Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Børne-millioner skal arbejde

25 millioner kroner skal ud at arbejde i dagtilbud og på skoler.

Børne-millioner skal arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

25 millioner kroner sættes i spil. Pengene skal styrke børne- og skoleområdet.

Viborg: Et rødt og blåt forlig sikrede i vinter 25 millioner kroner mere til børne- og skoleområdet i Viborg Kommune. Nu skal pengene ud i systemet, og politikerne i børne- og ungdomsudvalget skal i næste uge tage stilling til, hvilke områder der skal satses på.

Forliget, der blev indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, SF og Dansk Folkeparti - og senere tilsluttet af De Konservative - havde som underoverskrift "Uddannelse for alle og udfordringer for flere". Den var udtryk for et af flere problemer i Viborg Kommune. Primært at for mange unge i kommunen sander til i kontanthjælpssystemet og aldrig får en uddannelse. Politikerne er af den opfattelse, at dette blandt andet skyldes, at for mange børn går i specialskole eller modtager specialundervisning i særlige afdelinger.

Der skal flyttes børn fra disse specialrækker til de almindelig skoleklasser, mener politikerne.

De bad før sommerferien embedsmændene komme med en række forslag til, hvorledes de 25 millioner kroner skal anvendes, så man opnår den bedste effekt af dem i forhold til de ambitioner, man har.

30 sider med forslag og anbefalingerne havnede så forleden i mailboksen hos de syv medlemmer af børne- og ungdomsudvalget. Embedsmændene nøjedes nu ikke med at forslå initiativer, der vil koste 25 millioner kroner. Forslagene er så mange, at de - hvis de alle skulle søsættes - vil koste hele 39 millioner kroner.

Med andre ord: politikerne skal prioritere.

Tre områder koster mest i følge forslagene fra forvaltningen: det er indskolingen. Pris: otte millioner kroner. Det er udskolingen. Pris: 11,6 millioner kroner, og det er specialområdet. Pris: 9,2 millioner kroner.

Forvaltningen foreslår, at der på alle skoler skal være tilstrækkeligt med ressourcer til to-lærerordninger i indskolingen, samarbejdet mellem pædagoger og lærere skal være bedre og sammenkædningen mellem TOPI (tidlig opsporing og indsats) og skolerne skal styrkes.

Når eleverne når en vis alder, kommer de i udskoling, og her er der også plads til forbedringer, mener forvaltningen. Der skal udvikles et kompetenceudviklingstilbud til lærerne, der skal oprettes en praktikpladskoordinerende funktion og endelig skal der stables en mentorordning op på alle skoler med overbygning, således at overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse bliver bedre.

Skal flere børn flyttes fra specialområdet til almenskolerne, skal lærernes kompetencer have et løft. Det vil koste fem millioner kroner om året i en femårig periode, vurderer forvaltningen. Der skal også bruges penge på en mere fleksibel to-lærerordning og endelig foreslår embedsmændene, at der på ungdomsskolen oprettes en "10. klasse - erhverv", hvis målgruppe skal være alle 10. klasseelever, der har behov for specialpædagogisk bistand.

Hvis tingene skal virke - også på den såkaldte lange bane - kræver de en langsigtet plan - herunder en langsigtet investeringsplan - der skal strække sig over mindst fem år, vurderer embedsmændene.