtens forstå dem, når jeg tænker tilbage på det.

Hvordan reagerede du, når dine venner sagde noget til dig om spilleriet?

- Jeg tænkte, at de var nogle dumme røvhuller, fordi de ikke lånte mig penge. Men hvis de lånte mig penge, så betalte jeg dem jo heller ikke altid tilbage til den tid, jeg havde lovet. Det var løgn og latin fra min side. Nu her bagefter kan jeg jo godt se, at jeg var en kæmpe idiot, siger Jesper Olesen og holder en kort talepause.

- Hvordan fanden kunne jeg være så dum? Alle mine guldklumper: min familie, mine venner, min sport. Det var ved at koste mig det hele. På grund af, at jeg ikke kunne styre min spillelyst. Men man lever i det, og man ser det ikke selv.

Morten Dueholm

Mistede ikke det vigtigste

Jesper Olesen har ikke selv det fulde overblik over, hvor mange penge hans spillemisbrug har kostet ham. Men han vurderer beløbet til at være op imod 250.000 kroner.

- Og det beløb havde været endnu højere, hvis jeg havde tjent flere penge, konstaterer han.

Men for Jesper Olesen er pengene ikke det vigtigste. Den eneste gang, vi taler om det samlede beløb, er, da han bliver spurgt ind til det. I dag fylder de mistede pengene naturligvis en del, men for Jesper Olesen er det væsentligere, hvad jagten på pengene var ved at koste ham.

- Ludomani er en sygdom, som kræver behandling. Jeg har flere gange givet personer, jeg holder af et møgfald. Ikke i ond mening, men simpelthen fordi, de ikke ville låne mig flere penge. Man er fanget i det. Jeg sagde nej til at gå i byen med mine kammerater fredag og lørdag aften, fordi jeg havde mere lyst til at sidde derhjemme og spille. Men jeg kunne ikke se, at det var helt galt fat, siger Jesper Olesen og fortsætter:

- Det er skræmmende at tænke tilbage på, men samtidig er jeg lykkelig over, at vennerne og familien stadig er her. Jeg er trods alt kun 27. Jeg gik i behandling som 25-årig, og jeg tog det i opløbet, for det kunne være gået meget værre, end det gik for mig.

Vendepunktet

I mange år kunne - eller ville - Jesper Olesen ikke erkende, at han havde et problem.

Vennerne havde forsøgt at tale med ham, men det var som om, at ingen rigtig kunne trænge helt igennem det skjold af undskyldninger, som Jesper Olesen diskede op med, når nogen spurgte ham.

- Mine venner kunne godt gå i clinch med mig, men det var som om, at de bakkede. De turde ikke tage det sidste spring. Jo, vi er gode venner, men hvad gør man, når man skal træde ind over den grænse, jeg havde sat. Jeg blev jo sur, og de tænkte måske også, at det kunne koste et venskab, hvis de forsøgte. Lige siden dengang har jeg fortrudt, at jeg ikke med det samme greb chancen og var åben om det, i stedet for at lukke mig inde, fortæller Jesper Olesen.

Men en dag hobede gamblingens omkostninger sig op for Jesper Olesen.

- Jeg havde haft et kæmpestort skænderi med mine forældre, hvor jeg sagde, at der var styr på det. Men det hele var jo væk. Jeg sad den aften, hvor jeg ikke turde ringe til dem, mine forældre, for at fortælle dem, at jeg faktisk var i problemer. Jeg ringede i stedet til en god ven af familien, Lars Vetter, og fortalte ham, at jeg havde gjort noget dumt og havde brug for hjælp, siger Jesper Olesen og uddyber:

- Jeg havde det ad helvede til. Jeg var 25 år. Jeg vil også gerne have familie, et hus, et liv. Så jeg tænkte, at nu blev jeg altså nødt til at gøre noget ved det her. Og det skulle være nu.

Lars Vetter - som er holdleder hos Viborg FF og tidligere har trænet Aalestrups bedste håndboldhold sammen med Jesper Olesen - greb hurtigt den bold, som Jesper Olesen havde spillet til ham. Sammen med vennen Lars Skals, der også tidligere har været ludoman, troppede Lars Vetter op foran Jesper Olesens dør.

- Det var en fredag, og jeg skulle til at se landskamp. Så bankede det på min dør. Og jeg tænkte, hvem fanden det nu var på det her tidspunkt. Så stod der to gange Lars uden for min dør. De kom med ind, og vi fik os en fornuftig snak.

