Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Karl Skomager lå død under sin egen terrasse i 12 år


Karl Skomager lå død under sin egen terrasse i 12 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der skulle gå rigtig mange år, før fortidens synder indhentede de tre mænd, som slog Karl Skomager ihjel. Men motivet fandt politiet aldrig.

Da Petra Jensen tirsdag 13. oktober 1964 meldte sin mand Karl Kristian Christiansen Jensen savnet, fortalte hun politiet, at han havde efterladt sin tegnebog hjemme. Men hun glemte at nævne, at han også havde ladet gebisset til sin overmund ligge.

Gebisset - og en kvik ung advokat - var blandt årsagerne til, at politiet 12 år senere valgte at genoptage sagen om den savnede skomager fra Viborg.

Sagen kort
<p>12. oktober 1964: Karl Skomager slås ihjel ved sit sommerhus i Navndrup.</p><p>23. november 1976: Politiet finder liget af Karl Skomager.&nbsp;</p><p>9. december 1976: Hans Erik Skov tilstår, at han slog Karl Skomager ihjel.&nbsp;</p><p>6. januar 1977: Hans Erik Skov ændrer forklaring og fortæller, at Aksel Pilgaard og Henning Nielsen var medvirkende til drabet.&nbsp;</p><p>14. november 1977: Retssagen begynder ved Vestre Landsret.&nbsp;</p><p>22. november 1977: Der falder dom i sagen.</p>&nbsp;<br />

En sag som skulle vise sig at blive en af de mest opsigtsvækkende drabssager i dansk kriminalhistorie og som dækkede over, hvad der kunne have været det fuldendte drab.

Render til elektricitet

56-årige Karl Kristian Christiansen Jensen, også kaldet Karl Skomager, forsvandt 12. oktober 1964. I dagtimerne passede han sit job som værkfører på skomagerværkstedet Quick-Flik, og om eftermiddagen tog han ud til sit sommerhus i Navndrup, som han var ved at sætte i stand. Han skulle dække render til efter at en elektriker havde trukket strøm til huset.

Men han kom aldrig hjem fra sommerhuset. Petra Jensen ledte næste dag forgæves efter sin mand ved sommerhuset, og hun spurgte hans kolleger, om de kendte noget til hans færden. De vidste ikke, hvor hendes mand var og spøgte med, at han nok var på pigesjov.

Til sidst valgte hun at kontakte politiet, og Karl Skomager blev efterlyst. Politiet fandt hans røde folkevogn 1500 parkeret ved Gammel Vagt i Viborgs midtby blot få minutters gang fra parrets hjem. Bilen var låst, og nøglerne var væk.

Politifolkene gik grundigt til værks. De undersøgte sommerhuset og bemærkede, at Karl Skomager ganske rigtigt havde dækket render til. Folk i området, venner og naboer samt kolleger blev afhørt, men ingen vidste noget.

Trods politiet indsats lykkedes det ikke at finde Karl Skomager.

Den kvikke advokat

12 år senere, 27. oktober 1976, bad Petra Jensen om at få en dødsformodningsdom på sin savnede ægtemand. Det blev 28-årige advokatfuldmægtige Morten L. Wagner, der fik opgaven.

Morten Wagner, der i dag er en kendt advokat med mange meritter bag sig, læste sagen igennem. Han fik også et godt forhold til Petra Jensen, der fortalte ham, at der var mange ting, som hun ikke forstod omkring sin mands forsvinden. Såsom hvorfor han havde efterladt pas, penge og papirer samt overmunden til sin tandprotese hjemme, hvis han ville rejse væk.

Desuden var han meget glad for at arbejde på sommerhuset, så det gav ingen mening, at han skulle rejse væk eller begå selvmord.

Morten L. Wagners friske syn på den gamle sag fik ham til at lave en ny teori om Karl Skomagers forsvinden.

»For mig at se var det indlysende, at der var begået et mord, så snart jeg havde læst sagens akter,« sagde Morten L. Wagner til Viborg Stifts Folkeblad torsdag 25. november 1976.

Jagten kunne begynde

Dagen forinden var liget af Karl Skomager blevet gravet frem under terrassen på sommerhuset i Navndrup.

Politiet troede på Morten Wagners teori og tog ud til sommerhuset for at grave efter Karl Skomager. Men først da husets nye ejer fortalte om fliserne på terrassen, der sank, fandt de skelettet af den savnede mand. Han var dræbt med to slag, et i nakken og et oven i hovedet.

Rejseholdet blev tilkaldt

Jagten på gerningsmanden kunne begynde med 12 års forsinkelse.

Politiet i Viborg tilkaldte Rejseholdet, der de kommende måneder knoklede næsten i døgndrift for at finde de skyldige, der næsten var sluppet af sted med drab. Der gik dog kun et par uger, før politiet anholdt den første af de tre mænd, der et år senere blev dømt for drabet.

Samtlige vidner fra 1964 blev afhørt igen, og gamle spor blev tjekket. Sagsakterne, der i 1964 var skrevet på kartotekskort, blev nærlæst og viste, at der var nogle af forklaringerne fra Karl Skomagers arbejdsplads, der ikke hang sammen.

Det var der en årsag til.

