Vi ankom til Snehasadan børnehjem efter en time i bus i den kaotiske trafik. Børnehjemmet lå et godt stykke væk fra den larmende trafik op ad en stejl bakke, og det var omgivet af en masse eksotisk træer og planter. Førstehåndsindtrykket var, at det var et rigtig hyggeligt sted, der var fodboldmål udenfor og bygningen var malet i nogle rigtig venlige farver.
Vi blev modtaget af forstanderen på børnehjemmet, der viste os op i et lokale hvor nogle små drenge lige havde siddet og læst i nogle bøger. Vi kunne næsten ikke lade være at smile, da vi ankom, da vi blev så glade over at nogle er villig til at tage sig af de, der har brug for det, når ingen andre kan det.
Da forstanderen havde hørt lidt om os, kom en af de ansatte på børnehjemmet for at fortælle os om, hvordan det hele foregår på børnehjemmet. De fleste af børnene på børnehjemmet er børn der slet ikke har andre end dem selv og som har levet på gaden. Børnene bliver ikke tvunget til at komme på hjemmet, da det er et åbent hjem. Måden de får børnene habiliteret på hjemmene er via nogle shelters de har sat op to steder tæt på børnenes ”hjem” på gaden. Her vil børnene have mulighed for at tage bad, sove, spise etc. og der er voksne vejledere der snakker med dem og prøver at komme ind på livet af dem. Hvis børnene så får lyst til at kommer væk fra de frie liv på gaden, har de muligheden for at blive etableret til et af de 20 forskellige huse, der er.
Det der rørte os mest var helt klart, da de fortalte at hvis en hjemløs pige ikke blev samlet op af de rigtige mennesker, så vil forkerte mennesker få fingrene i hende og hun vil blive solgt til prostitution og dette sker bare indenfor de første 20 minutter hun er på gaden.
seneste kommentarer