Derefter tog Lars Vetter og Lars Skals med Jesper Olesen hjem til forældrene i Aalestrup, for det var vigtigt, at forældrene også havde en forståelse for, hvad der skete - og hvordan de kunne hjælpe.

- Lars Skals er selv tidligere ludoman, og han kunne fortælle mine forældre om, hvordan det fungerer på første etage for sådan nogle som os. For min far havde den holdning, at jeg da bare kunne stoppe med at spille, hvis jeg ville. Det kunne jeg også - i to-tre dage. Så ville jeg falde i igen. For jeg ville savne det kick, det giver mig, fortæller Jesper Olesen.

Morten Dueholm

Behandlet blandt alkoholikere

Rundt om bordet var der enighed om, at Jesper Olesen skulle i behandling. Og det tog ikke lang tid, før han var indskrevet ved Behandlingscenter Tjele lidt uden for Vammen.

- Jeg trak stikket i tre uger. Det var ikke som en ferie, men det var tre uger, hvor jeg ikke havde fokus på andet end mit problem. Der er utrolig meget tænketid over det skidt og lort, man har lavet over for både ens venner og familie, men også over for en selv, fortæller Jesper Olesen.

Ud over tænketid bød opholdet på Behandlingscenter Tjele på kurser i selvindsigt og masser af samtaler med en underviser og en gruppe, der var i samme båd som Jesper Olesen selv. Men det var ikke ludomaner, der var i overtal på behandlingshjemmet.

- Der var mange alkoholikere. Deres problem var selvfølgelig flasken, men det var lidt i samme boldgade. Det var i hvert fald mange af de samme symptomer, siger Jesper Olesen, der i dag er lykkelig over, at han traf valget om at lade sig indskrive.

- Jeg har så stor respekt for det arbejde, de laver derude. Det var tre hårde uger, men det var det hele værd. Det var som at være et lille barn, der begynder i skolen. Den første dag tænker man: "hvad fanden skal jeg her". Men det er det bedste, jeg nogensinde har gjort, siger Jesper Olesen, der var klar over, at bearbejdningen ikke stoppede efter tre ugers behandling.

- Man er ikke helbredt, når man forlader stedet. Så er det ens eget ansvar. Det er ikke længere så slemt, men jeg skal stadig sørge for at fylde mine aftener og weekender ud med noget andet. Jeg har træning tirsdag og torsdag, mens jeg går på aftenskole om onsdagen. Fredag, så er det hygge med pool med vennerne. Og sådan går dagene. Der kan selvfølgelig være dage, hvor jeg ikke har noget at lave, og så forsøger jeg at fylde tiden ud.

Vil hjælpe andre

I dag er det halvandet år siden, Jesper Olesen traf valget om at få hjælp til sin spilletrang. Han har valgt at stå åbent frem i håbet om, at han kan hjælpe andre.

- Jeg har lyst til at fortælle min historie, fordi jeg tror, at der er rigtig mange derude, der lider på samme måde, som jeg gjorde. Dem vil jeg ekstremt gerne hjælpe, siger Jesper Olesen og fortsætter:

- Jeg er faktisk begyndt at skrive - sådan lidt foredragsagtigt - om det. Jeg håber, at der er nogle, som har lyst til at høre mig fortælle om det, så jeg måske kan hjælpe nogen, før de kommer så langt ud, som jeg var. Det er et tabu, men jeg håber, at jeg kan hjælpe andre.

Jesper Olesen har aldrig fortrudt, at han erkendte sit problem - hverken over for sig selv eller omverdenen.

- Der var positive tilbagemeldinger fra alle, jeg fortalte det til. Både blandt vennerne, til fodbold og til håndbold. Alle har sagt til mig, at det var fedt, at jeg gjorde det. Jeg kan også mærke, at jeg er blevet en anden dreng i min vennekreds. Det påvirkede mig blandt mine kammerater. Det påvirkede mig på arbejde. Og det påvirkede mig, når jeg dyrkede sport. Det kan jeg også se her bagefter. Det er kun godt, at man gør noget ved det.

På samme måde har Jesper Olesen oplevet en overvældende respons på Facebook, når han har markeret milepælene for starten på sit nye liv.

Jesper Olesen fik eksempelvis næsten 500 likes og flere end 100 kommentarer, da han et år efter sit spilstop skrev om det på Facebook.

- De dage, det er svært, så kan jeg gå ind og se, at folk synes, det er godt gået. Og ja, det er sgu godt gået. Det holder mig oppe, at folk støtter op om det. Min familie og jeg har det helt anderledes nu. Det har været en kæmpe lettelse. Jeg er en helt ny Jesper, siger den 27-årige nu tidligere ludoman.