Aksel Pilgaard, indehaver af Karl Skomagers arbejdsplads Quick-Flik, var den første, som rejseholdets efterforskere opsøgte. Hans virksomhed var i mellemtiden brændt ned, og han havde i stedet åbnet en låsesmedsforretning i Vejle.

Det var det, som Aksel Pilgaard undlod at sige, der vækkede mistanke hos politifolkene. Han nævnte nemlig ikke Hans Erik Skov, som i mange år havde arbejdet tæt sammen med Karl Skomager på Pilgaards værksted.

Tilstod efter afhøring

Den næste, der blev afhørt, var Henning Nielsen, der også var ansat i Quick-Flik i 1964. Han talte næsten for meget om sit gode forhold til Karl Skomager, samtidig med at han nægtede ethvert kendskab til drabet.

Politiet fik fornemmelsen af, at der var noget, der ikke stemte. Samtidig kom der et anonymt tip om Hans Erik Skov, som var den næste, der fik besøg af Rejseholdet.

Torsdag 9. december 1976 tilstod han efter syv timers afhøring, at han havde slået Karl Skomager ihjel med en lægtehammer, og han blev ved retten i Viborg varetægtsfængslet og sigtet for drabet.

Men politiet kunne ikke få hans forklaring om, at den pigeglade Karl Skomager skulle have lagt an på den dengang 23-årige Hans Erik Skov til at stemme.

Fire uger senere, 6. januar 1977, kom Hans Erik Skov med en ny forklaring, der overraskede de fleste.

Drabet var bestilt

Drabet på Karl Skomager var bestilt af træskofabrikanten Aksel Pilgaard og blev udført af Hans Erik Skov sammen med Henning Nielsen.

Aksel Pilgaard blev straks anholdt i Vejle, mens der gik et par dage, før Henning Nielsen, der var på ferie, blev anholdt.

Aksel Pilgaard var udadtil en succesrig forretningsmand, men facaden viste sig at dække over en mand, der ingen skrupler havde med at udnytte andre.

Han blev i mentalundersøgelsen kaldt for hård, snu og kynisk.

Da drabssagen kom for retten i november 1977, var han sammen med de to andre blevet sigtet for både drab, flere tilfælde af brandstiftelse, indbrud, forsikringssvig, checkbedrageri, trusler, overtrædelse af våbenloven og hæleri. Flere af sagerne var dog forældede.

Men den påsatte brand på hans egen virksomhed Quick-Flik i 1969, som gav ham næsten en million kroner i erstatning, og drabet på Karl Skomager var ikke for gamle til domfældelse.

Fyraftensmødet

Henning Nielsen og Aksel Pilgaard nægtede i første omgang at have noget med drabet at gøre. Senere kom de med forskellige forklaringer på, hvad der skete mandag 12. oktober 1964.

Omdrejningspunktet i efterforskningen blev hurtigt et fyraftensmøde på Quick-Flik mellem de tre mænd. Her skulle Aksel Pilgaard ifølge Hans Erik Skov have sagt, at han godt kunne tænke sig, at Karl Skomager blev slået ihjel. Hvortil Henning Nielsen svarede, at det klarede han og Hans Erik Skov.

Hvad der præcist skete i sommerhuset er uvist. Men ifølge Hans Erik Skovs forklaring tog de to mænd ud til sommerhuset, hvor Hans Erik Skov slog Karl Skomager i nakken med en hammer. Henning Nielsen gav ham et slag i hovedet med en skovl, hvorefter de begravede ham i den rende, som Karl Skomager selv havde gravet.

De kørte i to biler ind til Viborg, hvorefter de smed nøglerne til Karls Skomagers bil i en kloak. Derefter ringede Henning Nielsen til Aksel Pilgaard fra en telefonboks for at meddele ham om drabet.

Dagen efter mødte de tre mænd på arbejde og både Aksel Pilgaard og Henning Nielsen talte med politiet.

Hans Erik Skov, som var den mest letpåvirkelige af de tre, blev af de to andre sendt væk, da politiet kom og blev derfor aldrig afhørt i 1964.

Uvist hvorfor han skulle dø

Hvad det var Karl Skomager skulle betale med sit liv for, kom aldrig for dagens lys. Hans Erik Skov vidste det ikke og de to andre sagde intet om det.

Få måneder inde i efterforskningen nægtede de tre sigtede desuden pludseligt at udtale sig mere i sagen, hverken til politiet eller ved de grundlovsforhør, som fulgte frem til, at sagen kom for retten i november 1977.

Der var spekulationer om, at Karl Skomager var blevet fyret på dagen for sin forsvinden og havde en klemme på Aksel Pilgaard. Karl Skomager vidste blandt andet, at Aksel Pilgaard allerede på det tidspunkt havde begået forsikringssvindel med en påsat brand, ligesom han antageligt vidste noget om Pilgaards udenomsægteskabelige affærer.

Aksel Pilgaard forsøgte også at stille Karl Skomager i et dårligt lys ved at fortælle, at han ikke passede sit arbejde godt nok.

Ved nævningesagen i Vestre Landsret blev de tre mænd et år efter, at Karl Skomagers lig blev gravet op, fundet skyldige i at have aftalt og begået drabet på Karl Skomager.

Aksel Pilgaard fik en straf på ti års fængsel, mens de to andre blev idømt hver otte års fængsel. Dommene blev milde, fordi der var gået 13 år siden drabet.