Vi bruger cookies!

viborg-folkeblad.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.viborg-folkeblad.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Peter von Scholten var slet ikke fra Viborg

Det er lidt af en plade, som Viborg stikker sine gæster. Foto: Jesper Overgaard.

Peter von Scholten var slet ikke fra Viborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gik du og troede, at slave-befrieren Peter von Scholten var fra Viborg? Så tro om igen. Den holder nemlig ikke.

Peter von Scholten - manden der gav slaverne fri på de dansk vestindiske øer - er fra Viborg. Noget at bryste sig over for en frihedselskende viborgenser. Men den holder bare ikke.


Stoltheden over at være hjemby for en kendt dansker med de rette idealer fik velmenede viborgensere til i 1993 at sætte et skilt op på Sct. Mogens Gade 3's facade med teksten: »Generalguvernør Peter von Scholten - Født 1784 - Død 1854 - Ophævede negerslaveriet i Dansk Vestindien 3. juli 1848 - Han levede sine første barneår i dette hus«.


Men den holder ikke.


Farfaren


Peter von Scholtens viborg-forbindelse har været udsat for granskning af flere forskere. Forskningen viser, at den berømte dansker hverken var født i Viborg, eller har boet i domkirkebyen som lille.


Sandheden er, at hans farfar, generalmajor Jobst Gerhard von Scholten, var chef for Holstenske Regiment. Regimentet havde i flere år base i Viborg, og regimenstchefen ejede Sct. Mogens Gade 3. Så langt, så godt.


Men hverken Peter von Scholtens far eller han selv har på noget tidspunkt boet i Viborg. Faderen, Casimir Wilhelm von Scholten, var i det meste af sit militære liv knyttet til Kronprinsens Regiment i København. Han havde intet med faderens Viborg-regiment at gøre.


Andre kendte


Derimod viser en nyopdukket fødselsattest, at Peter von Scholten blev født i - Vestervig Kloster i Thy.


»Heldigvis er Viborgs historie rig. Ved at dykke lidt ned i den kan vi uden tvivl finde andre og mere holdbare anledninger til at sætte plader op,« siger Dan Ersted Møller fra Viborg Stiftsmuseum.


Dan Ersted Møller har en mistanke om, at en bladneger på folkebladet i 1956 var med til at bringe den fejlagtige Viborg-vinkel frem.