Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


»Jeg troede, jeg skulle dø!«

Hanne Koplev har haft Parkinson siden 1998. Hun får det dag for dag bedre og forventer at blive 100 år. Foto: Troels Frøkjær

»Jeg troede, jeg skulle dø!«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Parkinson. 59-årige Hanne Koplev er noget så sjældent som en Parkinson-patient i bedring. Det burde strengt taget ikke kunne lade sig gøre.

Dyrlæge Hanne Koplev i Rødding har haft Parkinson siden 1998. Sygdommen kan normalt ikke kureres og bliver kun værre med tiden.

Sådan er det ikke for Hanne Koplev. Hun valgte i 2001 at stoppe med sin medicin, hvilket hendes læge ikke ville tage ansvaret for og derfor bad hende gå.

Hanne Koplev havde i en periode på tre uger uden medicin oplevet, at fordelene ved medicinen var færre end ulemperne. Hun begyndte selv målrettet at sætte sig grundigt ind i sin sygdom og fik blandt andet kontakt med den amerikanske læge Bruce Kyle, som har klinik i Aarhus. Her blev hun testet, og lægen fandt ud af, at Hanne var forgiftet med kobber og kviksølv. Herefter gennemgik hun en årelang afgiftning med medicin, og hun fik det langsomt bedre. Meget langsomt.

Millimeter for millimeter

»Jeg plejer at sige, at jeg får det en millimeter bedre dag for dag,« fortæller Hanne Koplev.

»Da jeg havde det værst, troede jeg, at jeg var døende. Det værste var, at det frygtede min søn Simon også, siger Hanne Koplev, som er eneforsørger.

Da Hanne Koplev havde det værst, var sønnen Simon kun 11 år, og han måtte eksempelvis igennem to år stå for gulvvask og hver dag være med sin mor ude at købe ind. Hvis Hanne Koplev blev stresset, kunne hun på grund af sin sygdom gå helt og aldeles i stå. Så måtte Simon tage over, hvis de eksempelvis stod ved kassen i den lokale Brugs. Simon er i dag 27 år og læser biologi i Boston i USA.

»Sofaen, der står her ved spisebordet, står der, fordi jeg dengang var nødt til at ligge ned. Jeg kunne ganske enkelt ikke holde til at sidde ved bordet i de minutter, det tog min søn at spise sin aftensmad. Det var utrolig hårdt såvel fysisk som psykisk. Jeg var ved at miste håbet,« fortæller den nydelige spinkle kvinde ved spisebordet i køkkenet med den smukke udsigt ud over Rødding Sø og Kirke.

Hanne Koplev mener, at det er vigtigt at acceptere sin sygdom uden at identificere sig med den. Til det bruger hun meget meditation og mental træning. Men også den fysiske træning er altafgørende for, at det dag for dag går meget bedre med dyrlægen i Rødding.

Min hest er mit fitness-center

»Jeg er ramt i højre side og måtte gradvist øve mig i at svinge højre arm frem og tilbage, mens jeg gik,« fortæller Hanne Koplev, der samtidig fortæller, at hendes hest er hendes private fitness-center.

Hanne Koplev har, siden hun var barn i Hørsholm, været meget glad for heste. Hun interesserer sig derudover for naturen og indiansk kultur.

Hanne Koplev har boet i sit lille rækkehus i Rødding i 21 år og er glad for byen. Hun bruger også sin fritid til at hjælpe og vejlede andre patienter med Parkinson og tager ofte ud og holder foredrag.

Hanne Koplev har kontakt med ikke færre end 100 andre Parkinson-patienter, som er forgiftet med tungmetaller.

Kviksølvsforgiftning

»Mange er forgiftet med kviksølv, som de kan have fået fra gamle sølvplumber, fra fisk og fra vacciner, eller som hun selv fra kontakt med termometre, som er blevet knust.

Hanne Koplev arbejdede, indtil hun blev sygemeldt i 1998 hos Miljø- og levnedsmiddelkontrollen i Viborg. I 2001 fik hun tilkendt førtidspension.

»Før var jeg bange for at dø, nu forventer jeg at blive hundrede år, ligesom min bedstemor gjorde,« slutter hun med et dejligt livsglad smil.