Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nye veje mod ungdomsuddannelserne

25 millioner kroner skal arbejde for skolerne, men hvordan? Arkivfoto

Nye veje mod ungdomsuddannelserne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Særlige erhvervsrettede skoletilbud til folkeskolens ældste elever skal få flere til at holde sig i uddannelsessporene, mener børne- og ungdomsudvalget.

Viborgegnen: Groft sagt, meget groft sagt, handler store dele af de sidste år i folkeskolen om at gøre eleverne parate til at fortsætte deres livsbane i en gymnasieskole.

Det mener børne- og ungdomsudvalget under Viborg Byråd, så derfor har udvalgets medlemmer bedt embedsmændene på rådhuset undersøge mulighederne for at oprette nye tilbud til unge, der ikke trives bedst på en stol i et klasseværelse. Arbejdstitlen er EUD 8 og EUD 9.

- Vi må bare erkende, at virkeligheden er, at alle lærere i folkeskolen selv har en baggrund i gymnasiet, og det samme gør sig gældende i vores uddannelsesvejledning, siger formanden for børne- og ungdomsudvalget, venstremanden Claus Clausen.

Udvalget drøftede på et møde forleden, hvorledes en sum på 25 millioner kroner bedst kan arbejde, således at resultatet bliver, at flere unge får en uddannelse, og at færre havner på kontanthjælp og aldrig kommer videre.

Tidlig indsats virker

Pengene kommer fra et bredt skolepolitisk forlig, der blev indgået for et halvt år siden.

EUD 8 og EUD 9 skal oprettes "et eller flere steder" - nærmere er politikerne ikke kommet. Hovedsigtet er, at dette tilbud på et mere kvalificeret niveau kan hjælpe de unge videre, som ikke har hede drømme om gymnasiet, men gerne vil videre på netop den erhvervsuddannelse, som lige passer til dem.

Udvalget vil også bruge en større sum af de 25 millioner kroner på børnehaverne og på overgangen fra disse til folkeskolen. Politikerne har nemlig en formodning om, at tidlige indsatser har en virkning.

- Vi har jo et rigtig godt system med det, vi kalder TOPI (tidlig opsporing og indsats, red.). Vi er blevet gode til at få øje på problemer med de enkelte børn, men det er jo ikke nok bare at kunne se problemerne. Det er mindst lige så vigtigt, at vi også handler og gør det på den rigtige måde, siger Claus Clausen.

På et møde den 21. august skal børne- og ungdomsudvalget træffe beslutning om, hvilke forslag der skal bringes videre i byrådet. Pengene ryger ud i systemet efter årsskiftet.